Fremtidig deponering af jord i Københavns Kommune

De nuværende jorddepoter i Nordhavn i København er ved at være fyldt op. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til igangsætning af arbejde med kortlægning af nye mulige steder til deponering af jord.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at Teknik- og Miljøforvaltningen igangsætter et arbejde med at kortlægge muligheder for fremtidig deponering af ren og forurenet jord i Københavns Kommune.

Deponeringskapaciteten for såvel ren som forurenet jord i København vil inden for en kort årrække være opbrugt. Forvaltningen har udarbejdet et forslag til proces for at finde nye egnede steder til jorddeponi.  

Københavns Kommune skal efter bekendtgørelsen om affald anvise bortskaffelsesmulighed for jord, der opgraves i kommunen, til et godkendt modtageranlæg beliggende i eller uden for kommunen. I dag deponeres overskudsjorden hovedsageligt i to depoter i Nordhavn, der lægger 100 ha. (1 %) til Københavns Kommunes areal. Deponeringsanlæg for forurenet jord drives af Teknik- og Miljøforvaltningen ved KMC Nordhavn, mens By & Havn som arealudviklingsselskab modtager den rene jord. Cirka 80 % af modtaget jord stammer fra projekter i Københavns Kommune. Den øvrige jord kommer fra andre kommuner.

By & Havns seneste opmåling af de eksisterende depoter i Nordhavn viser, at deponeringskapaciteten for ren jord aktuelt er under 2 år (2,1 mio. ton) og for forurenet jord 7-8 år (7,7 mio. ton). Det betyder, at der i første omgang vil opstå kapacitetsmangel for bortskaffelse af ren jord, herunder for udboret kalk (metromuck) fra metrobyggeriet. Alene fra metrobyggeriet forventes 2,9 mio. ton ren jord og 0,2 mio. ton forurenet jord i perioden frem til år 2020.

By & Havn har derfor primo maj 2015 meddelt, at de ikke har kapacitet til at modtage jord fra anlæggelsen af den kommende sydhavnsmetro. Samtidig er taksten for nye sager med ren jord hævet således, at det stort set koster det samme at komme af med ren og forurenet jord. Det betyder, at depotet for forurenet jord fremover vil modtage mere ren jord, hvilket vil afkorte opfyldningsperioden i depotet yderligere.

Erfaringsmæssigt har det vist sig, at lokalisering og etablering af nye depoter til forurenet jord kan tage op til 8 år. Den lange etableringstid skyldes, at der forventeligt kræves kommuneplansændring, ny lokalplan, gennemførelse af VVM-undersøgelser, udarbejdelse af miljøgodkendelser og inddragelse af en række andre myndigheder m.v. 

Der er i dag ingen depoter uden for København, der har tilstrækkelig kapacitet til at aftage mængden af jord fra Københavns Kommune. Det er forvaltningens erfaring, at deponi inden for kommunens grænser er at foretrække, fordi det medfører væsentligt kortere transportveje, mindre CO₂-udslip og lavere bortskaffelsesomkostninger for bygge- og anlægssektoren i København, herunder for metroprojektet. Det har vist sig at være både miljømæssigt og prismæssigt attraktivt, og både private og offentlige aktører har gennem de seneste 20 år benyttet sig af ordningen i København, i stedet for at køre til fx Køge Havn, som har haft en vis kapacitet.

Ved at sikre attraktive og robuste deponeringsmuligheder i København minimeres risikoen for, at den forurenede jord i fremtiden kan belaste grundvandsmagasinerne uden for Københavns Kommune til skade for også borgerne i Københavns Kommune. Når jorden har forladt Københavns Kommune, har kommunen kun ringe indflydelse på de miljømæssige forhold, hvorunder jorden deponeres eller genanvendes.

Kortlægning

På baggrund af den nuværende depotsituation ønsker Teknik- og Miljøforvaltningen at igangsætte en kortlægning af egnede placeringsmuligheder for deponering af ren og forurenet jord fra København. Kortlægningen sker i samarbejde med Økonomiforvaltningen, da ny deponeringskapacitet kan afstedkomme arealreservationer i kommunen.

Kortlægningen vil samtidig belyse, i hvilket omfang man kan udnytte jorden som en ressource, der på lang sigt kan indgå i løsninger for beskyttelse af København mod stormflod og til etablering af nye arealer til byudvikling. Tidligere er jorddeponi f.eks. anvendt til forhøjelse af Kalveboddiget på Vestamager på en strækning over 7 km og til udvidelse af Prøvestenen på 40 ha.

Da det erfaringsmæssigt tager flere år at planlægge et nyt deponeringsanlæg, kortlægges løsninger for både de akutte og langsigtede behov, som derfor beskrives på henholdsvis kort, mellem og lang sigt.

Kort sigt: Der peges på akutte løsninger for bortskaffelse af ren jord. Det sker ved enten, at der indrettes mindre deponeringsanlæg i kommunen eller ved, at der findes projekter uden for kommunen, der har behov for ren jord.

Mellemlang sigt: Forvaltningerne vil om muligt kortlægge steder, hvor der med relativ hurtig myndighedsbehandling og kort anlægsetablering kan skaffes deponeringskapacitet til deponering af både ren og forurenet jord.

Lang sigt: Forvaltningerne vil kortlægge områder med stor kapacitet til deponering af både ren og forurenet jord. Det vil kræve længere tid at finde og afklare muligheder for brug af større arealer til deponering. De langsigtede løsninger vil indeholde en vurdering af byudviklings- og klimatilpasningsmuligheder.

For at sikre en hurtig kortlægning vil arbejdet blive udført med bistand fra eksterne konsulenter.

Projektet vil ikke medføre behov for yderligere midler, da finansieringen allerede er til stede på Teknik- og Miljøforvaltningens bevillinger Ordinær drift og Jorddeponi. Der er budgetteret med 1,4 mio. kr. fra bevillingen Jorddeponi til formålet og 0,1 mio. kr. fra Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær drift under Klimaområdet.

Teknik- og Miljøforvaltningen igangsætter i juni 2015 en proces med nedsættelse af styregruppe og følgegruppe med deltagere fra Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen. Umiddelbart efter styregruppens godkendelse igangsættes et rådgiverudbud for kortlægning af ny deponeringskapacitet.

Pernille Andersen

                                                                 /Anders Møller