Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 391 "F.L. Smidth II"

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 8. november 2006

 

 

Sager til beslutning

 

24.      Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 391 "F.L. Smidth II"

 

TMU 874/2006  J.nr. 611:172.0001/04

 

 

INDSTILLING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 391 "F.L. Smidth II" vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede mindre ændringer vedrørende rækværker på tagterrasser, vejbredde og husdybde

 

 

RESUME

I forbindelse med den offentlige høring om forslaget til lokalplantillæg er der modtaget 30 henvendelser, hvoraf 3 er fra offentlige myndigheder. En indsigelse er vedlagt en underskriftindsamling med 1588 underskrifter.

 

Ligesom det var tilfældet ved høringen om det oprindelige lokalplanforslag for hele F.L. Smidth-området, drejer indsigelserne sig især om skyggevirkninger af nybyggeriet i forhold til boligk arreerne på nordsiden af Vigerslev Allé samt de trafikale og støjmæssige konsekvenser her. Der ønskes en yderligere tilbagerykning af nybyggeriet fra vejlinien mod Vigerslev Allé og en reduktion af bygningshøjden. Et flertal i Valby Lokaludvalg accepterer bebyggelsens placering, men finder ikke, at der i offentlighedsfasen er argumenteret tilstrækkeligt for en gesimshøjde på 20 m nærmest Toftegårds Plads, og opfordrer til, at hele bebyggelsen langs Vigerslev Allé fastlægges med en maksimal gesimshøjde på 16,5 m. Ligesom mange indsigere finder udvalget det vigtigt, at eventuelle støjdæmpende foranstaltninger på tagterrasser ikke medfører lysmæssige eller andre gener for genboerne.

 

Hertil bemærkes, at både den oprindelige lokalplan og tillægget hertil tager udgangspunkt i vinderforslaget fra idékonkurrencen om en helhedsplan for området. Dette forslag, der er udarbejdet af Henning Larsens Tegnestue, vil ikke kunne realiseres, hvis der fastlægges en yderligere tilbagerykning. I dommerbetænkningen blev kvaliteten ved en højere bebyggelse nærmest Toftegårds Plads fremhævet. Forvaltningen er enig heri og anbefaler, at bebyggelsesplanen fastholdes. Hverken de lysmæssige, støjmæssige eller trafikale konsekvenser findes at ligge ud over det, der må anses for fuldt acceptabelt i en by som København. For så vidt angår støjværn ved tagterrasser er forvaltningen enig i, at disse ikke må være til ulempe, og der foreslås optaget en bestemmelse, der sikrer dette.

 

Et andet emne er parkering, hvor der bl.a. udtrykkes frygt for, at lokalplanens parkeringskrav ikke er tilstrækkeligt med den konsekvens, at omliggende veje vil blive yderligere belastet. Flere finder, at der burde have været udarbejdet en miljøvurdering, og også processen i forbindelse med udarbejdelsen og den politiske behandling af forslaget til lokalplantillæg kritiseres.

 

Kravene til parkering er i overensstemmelse med kommuneplanen og er erfaringsmæssigt fuldt tilstrækkelige. Forslaget til lokalplantillæg vil efter forvaltningens opfattelse ikke få så væsentlig indvirkning på miljøet, at der skal gennemføres en miljøvurdering efter loven herom. Med hensyn til processen har Valby Lokaludvalg været inddraget, og udvalgets endelige udtalelse forelå inden Borgerrepræsentationens vedtagelse om at sende forslaget i offentlig høring.

 

Ejeren af størstedelen af det område, der er omfattet af forslaget til lokalplantillæg, De Forenede Ejendomsselskaber A/S har en række ønsker til ændringer af lokalplanen. Et ønske om reduktion af et vejudlæg foreslås delvis imødekommet, og det samme gælder lempelse af bestemmelsen om husdybde ved boligbebyggelse.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 14. juni 2006 (BR 415/06) Teknik- og Miljøudvalgets indstilling af 12. juni 2006 om offentliggørelse af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 391 "F.L. Smidth II".

 

Offentliggørelsesmaterialet, der omfatter indstilling, orienteringsfolder og lokalplanforslag, er lagt til gennemsyn i borgmester Klaus Bondams forkontor, Rådhuset, 1. sal, værelse 36, som bilag A.

 

Offentliggørelse

Forslaget til lokalplantillæg har været i offentlig høring i perioden fra den 12. juli til den 30. september 2006. Der er udsendt 614 foldere til ejere, brugere og interessegrupper og 382 pjecer til Valby Lokaludvalg samt interessegrupper, foreninger og lignende. Forslaget blev annonceret den 12. juli i Valbybladet, og der har i høringsperioden været en udstilling med plancher på Valby Bibliotek og i Valby Medborgerhus.

 

Den 18. september 2006 afholdt forvaltningen et borgermøde i Valby Medborgerhus, hvor der deltog ca. 100 borgere. Mødet var tilrettelagt som et debatmøde med repræsentanter fra Borgerrepræsentationen og Valby Lokaludvalg i panelet. Debatten drejede sig især om det kommende byggeris indflydelse på lysforholdene i bebyggelsen langs nordsiden af Vigerslev Allé samt de trafikale, støjmæssige og parkeringsmæssige konsekvenser. Der ønskedes en yderligere tilbagerykning af nybyggeriet mod Vigerslev Allé og en reduktion af bygningshøjden. Der vedlægges som bilag 1 referat fra borgermødet og som bilag 2 resultatet af de evaluerings-skemaer, der blev omdelt på mødet.

