Mødedato: 08.11.2006, kl. 15:00

Lån til Rigshospitalets Kollegium - tilskudsdeklarationsmidler

Lån til Rigshospitalets Kollegium - tilskudsdeklarationsmidler

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 8. november 2006

 

 

Sager til beslutning

 

22.      Lån til Rigshospitalets Kollegium - tilskudsdeklarationsmidler

 

TMU 883/2006  J.nr. 631.0077/06

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

at der af tilskudsdeklarationsmidler ydes den selvejende institution Rigshospitalets Kollegium et lån på 3.625.000 kr. til finansiering af udskiftning af elevatorer samt renovering og fornyelse af gårdanlæg og cykelparkering

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. november 2006

Godkendt

 

 

RESUME

Rigshospitalets Kollegium er opført i 1971 og rummer 420 boliger på i alt 13.314 m².

Kollegiet er beliggende på en grund, der er lejet af staten, som ikke ønsker at sælge grunden til kollegiet.

Kollegiet har besluttet at gennemføre et projekt til 5,3 mio. kr. omfattende udskiftning af elevatorer og renovering af gårdanlæg og cykelparkering. Heraf kan kollegiet selv finansiere 1.375.000 kr. og Byudviklingspuljen har givet tilsagn om et tilskud på 300.000 kr., hvorefter resten, 3.625.000 kr., skulle finansieres ved optagelse af et realkreditlån.

Da kollegiet som nævnt ligger på lejet grund, kræver realkreditinstitutterne 100 pct. garanti for lånet. På forespørgsel herfra har Socialministeriet imidlertid oplyst, at der ikke i almenboligloven er hjemmel til at stille en kommunal garanti for lånet.

Da projektet er fornuftigt og hensigtsmæssigt, og beboerne er indstillet på at betale den lejeforhøjelse, der ville følge af optagelse af et realkreditlån, foreslås det, at der ydes kollegiet et 20-årigt lån på 3.625.000 kr. realkreditlignede vilkår. Lånet udbetales af tilskudsdeklarationsmidlerne.

Den årlige ydelse på lånet, 300.000 kr., der skal indbetales til kommunen, vil betyde en lejeforhøjelse på 22 kr./m², svarende til ca. 60 kr. mdl. pr bolig.

Kontantbeholdningen af tilskudsdeklarationsmidler var ultimo september 2006 på 10.224.700 kr.

 


 

Til top