Mødedato: 08.04.2024, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Yderligere garanti for lån til nye almene familieboliger, Boligforeningen 3B afd. 1038, Skov Kvarter, Amager Vest

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til yderligere kommunal garanti for lån til finansiering af opførelse af almene familieboliger, 3B afd. 1038 Skovkvarter Arenagrund, Ørestads Boulevard 106, Amager Vest.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at kommunen stiller yderligere garanti for realkreditlån på 100 % af et lån på 356.000 kr. til yderligere finansiering af nye familieboliger, 3B, afd. 1038, Skovkvarter Arena Grund.

Problemstilling

Projektet er blevet fordyret af mindre projektændringer, der er fremkommet i forbindelse med opgørelsen af reservationsregnskaberne. Borgerrepræsentationen har den 12. december 2013 godkendt opførelse af nye almene familieboliger på Ørestads Boulevard med kommunal garantistillelse for lån til opførelsen og har bemyndiget Teknik- og Miljøudvalget til efterfølgende at godkende den konkrete garantistillelse. 

Teknik- og Miljøudvalget har den 8. marts 2016 godkendt, at der blev stillet garanti for 58,85 % af 97,684 mio. kr.

Teknik- og Miljøforvaltningen gav skema C tilsagn den 7. september 2022. Forvaltningen har nu modtaget en ansøgning om yderligere garantistillelse fra et realkreditinstitut på 100% af 356.000 kr.

Garantien stilles med hjemmel i almenboligloven, jf. bilag 2.

Løsning

Det konkrete byggeri har den 7. september 2022 fået skema C og kan foretage den endelige belåning. Oplysninger om garantistillelsen fremgår af nedenstående skema.

De mere generelle oplysninger om en byggesags faser, herunder kommunens sagsbehandling og lovgrundlaget (almenboligloven, styrelsesloven og lånebekendtgørelsen), er nærmere beskrevet i bilag 2. 

Adresse

Ørestads Boulevard 106, 2300 København S, matr.nr. 960B Sundby Overdrev, København

Lån, kr.

356.000 kr.

Garanti pct.

100 % (Realkreditinstituttets beregning)

Kommunens hæftelse i kr.

356.000 kr.

Låntager

Boligforeningen 3B, afd. 1038 Skovkvarter Arena Grund

Långiver

Jyske Realkredit A/S

Beslutningsdato i BR

12. december 2013

Antal boliger

52 familieboliger

Sagstype

Opførelse af almene familieboliger

Politisk handlerum
Der er begrænset handlerum i denne sag, da Borgerrepræsentationen allerede ved beslutning den 12. december 2013 har godkendt rammen og garantien er blot en udmøntning af denne beslutning.

Økonomi

Garantien medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling, hvis boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om kommunegaranti til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til realkreditinstituttet.

                                       Søren Wille

                                                         / Karsten Biering Nielsen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 8. april 2024

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top