Udmøntning af budget 2006, udvikling af 8 cykelfremkommelighedsprojekter
Udmøntning af budget 2006, udvikling af 8 cykelfremkommelighedsprojekter
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 8. november 2006
Sager til beslutning
29. Udmøntning af budget 2006, udvikling af 8 cykelfremkommelighedsprojekter
TMU 852/2006 J.nr. 21151.0012/06
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
at der anvendes
1 mio.kr. til projektudvikling af 8 af cykelfremkommelighedsprojekterne, som
beskrevet i indstillingen finansieret af 35 mio. kr. puljen til cykelfremkommelighed
og støjbekæmpelse i overensstemmelse med den fremlagte projektplan (BR 343/06)
og
at projektudviklingen
for 8 cykelfremkommelighedsprojekter opstartes ved at udbyde rådgiverydelsen i
EU udbud.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. november 2006
Godkendt
RESUME
I Budgetaftalen for 2006
indgår der en "Pulje til cykelfremkommelighed og støjbekæmpelse" på 35 mio. kr.
På baggrund af en offentlig høring om prioriteringen af disse midler godkendte
Borgerrepræsentationen den
1. juni 2006 (BR 343/06) udmøntningen af puljen.
Forvaltningen foreslår, at
projektudviklingen for følgende 8 af de prioriterede cykelfremkommelighedsprojekter
opstartes:
Anlæg af
cykelstier og -baner:
- Cykelstier på nordvestsiden af Nørre Voldgade mellem
Vendersgade og Jarmers Plads
- Cykelstier på Hillerødgade fra Nørrebrogade til
kommunegrænsen
- Cykling mod ensretningen i Lille Kongensgade
- Cykelstier og -baner i Niels Juels Gade - Christians
Brygge
- Cykelstier og -baner på Carl Jacobsens Vej
Forbedring
for cyklister i kryds:
- Cykelsti på sidste del af Englandsvej mod Amagerbrogade
- Jarmers Plads - cykelsti eller blåt cykelfelt
- Plads til venstresvingende cyklister i Bredgade ved
Dronningens Tværgade
Rådgiverydelsen udbydes i EU
udbud. Projektforslagene vil løbende
blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget til godkendelse og frigivelse af
anlægsmidler.