 

I offentlighedsperioden har der på Plan & Arkitekturs hjemmeside været mulighed for at søge oplysninger om planforslaget, bidrage med debatindlæg og fremsende bemærkninger til planforslaget som e-mail. Der er sendt 5 indlæg til debatsiden, og der er modtaget 8 indsigelser som e-mail via hjemmesiden.

 

I offentlighedsperioden er der modtaget 30 henvendelser, heraf 3 fra offentlige myndigheder. Efter aftale me d forvaltningen har udtalelsen fra Valby Lokaludvalg afventet beslutningen på udvalgets møde den 10. oktober og er derfor dateret den 11. oktober 2006. En henvendelse er vedlagt en underskriftindsamling med 1.588 underskrifter. Efter periodens udløb er modtaget 3 henvendelser, der vedrører de samme temaer som de rettidigt modtagne henvendelser.

 

En liste over de nummererede henvendelser er vedlagt som bilag 3. 

 

Henvendelsernes indhold er med henvisning til indsigelsens nummer og forvaltningens bemærkninger og anbefalinger sammenfattet i følgende afsnit:

 

·         Henvendelser fra offentlige myndigheder mv.

 

·         Randbebyggelsen mod Vigerslev Allé

 

·         Trafik og trafikstøj

 

·         Parkering

 

·         Manglende miljøvurdering

 

·         Proces

 

·         Andre emner

 

Henvendelser fra offentlige myndigheder mv.

 

Brev af 22. august 200 6 fra Københavns Bymuseum (nr. 2)

F.L. Smidth-området er en del af Københavns industrielle kulturhistorie. Komplekset består ikke kun af produktionsbygninger, men også af markentederi, administrationsbygninger og forskningsenheder, og det er en kvalitet, at der er bygget over en lang årrække med varierede arkitektoniske træk.

 

Museet finder det vigtigt at bevare denne mangfoldighed og helhed. Bevares komplekset ikke i sin helhed, kan man frygte, at de gode intentioner ender i et uklart, amputeret og mislykket område. Museet opfordrer derfor til, at der i bevaringen ikke blot tænkes på bygninger, men også på detaljer som skilte, spor, bomme, porte, skorstene mv.

 

Museet beklager, at der gives tilladelse til, at tre af områdets bygninger kan tilføjes 1-2 etager, samt at den næsten 200 m lange produktionsbygning kan opdeles i tre bygninger.

 

Bemærkninger

Lokalplanområdet er - på baggrund af den centrale beliggenhed i Valby og de potentialer, det rummer - vurderet som særlig egnet til en udvikling som et integreret bykvarter, der kan understøtte et dynamisk og levende Valby. Lokalplanens udpegning af 7 større bygninger som bevaringsværdige lægger så mange bindinger på udnyttelsen af området, at yderligere bindinger ikke ses at være berettigede.

 

Man vil herfra opfordre bygherren til også at tage detaljer som de nævnte med i bevaringsovervejelserne.

 

Med hensyn til påbygninger mv. er bestemmelserne herom fastlagt i den gældende lokalplan nr. 391 og er derfor ikke til debat.

 

Brev af 22. august 2006 fra Københavns Stiftsøvrighed (nr. 3)

Stiftsøvrigheden har ingen bemærkninger til lokalplanforslaget.

 

Brev af 11. oktober 2006 fra Valby Lokaludvalg (nr. 30)

Valby Lokaludvalg tilsluttede sig i sit høringssvar af 14. juni 2006, at lokalplanforslaget blev sendt i høring. Efter afslutningen af offentlighedsfasen opfordrer lokaludvalget til, at der etableres støjdæmpende asfalt, uanset om bygherren vælger kun at bygge erhverv langs Vigerslev Allé, og samtidig til, at der etableres trafik- og støjdæmpende foranstaltninger i området omkring Toftegårds Plads. Udvalget opfordrer endvidere til, at trærækken i Vigerslev Allé føres helt frem til Toftegårds Plads.

 

Med hensyn til eventuelle støjdæmpende foranstaltninger i forbindelse med de krævede udsparinger i randbebyggelsen finder udvalget det vigtigt, at det sikres, at disse udføres i et materiale og på en måde, der ikke hindrer lysindfald eller skaber andre gener for beboerne på nordsiden.

 

Lokaludvalget finder ikke, at der i offentlighedsfasen er argumenteret tilstrækkeligt for, at der muliggøres en gesimshøjde på 20 m på randbebyggelsen nærmest Toftegårds Plads og opfordrer til, at hele bebyggelsen langs Vigerslev Allé fastlægges med en maksimal gesimshøjde på 16,5 m.

 

For at fastholde intentionerne i lokalplanforslaget om et åbent og attraktivt område med bibeholdelse af bevaringsværdige bygninger til bl.a. kreative formål forventer lokaludvalget at blive inddraget i byggesagsbehandlingen.

 

I forlængelse af synspunkter fremført på borgermødet den 18. september 200 6 opfordrer udvalget til, at der skabes en helhedsløsning for parkeringen omkring Vigerslev Allé og Valby Station.

