Drøftelsessag. Teknik- og Miljøforvaltningens anvendelse af SAVE-registrering i lokalplaner

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

1. at Teknik- og Miljøudvalget drøfter forvaltningens anvendelse af SAVE-registreringer i lokalplaner.

Teknik- og Miljøudvalget drøftede i mødet den 21. januar 2014 forvaltningens proces i forbindelse med sikring af de bevaringsværdige bygninger i København. Udvalget besluttede, at der skulle udarbejdes en indstilling med henblik på at drøfte forvaltningens anvendelse af SAVE-registreringer i lokalplaner. Som udgangspunkt for drøftelsen har forvaltningen samlet syv forskellige eksempler på lokalplaner, hvori der indgår bestemmelser om bevaringsværdige bygninger.

Eksempler på håndtering af bevaringsværdige bygninger
I vedlagte bilag 1 gennemgår forvaltningen syv udvalgte lokalplaner som eksempler på, hvordan bevaringsværdige bygninger er håndteret i de forskellige lokalplaner – både på baggrund af SAVE-registreringer (SAVE-registreringer blev foretaget i forbindelse med udarbejdelse af bydelsatlas i begyndelsen af 1990erne, og indebærer at alle bygninger opført før 1940 og nogle steder op til1950 blev registreret med en bevaringsværdi, hvor 1-3 er høj værdi, 4-6 er middel og 7-9 lav værdi) og registreringer som f.eks. egenartsanalyser i forbindelse med lokalplanarbejdet. Det beskrives også hvem, der har været inddraget i arbejdet.

Der er tale om meget forskellige lokalplaner. De spænder fra bevarende lokalplaner, hvor hovedformålet er at bevare et områdes kulturhistoriske og arkitektoniske værdier til områder, hvor udvidelse i form af nybyggeri er påkrævet, hvis eksisterende anvendelse skal kunne fortsætte fremover og endelig områder, der helt skal fornyes og omdannes til andre anvendelser.

Gennemgangen af de syv eksempler er bygget op, så der indledes med en beskrivelse af området, derefter hvad målet med planen er, og endelig en beskrivelse af, hvordan arbejdet er grebet an, herunder strategien for den afvejning, der har ført til udpegning af bevaringsværdige bygninger i planerne.

Afvejningen af om en bygning udpeges som bevaringsværdig i lokalplanen er i hvert tilfælde tilpasset formålet med planen, men i alle eksemplerne har historiske undersøgelser, kulturhistoriske og arkitektoniske analyser, egenartsanalyser eller lignende indgået som en vigtig del af arbejdet. Det samme har grundige registreringer af de enkelte bygninger, anlæg, strukturer mv. Særligt i tilfælde, hvor det har været nødvendigt at nedrive bygninger eller fjerne anlæg, er der foretaget nøje afvejninger af, hvad der har været de bærende bevaringsværdier i det aktuelle område sammenholdt med det, man ønsker at opnå med planen.

Københavns Museum og lokaludvalgene er altid inddraget i lokalplanarbejdet. Det samme er Kulturstyrelsen og/ eller lokale brugere/ejere, når det er aktuelt.

Der er i nogle tilfælde, efter vedtagelse af en lokalplan, givet dispensation til at nedrive en bygning udpeget som bevaringsværdig, når det har vist sig, at den var vanskelig at genanvende eller integrere i en ny sammenhæng.

Konsekvenser af udpegning af bevaringsværdige bygninger
Økonomiske aspekter indgår ligeledes i vurderingerne, da det ikke tjener noget formål at udpege en bygning som bevaringsværdig, hvis den ikke kan anvendes eller genanvendes på en hensigtsmæssig måde, eller hvis den er til hinder for en fornuftig udvikling af resten af området.

Kommunen kan i henhold til planlovens § 49 blive pålagt at overtage en bygning, der er omfattet af forbud mod nedrivning i en lokalplan. Det har ikke hidtil været praksis, at kommunen sikrede bevaringsværdige bygninger ved at overtage dem.

Forvaltningens vurdering af praksis
Forvaltningen vurderer, at de bevaringsværdige bygninger håndteres på en fagligt kvalificeret måde med de redskaber, der er udviklet til formålet, og at der tages tilstrækkeligt hensyn til bygningerne, når det samtidig tages i betragtning, at København er en by i udvikling.

Der udarbejdes i øjeblikket tre bevarende lokalplaner, og det vurderes, at der vil være behov for også i de kommende år at udarbejde bevarende lokalplaner for særligt arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde områder for at sikre Københavns identitet og egenart. De tre igangværende bevarende lokalplaner omhandler området vest for søerne, kvarteret omkring Grundtvigskirken samt Nyhavn/Gammelholm.

                    Pernille Andersen
                                                            /Simon Kjær Hansen