Ombygning af Ryholtgård til 56 almene ældreboliger med tilhørende servicearealer (plejeboliger)
Ombygning af Ryholtgård til 56 almene ældreboliger med tilhørende servicearealer (plejeboliger)
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 8. november 2006
Sager til beslutning
15. Ombygning af Ryholtgård til 56 almene ældreboliger med tilhørende servicearealer (plejeboliger)
TMU 866/2006 J.nr. 631.0073/06
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og
Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentation anbefaler,
at godkende
projekt for ombygning af Ryholtgård til 56 almene ældreboliger med tilhørende
servicearealer,
at bemyndige
Teknik- og Miljøudvalget til at meddele tilsagn om kommunal støtte i form af
garanti for realkreditlån og kommunal grundkapital på 7 pct. af anskaffelsessummen
for ældreboligerne. Der anvises kassemæssig dækning af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
på funktion 8.24.5 (indskud i Landsbyggefonden),
at bemyndige Teknik-
og Miljøudvalget til på statens vegne at give tilsagn om engangstilskud på
40.000 kr. pr. bolig til servicearealerne,
at bemyndige Teknik-
og Miljøudvalget til at meddele kommunal garanti på op til 100 % for
realkreditlån til servicearealerne,
at der gives en
kapitalbevilling på 3.808.000 kr. til Sundheds- og Omsorgsudvalget til
montering af servicearealerne, og
at bemyndige Teknik-
og Miljøudvalget til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessummen,
alt under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til
det foreliggende.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. november 2006
Anbefalet
RESUME
Plejehjemmet Ryholtgård er en
integreret del af hele FSB´s afdeling Rymarksvænge, der udover plejebjemmet
består af familieboliger, et lille butikscenter samt diverse døgn- og
daginstitutioner. Plejehjemsbebyggelsen, der nu er selvstændig udmatrikuleret,
vil fremover blive en selvstændig afdeling under FSB.
På baggrund af Sundheds- og
Omsorgsforvaltningens byggeprogram har
Thora Arkitekter udarbejdet et ombygningsprojekt, hvor bolig-antallet reduceres
fra 80 små utidssvarende plejeboliger til 56 2-rums plejeboliger opdelt i 4
boenheder med fælles ophold og køkken.
Plejehjemmet er lukket pr. 1.
maj 2006 med henblik på ombygningen.
Der er i arkitekturen lagt
vægt på at markere plejehjemsbebyggelsen i forhold til den øvrige bebyggelse,
da den nuværende arkitektur er meget monoton. Se bilag 5.
Anskaffelsessummen er anslået
til 119.819.000 kr., inkl. moms, der fordeler sig med 79.219.000 kr. til
ældreboligerne og 40.600.000 kr. til servicearealet, svarende til 20.820 kr.
pr. m² for såvel ældreboliger som serviceareal. Ældreboligernes anskaffelsessum
overholder således maksimumsbeløbet for 2006 på 20.820 kr. pr. m². Der findes
ingen maksimumsbeløb for servicearealet.
Finansiering af
ældreboligerne sker efter reglerne i lov om almene boliger m.v. Det kommunale
grundkapitallån andrager ca.5,5 mio. kr., og kommunens samlede garantiforpligtelse
beløber sig til ca. 20,6 mio. kr.
Godkendes projektet ikke
inden udgangen af 2006, vil det betyde, at det kommunale grundkapitallån
fordobles fra 7 % til 14 % af anskaffelsessummen.
Servicearealet finansieres
med realkreditlån med 100 % kommunal garanti. Staten yder tilskud til
etableringen af servicearealerne på 40.000 kr. pr. boligenhed eller i alt
2.240.000 kr.
Montering af
servicearealerne, herunder EDB og nødvendige hjælpemidler anslås at beløbe sig
til 68.000 kr. pr. bolig, eller i alt 3.808.000 kr., hvortil der søges
kapitalbevilling.
Huslejen for en plejebolig på
gennemsnitlig