 

Endelig refereres ønsket på borgermødet fra beboerne på nordsiden om en tilbagerykning på 10 m fra vejlinien mod Vigerslev Allé således, at der skabes en symmetrisk, lys, bred og grøn allé. Det fremgår af den vedlagte udskrift af beslutningsprotokollen fra udvalgsmødet den 10. oktober, at et forslag om, at Valby Lokaludvalg støtter, at byggeriet rykkes 10 m tilbage blev forkastet med 9 stemmer mod 3, mens 4 undlod at stemme.

 

Bemærkninger

Med hensyn til støjdæmpende asfalt på Vigerslev Allé henvises til bemærkningerne nedenfor til indsigelserne vedrørende trafik og trafikstøj.

 

Med hensyn til ønsket om trafikdæmpende foranstaltninger i området omkring Toftegårds Plads bemærkes, at Vigerslev Allé, Toftegårds Allé og Gammel Køge Landevej alle er fordelingsgader, som skal sikre forbindelsen mellem bydelene. Forvaltningen vurderer, at en reduktion i antallet af kørespor i krydset ved Toftegårds Plads ikke vil føre til nogen væsentlig reduktion i trafikmængden i krydset. I stedet vil den eksisterende trafik holde i længere køer, hvilket vil give indtryk af, at der er mere trafik (selv om der måske er sket en lille reduktion).

 

Vedrørende vejtræer på Vigerslev Allé bemærkes, at alleen ikke er omfattet af lokalplanen, og der er derfor ikke optaget bestemmelser om allébeplantningen. Forvaltningen vil tage stilling til udformningen af Vigerslev Allé ved Toftegårds Plads, herunder til allébeplantningen, i forbindelse med en eventuel ombygning af krydset Vigerslev Allé /Gammel Køge Landevej. En sådan ombygning er ikke nært forestående, men lokalplanforslagets tilbagerykning af bebyggelsen med 3 meter skaber bedre muligheder for udformning af vejanlægget og allé beplantning.

 

Forvaltningen er enig med lokaludvalget i, at eventuel støjsikring i forbindelse med udsparinger i randbebyggelsen mod Vigerslev Allé ikke må være til ulempe for beboerne på nordsiden. Det foreslås derfor, at der i § 6, stk. 5 optages en supplerende bestemmelse: "Afskærmning/rækværker på tagterasser, herunder på de i § 5, stk. 4 fastlagte udsparinger i randbebyggelsen mod Vigerslev Allé, skal placeres og udformes på en sådan måde, at de efter Teknik- og Miljøforvaltningens skøn ikke er til lysmæssig eller anden gene for de omboende."

 

Med hensyn til bygningshøjden for bebyggelsen nærmest Toftegårds Plads er det allerede af dommerkomiteen i arkitektkonkurrencen i 2004 fremhævet, at komiteen har lagt stor vægt på, at der etableres en rumlig markant og klart defineret kontakt mellem området og Toftegårds Plads, som kan være med til at binde bykvartererne sammen. I beskrivelsen af vinderforslaget fra Henning Larsens Tegnestue er kvaliteten i udformningen med den højeste bygning på hjørnet sammen med det C-formede hovedstrøgs udmunding over for Toftegårds Plads fremhævet. Forvaltningen er enig i disse synspunkter, der er fulgt op i lokalplanforslaget. I forhold til det oprindelige lokalplanforslag er den maksimale gesimshøjde i øvrigt reduceret fra 27 til 20 m. Under henvisning til ovenstående kan forvaltningen ikke anbefale en yderligere reduktion.

 

For så vidt angår Valby Lokaludvalgs ønske om inddragelse i byggesagsbehandlingen, ligger dette uden for lokaludvalgenes kommissorium. Forvaltningen vil dog opfordre bygherren til at fortsætte dialogen med lokaludvalget og Valby-borgerne, som det kom til udtryk ved det informationsmøde, som De Forenede Ejendomsselskaber inviterede til den 21. august 2006.

 

Vedrørende parkeringsforholdene i området nord for Vigerslev Allé bemærkes, at dette - i lighed med tilsvarende tæt bebyggede ældre boligområder andre steder i kommunen - er præget af et stort pres på gadeparkeringen, da der ikke som ved nybyggeri er indrettet tilstrækkelig parkeringsdækning på ejendommene. Kommunen har med vedtagelse af parkeringsstrategien taget fat på at løse dette problem i den del af kommunen, hvor dette problem er størst, nemlig i de indre brokvarterer. Under indtryk af de ressourcer, som løsning af disse parkeringsproblemer kræver, finder forvaltningen det ikke hensigtsmæssigt at gennemføre en tilsvarende strategi for området omkring Vigerslev Allé, medmindre det sker som en del af en generel udvidelse af parkeringsstrategien til at omfatte områder i de ydre dele af kommunen. En sådan udvidelse vil kræve tilførsel af yderligere ressourcer i forhold til dem, der er afsat til den nuværende parkeringsstrategi, eller en forlængelse af den periode på 8-9 år parkeringsstrategien skal løbe over.

 

Med hensyn til 10 m tilbagerykning fra Vigerslev Allé henvises der til bemærkningerne nedenfor til indsigelserne vedrørende randbebyggelsen mod Vigerslev Allé.

 

Henvendelser fra ejere, lejere og brugere samt interessegrupper m.fl. (nr. 1 og 4-29)

 

Randbebyggelsen mod Vigerslev Allé

De fleste indsigelser (nr. 1, 5-16, 18-26 og 29) beskæftiger sig med randbebyggelsen mod Vigerslev Allé. Som det var tilfældet ved det oprindelige lokalplanforslag, har dette emne været helt centralt i debatten.

