Mødedato: 08.09.2014, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Kommunal garanti vedrørende afdeling Nørrebros Vænge, AKB København

Teknik- og Miljøudvalget skal træffe beslutning om kommunal garanti for lån til renoveringsarbejder i den almene boligorganisation AKB Københavns afdeling 1066-5 Nørrebro Vænge, beliggende Nørrebro Vænge 1-15 og 2-16.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at kommunen stiller garanti for realkreditlån til finansiering af renoveringsarbejder i den almene boligorganisation AKB Københavns afdeling 1066-5 Nørrebro Vænge. Kommunen skal garantere for 100 pct. af et lån på 2,813 mio. kr.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har den 6. juni 2013 godkendt at stille garanti for realkreditlån til finansiering af renoveringsarbejder i den almene boligorganisation AKB Københavns afdeling 1066-5 Nørrebro Vænge. Arbejderne bestod i renovering af varmecentralen, der var nødvendig på grund af indtrængende grundvand.

I forbindelse med Borgerrepræsentationens beslutning blev Teknik- og Miljøudvalget bemyndiget til at stille den nødvendige garanti for lån til finansiering af arbejderne i medfør af styrelseslovens § 41. Garantierne stilles med hjemmel i almenboliglovens § 91 og § 98 og beregnes efter almenboliglovens § 127.

Garanti for renoveringsarbejderne indstilles derfor til Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse.

Løsning

Teknik- og Miljøforvaltningen anmodes om at godkende, at kommunen stiller garanti for belåning af arbejder som angivet nedenfor.

Adresse

Nørrebro Vænge 1-15 og 2-16

Lån, kr.

2.813.000 kr.

Garantiprocent

100 pct.

Kommunens hæftelse i kr.

2.813.000 kr.

Låntager

AKB Københavns afdeling 1066-5 Nørrebro Vænge

Långiver

Nykredit A/S

Beslutningsdato

6. juni 2013

Antal boliger

350

Sagstype

Renovering

Økonomi

Garantien er en eventualforpligtelse, der kun får bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget, såfremt låntager, AKB Københavns afdeling 1066-5 Nørrebro Vænge, ikke er i stand til at betale lånet.

Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om kommunegaranti til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til långiver.

                    Pernille Andersen

                                                            / Simon Kjær Hansen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 8. september 2014

Indstillingen blev godkendt.
Til top