Mødedato: 08.11.2006, kl. 15:00

Udmøntning af budget 2006, kampagne for hensynsfuld adfærd blandt cyklister

Se alle bilag

Udmøntning af budget 2006, kampagne for hensynsfuld adfærd blandt cyklister

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 8. november 2006

 

 

Sager til beslutning

 

28.      Udmøntning af budget 2006, kampagne for hensynsfuld adfærd blandt cyklister

 

TMU 857/2006  J.nr. 21153.0009/06

 

 

INDSTILLING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

 

at  der anvendes 0,5 mio.kr. til gennemførelse af "udvikling og gennemførelse af en kampagne for hensynsfuld adfærd blandt cyklister", som beskrevet i indstillingen finansieret af 35 mio. kr. puljen til cykelfremkommelighed og støjbekæmpelse i overensstemmelse med den fremlagte projektplan (BR 343/06)

 

 

RESUME

Københavns Kommune ønsker at få især cyklisterne i København til at vise større hensyn til hinanden og andre medtrafikanter via en mere strategisk kampagne. Andelen af trafikanter, der vælger cyklen til og fra arbejde, nærmer sig i et rask tråd de 40 %, hvilket er unikt sammenlignet med andre europæiske storbyer.

 

Stigningen betyder også, at cyklisterne bliver nødt til at vise større hensyn for at undgå kapacitetsproblemer og uheld. Derfor vil Københavns Kommune satse stort på at forbedre cyklisternes fremkommelighed, cykelparkering og hensyntagen, for at cyk eltrafikken kan afvikles mere glidende og sikkert. Overordnet har sikkerheden for cyklister udviklet sig positivt. Antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte cyklister er halveret inden for de sidste 10 år. Men samtidig viser det sig, at uheldstatistikken for cyklister som trafikgruppe ikke forbedres i samme takt som andre trafikantgrupper.

 

Kampagnen skal udvikles i november/december 2006 - og udføres i foråret 2007. Det er hensigten, at kampagnen skal danne basis for lignende kampagner på sigt, og vil denne omgang primært handle om:

·         at informere cyklister (og andre trafikantgrupper) om hensigten og de konkrete aktiviteter under strategien for bedre fremkommelighed og cykelparkering

·         at invitere cyklisterne til at spille med, og skabe bedre en adfærd på gader, veje og cykelstier - så både fremkommeligheden og sikkerheden bliver bedre

 

Udvikling og gennemførelse af kampagne for hensynsfuld adfærd blandt cyklister er budgetteret til 0,5 mio. kr. for 2006/2007.

 


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

På baggrund af budgetforlig 2006 samt en høring blandt alle københavnere udarbejdede Teknik- og Miljøforvaltningen et forslag til udmøntning af 35 mio.kr til cykelfremkommelighed og støjbekæmpelse. Indstillingen blev behandlet i Teknik- og Miljøudvalget på mødet den 8. marts 2006, og blev med 5 ændringsforslag godkendt. Teknik- og Miljøudvalgets indstilling blev godkendt i Borgerrepræsentationen den 1. juni 2006.

 

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Københavns Kommune har gennemført en række initiver til at øge cyklisternes andel af den samlede trafik. Alt i alt har disse initiativer været succesfulde, og andelen af trafikanter, der vælger cyklen til og fra arbejde nærmer sig nu 40 % - hvilket er unikt sammenlignet med andre europæiske storbyer.

 

Væksten i cykeltrafikken giver også kommunen store udfordringer. Visse steder – ikke mindst ved signalregulerede kryds – er der kapacitetsproblemer ved at afvikle cykeltrafikken glidende. Desuden er det en stor udfordring at trafiksikkerheden forbedres i takst med den øgede cykeltrafik.

 

Overordnet har sikkerheden for cyklisterne udviklet sig positivt. Antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte cyklister er således halveret i løbet af de senest ti år. Samtidig viser forvaltninges mest aktuelle analyser af uheldsudviklingen, at sikkerheden for cyklister ikke forbedres i samme takt som andre trafikantgrupper i kommunen.   Cyklisternes andel af det samlede andel alvorlige skader og dræbte er derfor vokset i de seneste år (målt i procent).

 

Formålet med denne kampagne er at Københavns Kommunes store satsning på at forbedre fremkommeligheden for cykler i byens trafik, og for at forbedre mulighederne for cykelparkering, følges af information til cyklisterne om hvordan de bedst og sikrest udnytter de nye muligheder.

 

Kampagnen "for hensynsfuld adfærd blandt cyklister" sigter derfor mod følgende mål:

 

-      &nb sp;   At informere cyklister og andre trafikantgrupper om hensigten og de konkrete aktiviteter under kommunens strategi for fremmekommelighed og cykelparkering

 

-          At invitere cylisterne til at spille med, og følge en adfærd på gader, vejer og cykelstier som både skaber bedre fremkommelighed og øget sikkerhed

 

Forvaltningen planlægger et udbud, eller en idekonkurrence, hvor for eksempel tre bureauer kommer med deres bud på hvordan kampagnen bliver mest effektiv. Fokus for kampagnen kunne være:

·         Gensidig hensyntagen på de stærkt befærdede cykelstier

·         Hensyn til fodgængere - for eksempel i gågader og i fodgænger felter

·         Hensyn ved cykelparkering

 

Rådet for Større Færdselssikkerhed har langsigtet kampagne kørende for mere hensynsfuld adfærd. Forvaltningen vil koordinere med denne kampagne med særlig fokus på cyklister.

 

Økonomi

Borgerrepræsentationen godkendte (BR343/06) en samlet anlægsbevilling på 35,0 mio. kr. til en række konkrete projekter vedrørende cykelfremkommelighed, vejvedligeholdelse og støjdæmpning. Heraf fremgår med hvilken økonomisk ramme projekterne skal gennemføres. I projektudviklingen kan der ske justeringer, som enten gør projekterne billigere eller dyrere end først anslået. Forvaltningen koordinerer projekterne inden for den samlede ramme, således at de 35 mio.kr. ikke overskrides.

 

Viser det sig, når alle projekter er udviklet, at ikke alle midler bliver anvendt, vil Teknik- og Miljøudvalget blive forelagt et forslag til, hvorledes de resterende midler kan anvendes.

 

Udvikling og gennemførelse af kampagnen for hensynsfuld adfærd blandt cyklister er budgetteret til 0,5 mio. kr. Udviklingen af kampagnekonceptet gennemføres i november og december 2006, mens selve kampagnen gennemføres i foråret 2007.

 

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes

 

Høring

Forligskredsen vedtog i efteråret 2005 at gennemføre en høring blandt alle cyklister. Resultaterne af denne høring er indarbejdet i forvaltningens forsl ag.

 

Derudover har Københavns Politi, HUR godkendt projekterne.

 

 

BILAG VEDLAGT

 

Projektliste: Status for projekter under cykelpuljen

 

 

 

Ole Bach


 

Til top