 

Der protesteres mod, at bebyggelsen er så høj, at den vil tage solen fra mange af beboerne i vintermånederne, og dermed forringe deres livskvalitet. Desuden vil der være skygge langt ned ad sidegaderne.

Man finder ingen saglig begrundelse for at bygge højere nærmest Toftegårds Plads.

 

Af samme årsager og for at skabe et symmetrisk, lyst, bredt og grønt byrum ønskes bebyggelsen rykket 10 m tilbage i stedet for forslagets 3 m. Det vil også forbedre allétræernes væksbetingelser.

Nogle foreslår, at der etableres en park langs Vigerslev Allé til ære for brygger Jacobsen, og at der i stedet bygges højere længere mod syd. Andre foreslår en park mod Toftegårds Plads og atter andre, at arealet langs alleen bruges til parkering. Desuden anføres det, at bebyggelsen er rykket 7 m frem i forhold til det i Bygge- og Teknikudvalget i efteråret 2005 vedtagne.

 

Nogle foreslår, at bebyggelsesprocenten reduceres fra de 120 til under 100, og der anmodes om dokumentation for, hvor i Valby bebyggelsesprocenten er højere.

 

Flere er bekymrede over mulige støjskærme i forbindelse med tagterrasser på de fastlagte udsparinger i randbebyggelsen.

 

Mange mener, at nybyggeriet medfører, at der opstår en vindtunnel i Vigerslev Allé.

 

Bemærkninger

De udarbejdede skyggediagrammer viser efter forvaltningens opfattelse, at bebyggelsen på nordsiden af Vigerslev Allé også efter opførelse af det med lokalplanforslaget muliggjorte nybyggeri vil få efter københavnsk målestok særdeles gode lysforhold med facader, der hen i oktober slet ikke bliver berørt af skyggevirkninger af nybyggeriet. Med de fastlagte åbninger og udsparinger vil skyggevirkningen skifte over dagen, og det vil være ret få boliger, der ikke får sol selv ved vintersolhverv, hvor en tilbagerykning på yderligere 7 m i øvrigt kun vil give sol 1,4 m længere ned på facaden ved middagstid.

 

Med hensyn til bredden af Vigerslev Allé er bebyggelsen øst for Toftegårds Plads opført i vejlinierne på den 35 m brede vej. Det samme gælder de eksisterende bebyggelser umiddelbart vest for pladsen, herunder i lokalplanområdet. Længere mod vest, hvor selve vejen normalt er 25 m bred, er bebyggelsen på nordsiden som hovedregel trukket 10 m tilbage, mens bebyggelsen på sydsiden er trukket mellem 10 og 35 m tilbage afhængig af tidligere trafikale ønsker om reservation af arealer til udvidelse af Vigerslev Allé, der på et tidspunkt var tænkt anlagt som en motorvejsindføring til en søring. Efter Solgavehjemmet ligger bebyggelsen i øvrigt igen tæt på vejlinien. Det er således ikke ønsker om et symmetrisk gader um, der har dikteret tilbagerykningerne. Med den foreslåede tilbagerykning på 3 m bliver afstanden fra facaden til allétræernes stammer 8-9 m, hvilket vurderes som tilfredsstillende med hensyn til vækstbetingelser.

 

Etablering af egentlige opholdsarealer f.eks. i form af en bypark vil være i strid med kommuneplanens støjretningslinier, hvorefter støjniveauet på de primære opholdsarealer ikke må overstige 55 dB(A). Etablering af en rationel parkering vil kræve et areal, der er bredere end 10 m, og vurderes i øvrigt at forringe kvaliteten af byrummet, der i forvejen er præget af biler.

 

Beslutningen i Bygge- og Teknikudvalget om en tilbagerykning på 10 m blev ændret ved behandlingen i Økonomiudvalget og vedtagelsen i Borgerrepræsentationen. Med en sådan tilbagerykning vil det ikke være muligt at realisere hovedideen i vinderforslaget fra Henning Larsens Tegnestue i arkitektkonkurrencen med et hovedstrøg gennem området. Dette strøg kan ikke forskydes mod syd på grund af de bevaringsværdige industribygninger, og karreerne langs Vigerslev Allé vil blive for smalle. Desuden vil friarealet langs vejen som nævnt blive støjbelastet i modsætning til friarealerne inde i området.

 

Med hensyn til bebyggelsesprocenten på 120 bemærkes, at området nord for Vigerslev Allé er fastlagt til boligformål med en maksimal bebyggelsesprocent på 150 i Kommuneplan 2005. De faktiske bebyggelsesprocenter for de 6 karreer nærmest Vigerslev Allé varierer fra 175 til 242 i henhold til BBR-oplysninger.

 

Vedrørende støjskærme ved tagterrasser henvises til bemærkningerne til udtalelsen fra Valby Lokaludvalg.

 

For så vidt angår bekymring for vindtunneleffekt bemærkes, at byrummet bliver af samme bredde som Sønder Boulevard og Strandboulevarden og randbebyggelserne af samme højde. Forvaltningen er ikke bekendt med, at der skulle være særlige vindtunnelproblemer i disse meget brede byrum.

