Mødedato: 08.10.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Kommunal garanti vedrørende renoveringsarbejder i VIBOs afd. 122 Augustagade

Teknik- og Miljøudvalget skal træffe beslutning om kommunal garanti for lån til byggeskadearbejder i den almene boligorganisation VIBO’s afd. 122, beliggende Augustagade 15-19, Amager.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at kommunen stiller garanti for realkreditlån til finansiering af byggeskadearbejder i den almene boligorganisation VIBO´s afd. 122, Augustagade 15-19. Kommunen skal garantere for 37,43 pct. (1,112 mio. kr.) af et lån på 2,972 mio. kr., hvoraf Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af et eventuelt tab på lånet.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har den 10. december 2009 godkendt at stille garanti for realkreditlån til finansiering af byggeskadearbejder. Arbejderne består i renovering af badeværelser og franske altandøre.

I forbindelse med Borgerrepræsentationens beslutning blev Teknik- og Miljøudvalget bemyndiget til at stille den nødvendige garanti for lån til finansiering af byggeskadearbejderne i medfør af styrelseslovens § 41 og lånebekendtgørelsens § 15. Garantierne stilles med hjemmel i almenboliglovens § 91 og § 98 og beregnes efter almenboliglovens § 127.

Efter Borgerrepræsentationens godkendelse er Teknik- og Miljøudvalget således bemyndiget til at stille de konkrete garantier i overensstemmelse med beslutningen, og borgmesteren er bemyndiget til efterfølgende at underskrive garantidokumenterne.

Løsning

Kommunen anmodes om at stille garanti for belåning af byggeskadearbejderne som angivet nedenfor:

Adresse

Augustagade 15-19, Amager

Lån, kr.

2.972.000 kr. (heraf regaranti fra LBF for halvdelen)

Garanti pct.

37,43 pct.

Kommunens hæftelse i kr.

1.112.420 kr., heraf regaranti fra LBF for 556.210 kr.

Låntager

VIBO, afd. 122, Augustagade 15-19

Långiver

Realkredit Danmark

Beslutningsdato

10-12-2009

Antal boliger

24

Sagstype

Byggeskadearbejder

Økonomi

Garantierne er en eventualforpligtelse, der kun får bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget, såfremt låntager ikke er i stand til at betale lånene.

Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantierne vil komme til udbetaling.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelserne, sendes erklæringerne om kommunegaranti til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres de til Realkredit Danmark.

 

 

         Hjalte Aaberg

                                                                  /Simon Kjær Hansen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i møde den 8. oktober 2012

Indstillingen blev godkendt.
Til top