Miljøzone - videre proces
Miljøzone - videre proces
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 8. november 2006
Sager til beslutning
25. Miljøzone - videre proces
TMU 855/2006 J.nr. 79.0001/03
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller
at Teknik- og
Miljøudvalget godkender procesplan for det videre arbejde med miljøzone i
København i henhold til vedlagte notat
at Teknik- og
Miljøudvalget godkender, at der af tidligere års uforbrugte puljemidler, som er
begæret budgetoverført fra 2006 til 2007 (placeret i Teknik- og Miljøforvaltningens
sekretariat på konto 6.45.51.1), omplaceres i alt 3,5 mio. kr. til Vej &
Parks budget i 2007 til finansiering af den informationsindsats, projektledelse
og evaluering, der er beskrevet i denne indstilling. Gennemførsel af den ovennævnte
budgetomplacering forudsætter, at den begærede budgetoverførsel fra 2006 til
2007 godkendes af BR.
at Teknik- og
Miljøudvalget fremsender vedlagte brev til miljøministeren om, at de krav til
køretøjer, der er opstillet i lovforslaget bør skærpes
RESUME
Regeringen har ved
Folketingets åbning præsenteret et lovforslag om miljøzoner i større danske
byer. Lovforslaget er fremsat af miljøministeren den 5. oktober 2006 og det hører
under lov om miljøbeskyttelse.
Lovforslaget åbner op for at
København, Frederiksberg, Århus, Odense og Aalborg kan etablere miljøzoner i
større sammenhængende byområder. Lovforslaget har været sendt i høring i juli
2006 og kommunens høringssvar blev behandlet på Teknik- og Miljøudvalget den 9.
august 2006.
Lovforslaget indebærer, at
der tidligst fra juli 2008 kan stilles krav om partikelfiltre på tunge Euro 2
køretøjer og ældre, og tidligst fra juli 2010 kan stilles tilsvarende krav til
alle Euro 3 køretøjer og ældre. Kommunen har i hele forløbet omkring miljøzoner
ønsket at stille krav om partikelfiltre på så mange køretøjer som muligt, altså
Euro 3 og ældre køretøjer. Skrappere krav vil give væsentligt større
reduktioner af partikeludslippet (se bilag II). Derfor indstilles det at
Teknik- og miljøudvalget sender et brev til miljøministeren for endnu en gang
at understrege vigtigheden af at stille de skrappere krav så hurtigt som muligt
- og ikke vente til 2010. Udkast til brev til miljøministeren er vedlagt som
bilag III.
Det forventes at lovforslaget
vedtages inden udgangen af 2006. For at være klar med konkret forslag til
udformning af en miljøzoneordning i København så snart lovgivningen er på
plads, anbefaler forvaltningen at igangsætte en proces til at fastlægge samarbejdet
med Frederiksberg Kommune, udformning af miljøzoneordningen, samt gennemførelse
af offentlige hø
ringer og dialogprocesser.
Det er vigtigt at der kører
en stram og fokuseret proces fra loven træder i kraft til kommunen har indført
en miljøzoneordning. Desuden skal der i forbindelse med indførelse af en miljøzone
gennemføres en bred information af berørte parter og det skal bl.a. evalueres,
hvor stor effekt ordningen har og hvordan reglerne påvirker transporten i byen.
Der skal - når loven er
vedtaget - ansættes en projektleder i en tidsbegrænset periode på 2 år.
Herudover afsættes der 1,3 mio. kr. til informationskampagner og dialogprocesser
samt 1,2 mio. kr. til evaluering af ordningen. Samlet set er omkostningerne
således 3,5 mio. kr. fordelt over 2 år.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Københavns Kommune har
i årevis forsøgt at få tilladelse til at indføre en miljøzone for tunge
køretøjer. Helt tilbage i oktober 2002 vedtog BR at kommunen skulle ansøge om
tilladelse til en miljøzone under den nuværende lovgivning. Efter en lang
proces frem og tilbage med Justitsministeriet fik kommunen et endeligt afslag i
januar 2006. Afslaget lagde dog op til at der skulle udarbejdes et nyt
lovgrundlag for miljøzoner. Nu ser det så ud til at der kommer et lovgrundlag,
som gør det muligt for de store byer i Danmark at etablere miljøzoner i
bymæssige områder.