 

Trafik og trafikstøj

I en række indsigelser udtrykkes der stor utilfredshed med de trafikale og støjmæssige konsekvenser af nybyggeriet (nr. 1, 5-8, 10-13, 20, 23-25, 28 og 29). Den væsentligt forøgede trafik knyttet til lokalplanområdet vil forøge støjbelastningen, og det anføres, at de nye facader vil reflektere støjen til gene for genboerne. En beboer mener, at der allerede er lagt støjdæmpende asfalt på Vigerslev Allé, og andre er bekymrede for, at støjbelastningen medfører, at der bygges erhverv, og at der ikke kommer støjdæmpende asfalt. Hvis den kommer - hvad der opfordres til også på en længere strækning - hvem skal så vedligeholde den? Én mener, at det skal pålægges bygherren at betale for de støjreducerende tiltag, så ingen beboere på nordsiden har støj over 65 dB(A).

 

Det anføres, at ind- og udkørsler til Vigerslev Allé bør signalreguleres, og der henvises til, at der er trafikale problemer ved Peder Hjorts Vejs udmunding, hvor der er busstoppesteder og fodgængerovergang. Det bør forhindres, at denne vej bruges til gennemkørsel f.eks. ved ensretning. Det foreslås, at ind- og udkørsel forlægges til Gammel Køge Landevej, hvor der ikke er beboelse overfor, og hvor der er plads til svingbaner. Nogle frygter, at trafikpresset kan føre til en udvidelse af Vigerslev Allé.

 

Bemærkninger

Forvaltningen har beregnet, at den samlede trafik til hele området omfattet af lokalplan nr. 391 ved fuld udbygning vil stige med op til 3.000 biler i døgnet. Heraf er trafikken på Vigerslev Allé beregnet at ville stige med ca. 1.000 biler i døgnet, hvor der i dag kører ca. 17.000 biler og støjniveauet er ca. 67 dB(A).

 

Miljøkontrollen har ud fra disse tal beregnet, at der kun sker minimale ændringer i støjen på Vigerslev Allé - under 0,5 dB(A) - som følge af denne stigning. Det vil heller ikke have nogen reel betydning for støjen på det eksisterende byggeri, hvor de nye bygninger på sydsiden placeres. Alt i alt vil støjen maksimalt stige 0,5-1 dB(A), hvilket ikke vurderes at være nogen mærkbar ændring, idet den mindste ændring, det menneskelige øre kan opfatte, er en ændring på 1 dB(A) og kun ved en direkte sammenligning umiddelbart efter hinanden.

 

For så vidt angår den eksisterende belægning, kan det oplyses, at der ikke er lagt nyt slidlag (det øverste lag asfalt) på Vigerslev Allé siden 1997, hvor der blev udlagt almindelig (ikke støjdæmpende) asfaltbeton på kørebanerne. I foråret 2006 blev der dog lagt nyt slidlag på cykelstierne. I sommeren 2005 blev der udlagt støjdæmpende asfalt på den nordligste del af Vigerslevvej, men altså ikke på Vigerslev Allé.

 

Støjdæmpende asfalt er én af en række indsatser, som ifølge Trafik- og Miljøplan 2004 skal nedbringe støjbelastningen fra trafikken. En indsats over for boliger, der er belastet over 70 dB(A), er i Trafik- og Miljøplan 2004 prioriteret højst.

 

Det er kommunen, der som vejejer skal betale for udlægning af støjdæmpende asfalt på offentlige veje som Vigerslev Allé. Kommunen kan ikke lovligt pålægge en bygherre at udlægge støjdæmpende asfalt for at begrænse generne for eksisterende boliger. Kommunen kan formentlig godt indgå en frivillig aftale med en bygherre om, at bygherren (del-)finansierer støjsvag asfalt på en vejstrækning. Det kunne en bygherre for eksempel være interesseret i, hvis støjdæmpningen nedbringer støjniveauet så meget, at kravet om højst 65 dB(A) ved facaden ved boligbyggeri kan overholdes.

 

Kommunen kan ikke i lokalplanen stille krav om, at der ikke må bygges erhvervsbyggeri langs Vigerslev Allé, da der ikke er fastsat støjgrænser for den slags byggeri.

 

Der er ikke afsat midler til afhjælpning af støjgener fra støjtrafik i budgettet for 2006 bortset fra 2 mio. kr. til støjreducerende asfalt på Dag Hammarskjölds Allé og en del af Østerbrogade. Der er heller ikke afsat midler i budgetforliget for 2007 eller i Vej & Parks investeringsplan. Hvis der skal udlægges støjreducerende asfalt på Vigerslev Allé (og bygherre ikke tilbyder at indgå en frivillig aftale om finansiering), skal der altså afsættes midler til dette udenom de hidtidige budgetter, og udenom Trafik- og Miljøplanens prioritering af en indsats overfor boliger med en støjbelastning på over 70 dB(A). Det skal i øvrigt bemærkes, at slidlaget på strækningen er i nogenlunde stand og derfor ikke skal udskiftes i de nærmeste år.

 

Med hensyn til signalregulering ved ind- og udkørsler til Vigerslev Allé vurderer forvaltningen, at trafikken til lokalplanområdet umiddelbart ikke er tilstrækkelig til signalregulering ved indkørslen over for Peder Hjorts Vej. Signalregulering på steder, hvor trafikmængden er begrænset, vil i mange tilfælde ikke være den sikreste løsning. En anden løsning f.eks. med svingbaner for trafikken til området vurderes at være mindst lige så sikker. Peder Hjorts Vej er privat fællesvej, hvorfor det er grundejerne langs vejen, der med tilladelse fra vejmyndigheden (Vej & Park) og politiet skal ændre ensretningen.

