Mødedato: 08.10.2008, kl. 15:00
Helhedsplan for Fritidsjobkonsulenterne, Landsbyggefondens 2008/09 midler
Se alle bilag
Til top
Helhedsplan for Fritidsjobkonsulenterne, Landsbyggefondens 2008/09 midler
10. Helhedsplan for Fritidsjobkonsulenterne, Landsbyggefondens 2008/09 midler (2008-101175)
Borgerrepræsentationen skal godkende en helhedsplan for Fritidsjobkonsulenterne og den kommunale medfinansiering
INDSTILLING OG Beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen, Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen samt Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at godkende helhedsplanen for Fritidsjobkonsulenterne (bilag 1)
Socialforvaltningen indstiller,
at Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen yder medfinansiering af helhedsplan Fritidsjobkonsulenterne på 500.000 kr. fra den boligsociale ramme samt 16.000 kr. i form af arbejdstimer på Socialcenter Nørrebro lagt i styregruppe.
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller,
at Børne- og Ungdomsudvalget godkender, at Børne- og Ungdomsforvaltningen stiller arbejdskraft i styregruppe svarende til 16.000 kr. til rådighed for projektet
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget yder medfinansiering til projektet på 477.250 kr. i alt for den fireårige projektperiode (jf. BIU d. 19. juni 2008, pkt. 12) til dækning af udgifter til processtøtte, kurser, informationsmaterialer, evalueringsudgifter, bidrag til projektets huslejeudgift samt deltagelse i projektets styregruppe
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,
at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiger Teknik- og Miljøforvaltningen til at foretage mindre ændringer i projektet, herunder økonomiske
Problemstilling
Boligorganisationen har i samarbejde med Københavns Kommune udarbejdet en helhedsplan ?Fritidsjobkonsulenterne?, der omfatter 23 almene boligafdelinger i bydelene Nørrebro, Valby/Sjælør og Kgs. Enghave/Vesterbro. Helhedsplanen har fået et foreløbigt støttetilsagn fra Landsbyggefonden.
Borgerrepræsentationen skal godkende helhedsplanen og står ved sin godkendelse inde for, at den foreslåede løsning (helhedsplanen) er egnet til at afhjælpe boligafdelingernes problemer.
Løsning
Helhedsplanen tager udgangspunkt i de problemer, der har været med børn og unge i områderne. På grund af mangel på tilbud i deres fritid i form af fritids-/ungdomsklub, idrætsforening og fritidsjob risikerer mange af de unge i en tidlig alder at blive marginaliseret i forhold til arbejdsmarked og uddannelsessystem. For at medvirke til at bryde en dårlig spiral, tager helhedsplanen udgangspunkt i at bygge bro mellem virksomheder med behov for arbejdskraft og unge i alderen 13-17 år, som ønsker et fritidsjob.
To fuldtids-fritidsjobkonsulenter skal være i direkte kontakt med arbejdspladser i bydelene og skabe dialog til de unge.
Udover at hjælpe de unge med at finde det rigtige fritidsjob, skal konsulenterne motivere arbejdspladserne til at påtage sig en mentor-lignende rolle.
Der arbejdes på at sammensætte en styregruppe/bestyrelse for projektet bestående af erhvervsfolk, en repræsentant fra Københavns politi og relevante kommunale samarbejdspartnere. P.t. har Socialforvaltningen, herunder også SSP, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen bekræftet deres styregruppedeltagelse.
Projektet løber fra 2009 til 2012.
Vesterbro Lokaludvalg kommenterede i marts 2008, på baggrund af den foreløbige helhedsplan for Fritidsjobkonsulenterne, der blev sendt til Landsbyggefonden 1. november 2007, at de anbefaler, at der arbejdes videre med helhedsplanen (jf. bilag 3)
Økonomi
Boligorganisationen har fået et midlertidigt støttetilsagn fra Landsbyggefonden til Fritidsjobkonsulenterne på i alt 4.233.750 kr., hvilket giver et minimumskrav om medfinansiering på 1.411.250 kr. Medfinansieringen kan komme fra boligorganisation, boligafdeling, kommune og andre puljer.
Projektet er medfinansieret med følgende midler:
Socialudvalget: 516.000 kr.
Børne- og Ungdomsudvalget: 16.000 kr.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget: 477.250 kr.
AKB: 500.000 kr.
I alt 1.509.250 kr., heraf kommunal medfinansiering 1.009.250 kr.
Der er 98.000 kr. for meget i medfinansiering til projektet i forhold til Landsbyggefondens minimumskrav. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede på udvalgsmøde den 19. juni 2008 at bevilge 1.200.000 kr. til projekt Fritidsjobkonsulenterne fra udisponerede integrationsindtægter i 2008 og 2009 fratrukket eventuel medfinansiering fra Socialforvaltningens boligsociale ramme, jf. BIU den 19. juni 2008, pkt. 12. Boligorganisationen KAB har besluttet at bevilge 500.000 kr. til projektet og har samtidig udvidet projektrammen, hvilket giver et faktisk medfinansieringsbehov fra BIU på i alt 461.250 kr. (ekskl. styregruppedeltagelse). Midlerne er placeret på bevillingen Integration, funktion 6.45.51.1, og vil efter godkendelse i Borgerrepræsentationen blive overført til KAB i hhv. 2008 og 2009 fordelt på 200.000 kr. i 2008 og 261.250 kr. i 2009.
Videre proces
Der er udarbejdet helhedsplaner for de 20 projekter, Landsbyggefonden har givet foreløbigt støttetilsagn til fra 2008-09 midlerne (projekterne er oplistet i bilag 2). 17 af helhedsplanerne forelægges Borgerrepræsentationen den 27. november 2008. Kgs. Enghave forelægges Borgerrepræsentationen den 30. oktober 2008 og Sundholmsvejkvarteret primo januar 2009. Helhedsplanen for Sjælør Boulevard forelægges kun Teknik- og Miljøudvalget den 8. oktober 2008 i et efterretningsnotat, da den ikke indeholder kommunal medfinansiering.
Helhedsplanen for Fritidsjobkonsulenterne
Helhedsplanen for Fritidsjobkonsulenterne skal forelægges Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Efter aftale med Landsbyggefonden bliver helhedsplanen kun behandlet i fagudvalgene, inden den sendes til Landsbyggefonden den 1. november 2008 med forbehold for endelig politisk godkendelse i Borgerrepræsentationen. Når Landsbyggefonden har godkendt helhedsplanen, kan projektet sættes i gang i foråret 2009.
Hjalte Aaberg Morten Binder
Anette Laigaard Else Sommer
bilag
1. Helhedsplan for Fritidsjobskonsulenterne
2. Baggrundsnotat til fællesindstillinger LBF 2008/09 midler
3. Høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg
4. Kommentar til høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 08.10.2008
1. at blev anbefalet.
5. at blev godkendt.