Medlemsforslag om at drøfte forslaget om etablering af en cykelrute langs Søerne
Medlemsforslag om at drøfte forslaget om etablering af en cykelrute langs Søerne
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 8. november 2006
Sager til beslutning
32. Medlemsforslag om at drøfte forslaget om etablering af en cykelrute langs Søerne
TMU 884/2006 J.nr. 21152.0003/03
INDSTILLING
Medlemsforslag fra
"TMU drøfter forslaget om
etablering af en cykelrute langs Søerne mhp at sikre, at udvalget har et
tilstrækkeligt beslutningsgrund, når sagen vender tilbage fra borgerdialogen og
før forvaltningen færdiggør et endeligt projekt.
Motivering:
Undertegnede deltog sammen
med borgmester Klaus Bondam i borgermøde om cykelruten langs Søerne d. 4.
oktober. På mødet var der stor utilfredshed med forslaget fremlagt af
forvaltningen. Forud for mødet havde der været workshop med deltagelse af borgere,
hvor forslaget havde været drøftet. Deltagerne i disse workshops var meget utilfredse
med, hvad der var taget med, og kunne ikke genkende det arbejde de havde lavet.
Det ønskes derfor drøftet,
hvordan vi som udvalg får et godt beslutningsgrundlag. På borgermødet d. 4.
oktober kom følgende gode forslag til, hvordan vi kan få et godt beslutningsgrundlag:
1. Som det væsentligste
ønskede mange på mødet en analyse af/en beskrivelse af, hvordan vestsiden (der
hvor ruten er foreslået) bruges idag fx. ophold, gående, cyklende, løbende osv.,
herunder et særligt ønske om at se på, hvordan daginstitutioner og skoler
bruger Søerne.
2. Alternativ på den anden
side af Søerne (øst siden). Hvilke fordele og ulemper er der ved at lægge ruten
her.
3. En høring af de
handicappedes organisationer, da de forslåede ramper der ud til at
være for stejle, og det vil også være godt at høre organisationernes bud
på grusstier. Hvilken grusbelægning kan man vælge/skal man vælge, hvis
kørestole skal have tilgængelighed.
4. Der var meget bekymring
for cykelruten som gennemfartsvej. Det er anslået at ca. 5.000 cyklister vil
benytte ruten om dagen. Hvormeget er det i forhold til de cykelruter vi kender
idag, og hvordan køres der på disse ruter? Er det muligt at kombinere cykelrute
tanken med gående ? Cykelruter er jo en rute, hvor cyklisterne kan komme
hurtigt frem.
Der blev på mødet afleveret
3.000 underskrifter mod planerne, så det trænger måske til en lidt grundigere
politisk drøftelse.
Der er nu vedtaget
et budget, hvor der afsættes 7 mio.kr. til projektet, så ikke hele projektet
kan gennemføres.
Der skal bygges metro og være
arbejdsplads i Sortedamssøen op mod Østerbro, hvordan påvirker det projektet.
Der er lavet flere
undersøgelser af, hvad borgerne synes Søerne skal bruges til efter
genopretningen, bla. blev i Miljøfestivallen 2005 lavet en spørgeskema
undersøgelse om, hvad borgerne helst ser ske ved Søerne. Denne proces blev sat
igang af det tidligere Miljø- og forsyningsudvalg, hvorlangt er arbejdet og
hvordan indgår det i arbejdet med cykelruten?
løsgænger"