Godkendelse af 32 forslag til tryghedsløft
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til overførsel af 0,2 mio. kr. som led i godkendelsen af udførelsen af 32 lokale tryghedsløft for i alt 1,5 mio. kr. og orienteres om 46 tryghedsløft indenfor andre bevillinger.
Indstilling og beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at der anvendes 1,2 mio. kr. til udførelsen af 28 tryghedsløft - se bilag 1, grøn markering. De 1,2 mio. kr. er finansieret af Teknik- og Miljøudvalgets ordinære driftsramme i 2015.
- at godkende overførslen af 0,2 mio. kr. fra Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær drift til Økonomiudvalgets bevilling til Københavns Ejendommes udførelse af 4 tryghedsløft - se bilag 1, grøn markering.
- at der anvendes 0,1 mio. kr. til kommunens andel af tryghedsløft til steder, hvor ejerforholdet både er kommunalt og privat - se bilag 2, lilla markering. De 0,1 mio. kr. er finansieret af Teknik- og Miljøudvalgets ordinære driftsramme i 2015.
- at tage orienteringen om 46 tryghedsløft, der i 2015 udføres under allerede afsatte bevillinger, til efterretning - se bilag 1, orange markering.
Problemstilling
Med Budget 2015 er det besluttet, at udføre tryghedsløft for i alt 3 mio. kr. af en række utrygge steder i byen. Samtidig blev de første 30 tryghedsløft, som er foreslået af byens borgere i 2014, vedtaget.
Den fysiske indretning af byen er en vigtig faktor i borgernes oplevelse af tryghed. Flere steder i København kan kommunen med relativt enkle midler, såsom bedre belysning, beskæring af beplantning, nyt eller ændret interiør eller en generel oprydning, øge trygheden. Københavnerne har via tryghedsvandringer, borgermøder og hjemmesiden ”Bliv Hørt” i 2014 og 2015 foreslået i alt 186 steder i byen, der har behov for et tryghedsløft. Forslagene er indsamlet og flere steder prioriteret af Lokaludvalgene. Udvalgene skal frigive bevilling til de prioriterede forslag.
Løsning
Teknik- og Miljøforvaltningen og Københavns Ejendomme har prissat de 186 forslag, hvoraf enkelte knytter sig til de 30 tryghedsløft, som ved vedtagelsen af Budget 2015 blev besluttet gennemført i 2015 (BR beslutning 2. oktober 2014) (A, B, F, O, Ø) – se bilag 1, lysegrøn markering, nr. 79-108. Forslagene er søgt konkretiseret i denne proces.
De udvalgte tryghedsløft
De udvalgte 32 tryghedsløft (hvor 28 skal iværksættes af Teknik- og Miljøforvaltningen og 4 af Økonomiforvaltningen gennem Københavns Ejendomme) dækker først og fremmest ønsker om forbedret belysning på mørke og afsondrede gader og pladser, beskæringer af buske, træer og hække for at fremme indblik og udsyn (bl.a. for at fremme politiets muligheder for at gribe ind mod hashhandel) samt etablering af beplantninger og byinventar (fx skraldespande og cykelstativer), som gør det mere attraktivt for borgerne at opholde sig i det offentlige rum og dermed fremmer oplevelsen af tryghed.
De øvrige forslag til tryghedsløft
Det fremgår af bilag 3, hvordan forvaltningerne med Københavns Politi og Lokaludvalgenes hjælp har foretaget en vurdering og kategorisering af de forslag til tryghedsløft, der er modtaget fra borgerne. Heraf fremgår det, at 46 tryghedsløft vurderes at være dækket ind af andre bevillinger og initiativer. Disse er markeret med orange i bilag1, 2 og 3; 23 forslag vedrører trafikale foranstaltninger, som Teknik- og Miljøforvaltningen vil inddrage i andre sammenhænge. Disse er markeret med gult i bilag 2 og 3; og 66 forslag er fravalgt af forskellige årsager, primært fordi de er for omkostningskrævende, eller fordi de ikke vurderes at have tryghedsmæssig effekt. Disse er markeret med rødt i bilag 2 og 3.
Borgerne har udpeget 19 steder, der enten kun ejes delvist af Københavns Kommune eller helt ejes af andre grundejere. Disse er markeret med lilla i bilag 2 og 3. Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen vil efter forhandling med grundejerne søge at finde samlede løsninger på tryghedsudfordringerne på disse arealer. Det er forventningen, at der kan findes samlede løsninger, der løfter trygheden de fleste af disse 19 steder, og at kommunens andel af udgifterne, på de arealer som kommunen er medejer af, ikke overstiger 100.000 kr.
Økonomi
Ved udførelsen af ca. 32 tryghedsløft - se bilag 1, mørkegrøn markering - udførelse af ca. 30 tryghedsløft besluttet ved forhandlingerne af Budget 2015 – se bilag 1, lysegrøn markering - og reservation af 0,1 mio. kr. (2015 p/l) til dækning af kommunens andel af udgifter til tryghedsløft, hvor kommunen ikke ejer hele arealet, disponerer Teknik- og Miljøudvalget i 2015 2,8 mio. kr. (2015 p/l) afsat i Budget 2015.
De resterende 0,2 mio. kr. (2015 p/l) af den samlede bevilling på 3 mio. kr. (2015 p/l) overføres til Københavns Ejendomme, der udfører 4 tryghedsløft.
Ved projektering af tryghedsløftene medgår ca. 10 % af bevillingen til planlægning og beskrivelse af projekterne. De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af nedenstående tabel:
Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser
At-punkt |
Udvalg |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Indtægt (I) / |
Beløb i 1.000 kr.* (2015 p/l) |
Varig? |
2015 |
||||||
2. |
TMU |
1400 Ordinær drift |
2.22.01.1 |
U |
-200 |
Nej |
2. |
ØU |
1170 Københavns Ejendomme |
0.25.10.1 |
U |
200 |
Nej |
*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.
Videre proces
Teknik- og Miljøforvaltningen og Københavns Ejendomme gennemfører med inddragelse af forslagsstillerne i 2015 de i bilag 1 nævnte 32 tryghedsløft. Samtidig udføres de i bilag 1 nævnte tidligere godkendte 30 tryghedsløft. Parallelt udføres 46 tryghedsløft under andre bevillinger. I alt udføres 108 tryghedsløft i løbet af 2015 og primo 2016.
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen optager forhandlinger med grundejere om udførelse i 2015 af yderligere tryghedsløft på steder, hvor arealet ejes både af kommune og private grundejere.
Yderligere kvalificering af forslag og udpegning af utrygge steder igangsættes, således at indstilling om udvælgelse af yderligere ca. 60 tryghedsløft til en værdi af 3 mio. kr. (2015p/l) i 2017 kan forelægges til politisk behandling medio 2017.
Mikkel Hemmingsen Pernille Andersen.
Beslutning
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Et samlet udvalg afgav følgende protokolbemærkning:
”Udvalget ønsker en status inden årets udgang.”