Forslag til "Lov om
ændring af lov om miljøbeskyttelse (Partikelfiltre på køretøjer i kommunalt
fastlagte miljøzoner mv.)" blev fremsat af miljøministeren den 5. oktober 2006.
Det forventes at lovforslaget vedtages inden udgangen af året.
Kommunen har lagt
meget arbejde i at få indført en miljøzone og er derfor godt forberedt på den
indsats, der fra vores side er brug for i forbindelse med indførelsen. Således
er der bl.a. udarbejdet en udførlig evalueringsplan ligesom den nødvendige
kommunikations- og kampagneindsats er vurderet. Desuden er kommunens
administrative indsats vurderet og der er udarbejdet et skønsmæssigt bud
omkostning ved skiltning af zonen.
Den planlagte
arbejdsindsats er dog tilpasset den tidligere lovgivning (Færdselslovens § 92
d) og det nye lovforslag adskiller sig en del herfra. Derfor er det nødvendigt
at gennemgå de planlagte aktiviteter og tilpasse dem til den nye lovgivning.
Forvaltningen ønsker
af være klar med konkret forslag til udformning af miljøzonen, så snart
lovgivningen er på plads. Desuden skal samarbejdet med Frederiksberg Kommune
afklares, så miljøzoner kan indføres på samme tid og med samme regler i de to
kommuner.
Samlet ser er det
således nødvendigt at igangsætte en proces med fokus på fastlæggelse af
samarbejdet med Frederiksberg, konkret udformning af miljøzonen,
informationsindsats, evaluering samt planlægning af offentlige høringer og
dialogprocesser. Nærmere beskrivelse af processen fremgår af vedlagte bilag I: "Procesplan for indførelse af miljøzone i København"
Ligesom det tidligere
blev vurderet, anbefales det, at der ansættes en projektleder / administrator
til at styre kommunens indsats indtil miljøzonen fungerer og de første
evalueringer er gennemført.
Krav til køretøjer
Lovforslaget lægger op til indførelse af krav om partikelfiltre på
tunge køretøjer således at der fra juli 2008 stilles krav til alle Euro II
køretøjer og ældre og fra juli 2010 til alle Euro III køretøjer og ældre.
Københavns Kommune har hele tiden ønsket at stille krav til Euro III og ældre -
og således hurtigere opnå en større miljøeffekt. Der er stillet spørgsmål til
forskellen på de to forslag på Teknik- og Miljøudvalgsmøde den 4. oktober 2006.
Beskrivelse af forskellen mellem de to forslag samt vurdering af miljøeffekterne
fremgår af bilag II.
Kommunen har ved høring af udkast til lovforslag i
sommeren 2006 understreget, at det på grund af miljø- og sundhedshensyn ikke er
rimeligt at vente helt 2010 med at stille krav til Euro 3 køretøjer. Samtidig med
kommunens høringssvar til miljøministeriet sendte overborgmesteren og teknik-
og miljøborgmesteren et brev til miljøministeren, hvori de tydeliggjorde
kommunens holdning og stillede spørgsmåltegn ved argumenterne for at vente med
de skrappere krav.
Frederiksberg Kommune, som også ønsker at indføre en
miljøzone sendte tilsvarende høringssvar.
På trods af disse høringssvar fastholdt lovforslag
fremsat den 5. oktober 2006, at kravene i 2008 skal gælde Euro 2 og ældre, og
først i 2010 skal Euro 3 køretøjer også opfylde krav om partikelfiltre. Der er
således grund til endnu en gang at gøre miljøministeren opmærksom på Københavns
Kommunes holdning til krav til køretøjer. Derfor indstilles det at Teknik- og
miljøudvalget sender brev til miljøministeren, se bilag III.