 

Tilkørsel til og fra lokalplanområdet er fordelt mellem Vigerslev Allé og Gammel Køge Landevej for at muliggøre, at bilerne kører kortest muligt på de lokale gader i området, og i stedet ledes ud på det overordnede vejnet. Forvaltningen vurderer, at Vigerslev Allé er lige så egnet som Gammel Køge Landevej, og at der også på Vigerslev Allé kan etableres svingbaner i det omfang, det er nødvendigt.

 

Hvis trafikpresset på Vigerslev Allé bliver øget, er det kommunens politik, at den gennemkørende trafik først og fremmest skal afvikles på de regionale veje som Folehaven eller Kalvebodbroen. Det vil derfor ikke være sandsynligt, at Vigerslev Allé bliver udvidet.

 

Parkering

Der klages over parkeringsforholdene i en række indsigelser (nr. 4-6, 9-11, 16, 18, 19, 21,  23, 28 og 29). Det anføres, at der mangler parkeringspladser på vejene omkring Valby Station. Det anføres, at kravet om én parkeringsplads pr. 100 m² etageareal er alt for lidt. Bygningsreglementet kræver én plads pr. 50 m² etageareal. Et nyt supermarked vil yderligere forværre situationen. Desuden vil eventuel betalingsparkering i lokalplanområdet få bilister til at bruge de gratis pladser på vejene i naboområderne, der i forvejen er belastede også på grund af pendlere, der bruger Valby Station. Der ønskes ens parkering i lokalplanområdet og naboområderne med f.eks. 2 timers parkering og parkeringstilladelse til beboerne.

 

Bemærkninger

Parkeringsdækningen på 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal er fastsat senest i Kommuneplan 2005 og har hidtil vist sig tilstrækkelig også ved nybyggeri. Bygningsreglementet indeholder ikke længere specifikke parkeringskrav, og det har hele tiden været fuldt legalt for en kommune at fastsætte egne krav. Kommunen kan ikke lovligt stille krav om flere parkeringspladser end det, byggeriet i området udløser.

 

En beregning på baggrund af data fra Centralregistret for Motorkøretøjer viser, at 70,1 % af husstandene i Københavns Kommune ikke har bil, og kun 3,1 % har mere end én bil. Selv blandt par med 2 børn (som er den husstandstype, der har flest biler) har 30,9 % ikke bil, og kun 7,9 % har mere end én bil. Hvis alle husstande i lokalplanområdet havde samme bilejerskab som par med 2 børn, ville de således have 0,8 bil pr. husstand. Med en boligstørrelse på 95 m² etageareal vil behovet hermed blive 0,85 parkeringsplads per 100 m² etageareal, hvis alle beboernes biler skal have plads på én gang. I området nord for Vigerslev Allé er der indregistreret mindre en 0,4 bil pr. 100 m² etageareal.

 

Erfaringsmæssigt er parkeringsbehovet ved boliger størst om natten. På denne baggrund vurderer forvaltningen, at et parkeringskrav på 1 plads pr. 100 m² etageareal for både bolig- og erhvervsbyggeri vil være tilstrækkeligt både i dag-, aften- og nattetimerne.

 

Både vejene i lokalplanområdet og vejene nord for Vigerslev Allé er private fællesveje. På private fællesveje er det normalt grundejerne langs vejen, der efter godkendelse fra vejmyndigheden (Københavns Kommune, Vej & Park) og politiet fastlægger vejenes indretning, herunder parkeringsrestriktioner. Forvaltningen kan ikke fastlægge fælles restriktioner for de to områder, medmindre trafikale forhold i særlig grad taler for det.

 

Med hensyn til den mere generelle vurdering af parkeringsforholdene henvises til bemærkningerne til udtalelsen fra Valby Lokaludvalg.

 

Manglende miljøvurdering

Der fremsættes indsigelser mod, at der ikke er foretaget miljøvurdering (nr. 14, 16 og 23). Advokat Carsten Lang-Jensen, der repræsenterer 5 boligforeninger på nordsiden af Vigerslev Allé (nr. 14) anfører bl.a., at planforslagets anlægsarbejder efter hans opfattelse - i modsætning til forvaltningens - er nævnt i bilaget til lov om miljøvurdering (butikscenter, parkeringspladser og veje), og at forslaget under alle omstændigheder vil få så væsentlig indvirkning på miljøet, at det er omfattet af loven. Der ses ikke at være foretaget en høring af andre myndigheder, før der er truffet beslutning om, at planforslaget ikke er omfattet af loven, ligesom der heller ikke ligger en begrundelse herfor eller en bekendtgørelse herom med klagevejledning. De begrænsede miljømæssige undersøgelser og oplysninger, som omtales i forslaget til lokalplantillæg, vurderes ikke at kunne erstatte den miljørapport, der skal udarbejdes i henhold til lov om miljøvurdering. Det samme gælder den miljøvurdering, der er vedhæftet Kommuneplan 2005.

