Rammerne for den kommunale fortovsordning

Teknik- og Miljøudvalget skal på baggrund af et medlemsforslag tage stilling til rammerne for den kommunale fortovsordning.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,             

1. at medlemsforslaget, om ophævelse af skat på fortovsordningen og erstatning af den obligatoriske ordning med en frivillig ordning, ikke fremmes.
2. at medlemsforslaget fremsat af Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, hermed er besvaret.
   

På Borgerrepræsentationens møde den 29. marts 2012, blev medlemsforslag om ophævelse af skat på fortovsrenholdelsen, fremsat af Venstre, Dansk Folkepart og De Konservative, henvist til Teknik- og Miljøudvalget. Medlemsforslaget pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen ”at udarbejde forslag, herunder finansieringsforslag, til den kommunale skat (pålagt af BR) for renholdelse af fortov ophæves, samt at det gøres frivilligt for grundejerne om de vil have kommunen til at renholde deres fortov mod betaling”.

Den kommunale fortovsordning er søsat og løbende udvidet gennem de seneste år med den politiske målsætning for øje, at København skal være Europas reneste hovedstad i 2015. Evalueringsrapporten, der dannede baggrund for den seneste udvidelse af ordningen pr. 1. januar 2012, dokumenterer, at der med hver udvidelse af ordningen har kunnet måles et øget renholdelsesniveau i byen. Det på trods af at affaldsmængderne i byen stiger i takt med at byen bruges mere af borgere og gæster. Den målte borgertilfredshed med fortovsrenholdelsen har været jævnt stigende på en skala fra 1 (lavest) til 5 (højest) – fra niveauet omkring 2,5 i oktober 2007 til et niveau omkring 3,0 i april 2011 (jf. bilag1).

På Borgerrepræsentationens møde den 8. marts 2012 blev den seneste mindre udvidelse af ordningen godkendt.

Baggrunden for fortovsordningen er ønsket om at gøre hele områder rene, sådan at affaldet ikke bevæger sig rundt i byen. De steder, hvor kommunen renholder fortove, renholder kommunen også cykelsti, pladser og kørebane (”væg til væg” renhold). Ved en sådan indsats sikrer forvaltningen, at der dagligt kommes i bund med affaldet i de omfattede områder.

På grundlag af bl.a. evalueringen af fortovsordningen er det forvaltningens opfattelse, at ordningen er en effektiv måde at forbedre renholdelsesniveauet på i Københavns indre bydele. Uden et kommunalt fortovsrenhold i dette område, der er underlagt høj færdsel og et intensivt byliv, er det forvaltningens vurdering, at det vil blive vanskeligt at opnå målet om, at  København skal være Europas reneste hovedstad i 2015.

Kan fortovsordningen gøres frivillig?

Fortovsordningen er på grund af ønsket om ”væg til væg” renhold obligatorisk for alle, der er omfattet af de udvalgte strækninger i byen. Principielt kunne kommunen godt dispensere, men det er forvaltningens erfaring, at ’væg-til-væg” renholdelsen sikrer et renholdelsesniveau på de befærdede strækninger, som ikke kan opnås, hvis tilslutning til ordningen gøres frivillig. Hvis blot få grundejere ikke opfylder deres renholdelsespligt, vil det påvirke oplevelsen af renholdelsen i det pågældende område negativt. Affaldet fra de forsømte fortove flyder ind til naboen og ud på cykelsti og kørebane.

En frivillig ordning vil desuden afgørende svække økonomien i den daglige drift af den kommunale fortovsordning og være administrativt tung.

Hvis ordningen gøres frivillig ændres rationalet bag ordningen og dermed også effekten.

Ydelse og pris

I den nuværende model opkræves der en afgift beregnet ud fra det renholdte fortovsareal. Der er ikke tale om en skat, men om en betaling, der kun omfatter de borgere, der modtager renholdelsesydelsen fra kommunen. Prisen på ydelsen dækker de medgåede omkostninger ved ordningen – ordningen er derfor udgiftsneutral for kommunen, der hverken tjener eller taber penge på ordningen i sin nuværende form.

Forvaltningen arbejder generelt med en effektivisering af byens renholdelse. Det er forvaltningens forventning at kunne gennemføre effektiviseringer, der på sigt også kan få indflydelse på prisen for kommunens fortovsrenhold og på den måde opnå et mere fordelagtigt forhold mellem pris og kvalitet for grundejerne i fortovsordningen.

Pilotprojekt med Københavns største almene boligselskab

Forvaltningen er i dialog med Boligselskabernes Landsforening og individuelle almene boligforeninger, der har rettet kritik mod prisen for renholdelsesydelsen. Forvaltningen har forståelse for, at den kommunale fortovsordning kan rumme et problem for de store almene boligforeninger, der i forvejen har ansatte til dagligt at vedligeholde foreningens egne arealer.

Med henblik på at finde en løsning på problematikken har forvaltningen, siden begyndelsen af 2012, været i dialog med Boligselskabernes Landsforening og FSB, der er Københavns største almene boligselskab, om afprøvning af en udlicitering af det samlede renhold (fortove, cykelstier, pladser og vejbaner) i området omkring Blågården på Indre Nørrebro.

De nærmere rammer og betingelser for en sådan forsøgsvis udlicitering er under udarbejdelse. Forsøget vil bl.a. kræve en ministeriel dispensation fra reglerne om almennyttige boligselskabers sideaktiviteter. Når en evt. dispensation foreligger, vil forvaltningen undersøge, mulighederne for at gennemføre opgaven, som et forsøgsprojekt, der ikke kræver et EU-udbud, hvilket vil lette processen.

Det er forvaltningens vurdering, at der vil kunne skabes grundlag for at gennemføre ovennævnte forsøg medio 2013 - senest 1. januar 2014, og at forsøget vil kunne danne erfaringsgrundlag for en evt. fremtidig justering af fortovsordningen. Forsøget ændrer ikke ved rationalet bag fortovsordningen og dermed heller ikke ved dens dokumenteret positive effekt på byens renholdelsesniveau og borgertilfredsheden.

Denne indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.

Teknik- og Miljøforvaltningen vil fortsætte den kommunale fortovsordning i sin nuværende form.

Primo 2013 vil forvaltningen indstille en model for delvis skattefinansiering af fortovsordningen til Teknik- og Miljøudvalget.

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i møde den 8. oktober 2012

Der blev stemt om indstillingen:

For indstillingen stemte 7 udvalgsmedlemmer: A, B, F og Signe Goldmann (Løsgænger).
Imod indstillingen stemte 3 udvalgsmedlemmer: C, I og O.
Ingen udvalgsmedlemmer undlod at stemme.

Indstillingen blev godkendt.