Økonomi
Herudover foreslås, at afsætte 1,0 mio. kr. til informationskampagner
og dialogprocesser samt 1,2 mio. kr. til evaluering af ordningen. Disse beløb
er tidligere fastlagt og godkendt i forløbet omkring miljøzonen. Både
information og evalueringer gennemføres i samarbejde med Frederiksberg Kommune
og Miljøstyrelsen, og de nævnte beløb er alene Københavns Kommunes bidrag.
Informationsindsatsen er vigtig for forståelse af ordningen og for
efterlevelse af reglerne. Derfor er det tænkt at gennemføre forskellige former
for kampagner, nemlig både direkte kommunikation (breve til berørte
virksomheder, bannere og kontakt til virksomheder), massekommunikation
(annoncer, radiospots og flyers) og outdoor reklamer (billboards og bannere).
Udgifter hertil er tidligere fastsat til
- direkte kommunikation 250.000 kr.
- databehandling 30.000 kr.
- massekommunikation 270.000 kr.
- outdoor 650.000 kr.
- kampagnesite 50.000 kr.
Samlet 1.250.000
kr.
Omkostninger til indsamling af før-/efterdata og evaluering består af
- trafiktællinger 130.000
kr.
- luftmålinger 450.000
kr.
- beregninger 280.000 kr.
- spørgeundersøgelser 300.000
kr.
- analyser og rapport 200.000
kr.
Samlet 1.460.000
kr.
Københavns og Frederiksberg kommuner deler udgifterne
efter en tidligere aftalt fordelingsnøgle på 81,4 %/18,6 %, hvilket giver en
udgift for København på godt 1 mio. til information og knap 1,2 mio. kr. til
evaluering.
Samlet set foreslås således at afsætte 3,2 mio. kr. fordelt over 2 år.
Der blev ved budgetforlig 2005 afsat 10 mio. kr. fordelt over 2 år til
miljøzone i København. Det er disse midler, det nu anbefales at frigive en del
af.
Siden vil der komme flere udgifter til miljøzoneordningen i form penge
til skiltning og muligvis til kontrol af ordningen.
Miljøvurdering
Igangsættelse af proces sam
t fastlæggelse af informationsindsats og
evaluering er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over
sager, der skal miljøvurderes og vil ikke i sig selv have miljømæssige
påvirkninger. Men indførelse af en miljøzone vil bidrage til at opfylde miljømål
om at nedbringe partikelforurening og forbedre luftkvaliteten i byen.
Høring
Når
lovforslaget er vedtaget og kommunen har udarbejdet forslag til konkret
udformning af miljøzonen i København skal forslaget sendes i offentlig høring.
Det er i lovforslaget ikke fastlagt hvor lang denne høringsperiode skal være.
Desuden
lægges der i procesplanen om til at etablere en følgegruppe med repræsentanter
fro transportbranchen, handelsstanden, byggebranchen m.fl. Følgegruppen skal
følge og kommentere den praktisk indførelse af miljøzonen.
Andre
konsekvenser
Kommunens egne tunge
køretøjer skal naturligvis opfylde kravet om partikelfilter for at køre i
miljøzonen. BR vedtog dog allerede i 2003, at kommunens egne køretøjer skal
have monteret partikelfiltre og der bør således ikke være problemer i den
retning.
Der bør dog følges op i
forhold til alle kommunens forvaltninger for at sikre at alle tunge køretøjer
opfylder kravene. Denne opfølgning indgår i den videre proces, se bilag I.
BILAG VEDLAGT
Bilag I: Notat "Procesplan
for indførelse af miljøzone i København"
Bilag II: Notat "Forskel på
kravene i lovforslag og Københavns Kommunes miljøzoneforslag"
Bilag III: Brev fra Teknik-
og Miljøudvalget til miljøministeren
BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN
I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
Lovforslag L 39 (som
fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.
(Partikelfiltre på køretøjer i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v.)
Ole Bach