 

Bemærkninger

Forvaltningen skal indledningsvis bemærke, at det planmæssige grundlag for udviklingen af det aktuelle område allerede er fastlagt i lokalplan nr. 391. Ved nærværende tillæg er alene sket en konkretisering af den fremtidige udvikling af området gennem en nærmere fordeling af udnyttelsen til henholdsvis boliger og serviceerhverv samt af den kommende bebyggelses placering, dimensioner og udformning.

 

Det bemærkes endvidere, at Naturklagenævnet ved afgørelse af 28. september 2006 har givet kommunen medhold i, at udarbejdelsen af lokalplan nr. 391 ikke forudsatte udarbejdelse af en miljøvurdering, idet planens udarbejdelse var påbegyndt før lovens ikrafttræden den 21. juli 2004, og den endelige vedtagelse fandt sted inden den 21. juli 2006, jf. overgangsbestemmelsen i lovens § 17, stk. 2.

 

Forva ltningen må således fastholde, at der ikke ved tillægget muliggøres projekter, som er omfattet at bilag 3 og 4 til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og selv hvis dette antages, er tillægget omfattet af undtagelsesbestemmelsen i lovens § 3, stk. 2, hvorefter der kun skal gennemføres en miljøvurdering af sådanne planer, hvis de må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet.

 

 

Endelig bemærkes, at offentlig bekendtgørelse om ikke at miljøvurdere tillægget er sket samtidig med offentliggørelsen af forslaget til lokalplantillæg ved annoncering i Valbybladet den 12. juli 2006.

 

Proces

Flere indsigere kritiserer processen omkring vedtagelsen af lokalplanforslaget (nr. 7, 8, 12, 14 og 16). Det anføres bl.a., at det er problematisk, at forslaget er vedtaget af Borgerrepræsentationen på et ekstraordinært møde kl. 23.05, at politikerne ikke har haft tid til at behandle sagen i udvalget, at den skriftlige votering i Teknik- og Miljøudvalget afskar beboerne for muligheden for foretræde, at behandlingen er sket på grundlag af et udkast til en udtalelse fra Valby Lokaludvalg, og at borgerne ikke er blevet inddraget i processen. Det gøres herunder gældende, at skriftlig votering i et udvalg bør være undtagelsen og kun anvendes i ganske særlige tilfælde, ligesom behandling på ekstraordinært møde i Borgerrepræsentationen kun bør finde sted, når en sag ikke tåler udsættelse.

 

 

Bemærkninger

Sagen var optaget på dagsordenen for mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 7. juni 2006, hvor der var mulighed for foretræde, hvorved bemærkes, at sagen først blev udsat ved mødets start. I forbindelse med den skriftlige votering den 12. juni blev der stillet og besvaret en række spørgsmål, og ved mødet den 13. juni i Økonomiudvalget blev sagen gennemgået. Ved Borgerrepræsentationens behandling af sagen den 14. juni forelå den endelige udtalelse fra Valby Lokaludvalg.

 

Den 6. juni blev repræsentanter for beboerne præsenteret for forslaget til nybyggeri langs Vigerslev Allé ved et møde i Valby Lokaludvalgs plangruppe bl.a. i form af en model, og igen på det ordinære møde den 13. juni i udvalget havde beboerne mulighed for at fremføre deres synspunkter og se modellen.

 

Efterfølgende afholdt De Forenede Ejendomsselskaber den 21. august et informationsmøde om selskabets planer for udvikling af området, og den 18. september afholdt forvaltningen som tidligere nævnt et velbesøgt borgermøde om lokalplanforslaget, hvor der var debat med repræsentanter fra Borgerrepræsentationen og Valby Lokaludvalg.

 

Som ovenfor anført har der således forud for vedtagelsen været tale om en grundig og seriøs behandling af forslaget, herunder med inddragelse af lokale interessenter. Henset til at alternativet til den valgte fremgangsmåde havde været en uforholdsmæssig udskydelse af sagen, uden at beslutningsgrundlaget herved var blevet et andet, finder forvaltningen fremgangsmåden begrundet.

 

Andre emner

Med de forbehold, der fremgår af ovenstående ser nogle frem til et spændende projekt (nr. 9) også i sammenhæng med Carlsberg, Bomuldsspinderierne og Grøntorvet - så går Valby fra at være landsby-forstad til en kæmpe bydel.

 

Der gøres indsigelse mod præsentationen, mangelfulde skitser, for frie rammer og manglende garanti for, at byggeriet bliver udformet som planlagt (nr. 8, 13, 24 og 25).

 

De Forenede Ejendomsselskaber A/S (nr. 17) ønsker mulighed for at der i 3 m-zonen langs Vigerslev Allé kan ske tilkørsel mv. til bl.a. butikker, mulighed for reduktion af antallet af parkeringspladser ved dobbeltudnyttelse til boliger og erhverv, flytning af den nord-syd-gående hovedsti fra Hovedstrøget til grænsen mellem område II og III for at undgå konflikt mellem hovedstrøgets brug til "byliv" og cykeltrafikken, b egrænsning af et vejudlæg mellem F.L. Smidth Vej og områdegrænsen mod syd til 16 m, definition af en lokalgade ved grænsen til område I som gågade, mulighed for, at der uden for byggefelterne kan etableres trapper, elevatorer og adgangsaltaner, og at disse bygningsdele ikke medregnes i husdybden, samt angivelse af en lempelsesmulighed for husdybdebestemmelser, når der dokumenteres tilfredsstillende lysforhold.

