Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 391 "F.L. Smidth II"
Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 391 "F.L. Smidth II"
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 8. november 2006
Sager til beslutning
24. Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 391 "F.L. Smidth II"
TMU 874/2006 J.nr. 611:172.0001/04
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler,
at tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 391 "F.L. Smidth II"
vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede mindre ændringer
vedrørende rækværker på tagterrasser, vejbredde og husdybde
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. november 2006
Sagen blev udsat.
RESUME
I forbindelse med den
offentlige høring om forslaget til lokalplantillæg er der modtaget 30
henvendelser, hvoraf 3 er fra offentlige myndigheder. En indsigelse er vedlagt
en underskriftindsamling med 1588 underskrifter.
Ligesom det var tilfældet ved
høringen om det oprindelige lokalplanforslag for hele F.L. Smidth-området,
drejer indsigelserne sig især om skyggevirkninger af nybyggeriet i forhold til
boligkarreerne på nordsiden af Vigerslev Allé samt de trafikale og støjmæssige
konsekvenser her. Der ønskes en yderligere tilbagerykning af nybyggeriet fra
vejlinien mod Vigerslev Allé og
en reduktion af bygningshøjden. Et flertal i
Valby Lokaludvalg accepterer bebyggelsens placering, men finder ikke, at der i
offentlighedsfasen er argumenteret tilstrækkeligt for en gesimshøjde på
Hertil bemærkes, at både den
oprindelige lokalplan og tillægget hertil tager udgangspunkt i vinderforslaget
fra idékonkurrencen om en helhedsplan for området. Dette forslag, der er
udarbejdet af Henning Larsens Tegnestue, vil ikke kunne realiseres, hvis der
fastlægges en yderligere tilbagerykning. I dommerbetænkningen blev kvaliteten
ved en højere bebyggelse nærmest Toftegårds Plads fremhævet. Forvaltningen er
enig heri og anbefaler, at bebyggelsesplanen fastholdes. Hverken de lysmæssige,
støjmæssige eller trafikale konsekvenser findes at ligge ud over det, der må
anses for fuldt acceptabelt i en by som København. For så vidt angår støjværn
ved tagterrasser er forvaltningen enig i, at disse ikke må være til ulempe, og
der foreslås optaget en bestemmelse, der sikrer dette.
Et andet emne er parkering,
hvor der bl.a. udtrykkes frygt for, at lokalplanens parkeringskrav ikke er
tilstrækkeligt med den konsekvens, at omliggende veje vil blive yderligere
belastet. Flere finder, at der burde have været udarbejdet en miljøvurdering,
og også processen i forbindelse med udarbejdelsen og den politiske behandling
af forslaget til lokalplantillæg kritiseres.
Kravene til parkering er i
overensstemmelse med kommuneplanen og er erfaringsmæssigt fuldt tilstrækkelige.
Forslaget til lokalplantillæg vil efter forvaltningens opfattelse ikke få så
væsentlig indvirkning på miljøet, at der skal gennemføres en miljøvurdering
efter loven herom. Med hensyn til processen har Valby Lokaludvalg været
inddraget, og udvalgets endelige udtalelse forelå inden Borgerrepræsentationens
vedtagelse om at sende forslaget i offentlig høring.
Ejeren af størstedelen af det
område, der er omfattet af forslaget til lokalplantillæg, De Forenede
Ejendomsselskaber A/S har en række ønsker til ændringer af lokalplanen. Et
ønske om reduktion af et vejudlæg foreslås delvis imødekommet, og det samme
gælder lempelse af bestemmelsen om husdybde ved boligbebyggelse.