 

Der udtrykkes frygt for velfærdsproblemer ved den massive bebyggelse (nr. 25).

 

Et essay indeholder en række af de problemstillinger, der er nævnt og kommenteret i det foregående (nr. 26).

 

"Zone 2", der i dag har til huse i Valby Medborgerhus, foreslår et børnekulturhus i området og ønsker en dialog herom (nr. 27).

 

Bemærkninger

Når der udarbejdes lokalplaner for større områder, der påtænkes udviklet over en årrække, vil der normalt ikke foreligge detaljerede projekter. I lokalplanredegørelsen illustreres sådanne forslag derfor med referencer eller skitseforslag som eksempler på, hvordan bebyggelse i overensstemmelse forslaget kan se ud. Det kan være forvaltningen, der udarbejder materialet eller - som i dette tilfælde - bygherrens arkitekt. Med de fremlagte skitser er højdebestemmelserne udnyttet fuldt ud og påvirkningen af  omgivelserne den maksimalt mulige.

 

Når endeligt projekt foreligger, er det forvaltningens opgave som led i byggesagsbehandlingen at sikre, at byggeriet får den ønskede kvalitet i medfør af lokalplanens bestemmelser.

 

Forvaltningen er blevet gjort opmærksom på, at en illustration på redegørelsens side 5, der er et luftfoto med indlagt computertegning af skitseforslaget, viser forkerte skygger. Dette vil blive rettet i den endelige udgave.

 

Forvaltningen kan ikke anbefale, at bestemmelsen om, at det 3 m brede areal mellem bebyggelsen og vejlinien overvejende skal anlægges som græsareal med beplantning, ændres med henblik på mulighed for tilkørsel. Arealet er for smalt, og der vil i givet fald skulle suppleres med uacceptabelt brede overkørsler.

 

Reduktion af parkeringskravet ved dobbeltudnyttelse vil kræve dispensation og må bero på en helt konkret og veldokumenteret situation.

 

Flytning af hovedstien til grænsen mellem område II og III kan ikke anbefales, da intentionen netop er at "befolke" hovedstrøget. Den nærmere indretning vil blive godkendt i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Med hensyn til bredden af vejudlægget mellem F.L. Smidth Vej og grænsen mod område I kan forvaltningen anbefale, at vejbredden reduceres til 20 m svarende til vejbredden i område I og ikke til 16 m som ønsket af bygherren. Tegning nr. 3A  rettet i overensstemmelse hermed er vedlagt som bilag 4. Med hensyn til at definere den øst-vest-gående vej mellem Gammel Køge Landevej og hovedstrøget som gågade bemærkes, at det i givet fald vil kunne ske i forbindelse med godkendelse af det fælles vejanlæg, uden at det behøver at fremgå af lokalplanen.

 

Vedrørende udformning af bebyggelsen kan forvaltningen anbefale, at der som erstatning af 1. punktum i § 5, stk. 3 indsættes: "Husdybden må ikke uden Teknik og Miljøforvaltningens særlige godkendelse overstige 13 m. Eventuelle altangange medregnes ikke i husdybden." Tilsvarende bestemmelser er brugt i andre nyere lokalplaner. Derimod er forvaltningen ikke indstillet på at anbefale bestemmelser, der giver en bygherre ret til at opføre trappe- og elevatortårne mellem byggefelterne. Dette vil kræve et meget overbevisende projekt, hvortil der i givet fald kan dispenseres.

 

Med hensyn til de anførte velfærdsproblemer ved den massive bebyggelse bemærkes, at bebyggelsestætheden i lokalplanområdet er mindre end i boligområdet nord for Vigerslev Allé. Det er forvaltningens forventning, at udviklingen af området fuldt ud vil leve op til kommunens boligpolitiske mål om et varieret udbud af boliger i et område med bymæssige kvaliteter, der kan medvirke til at fastholde og tiltrække beboere, der kan bidrage til at skabe en socialt og økonomisk bæredygtig befolkningssammensætning.

 

Et børnekulturhus vil passe fint ind i det integrerede byområde, der tilstræbes med lokalplanforslaget. "Zone 2" må henvises til - evt. via Børne- og Ungdomsforvaltningen - at rette henvendelse til grundejeren herom.

 

Høring i forbindelse med de foreslåede ændringer

De af forvaltningen foreslåede ændringer af lokalplanbestemmelserne skønnes ikke at være af væsentlig betydning for borgere eller andre myndigheder. Der skal derfor ikke foretages supplerende høring, jf. planlovens § 27, stk. 3.

 

Miljøvurdering

Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Det offentliggjorte forslag til lokalplantillæg er omfattet af lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer, der trådte i kraft den 21. juli 2004. Det blev forud for offentliggørelse af forslaget vurderet, at det ikke medfører, at der skal udarbejdes en tilhørende miljørapport. Afgørelsen blev offentliggjort i Valbybladet den 12. juli 2006, og den er ikke påklaget til Naturklagenævnet.

 

Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste om miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

BILAG VEDLAGT

1. Referat fra borgermøde

 

2.   Evaluering af borgermøde

 

3. Oversigt over modtagne henvendelser

 

      4.   Ændret lokalplantegning nr. 3A

 

 

 

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

 

1. Offentliggørelsesmateriale med indstilling, orienteringsfolder og lokalplanforslag
2. Kopi af de modtagne henvendelser med bilag, herunder underskriftindsamling

 

 

 

Ulrik Winge