Forbedringer af trafiksikkerheden på Ruten
Forbedringer af trafiksikkerheden på Ruten
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 8. marts 2006
Sager til beslutning
20. Forbedringer af trafiksikkerheden på Ruten
TMU 133/2006 J.nr. 21219.01115/06
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik - og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget
godkender,
at etablering af cykelstier, forbedring af trafiksikkerheden samt en
byrumsmæssig forskønnelse af vejstrækningen Ruten i Tingbjerg gennemføres.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. marts 2006
Godkendt
RESUME
I forbindelse med
gennemførelse af helhedsorienteret byfornyelsesprojekt Tingbjerg-Utterslevhuse
fremlagde Bygge- og Teknikforvaltningen den 1. juni 2005 to alternative
dispositionsforslag vedrørende etablering af trafiksikkerheds- og byrumsmæssige
samt tryghedsskabende forbedringer på vejstrækningen Ruten.
Bygge- og Teknikudvalget
besluttede på mødet den 1.juni 2005 at forslaget med separate cykelstier skulle
danne grundlag for det videre arbejde.
Ved beslutningen blev forvaltningen
bemyndiget til at afholde udgifter til sådanne forbedringer med et budget på
8,2 mio. kr. ekskl. moms af byfornyelsesbudgettet. Etablering af cykelstier og forbedring af
trafiksikkerheden som denne indstilling omhandler, relaterer sig til dette
budget
Borgerrepræsentationen havde
derudover på sit møde den 11. december 2003 (BR 555/03) godkendt en ramme på 10
mio. kr. med delvis statsrefusion til det helhedsorienterede
byfornyelsesprojekt som skulle bidrage til forskønnelsen af byrummene langs Ruten
Af indstillingen fremgik at det færdigbearbejde projekt ville blive
forelagt Bygge- og Teknikudvalget til godkendelse, før det blev gennemført
ligesom der ville blive fremlagt en præcis opgørelse over de økonomiske
konsekvenser for ren- og vedligeholdelsesudgifterne, som projektet
medfører.
Priskalkulationen af det
foreliggende projekt viser en forøgelse af de årlige drifts- og
vedligeholdelsesudgifter, fra 190.000 kr. pr. år til 340.000 kr. pr. år inkl.
vedligeholdelse af og eksisterende - og nye træer. jf. Bilag 3 Forvaltningen vil i forbindelse med
budgetforslag 2008 udarbejde en liste over projekter, der medfører øgede
driftsudgifter.
Projektet
I forhold til det
dispositionsforslag, som blev godkendt på Bygge - og Teknik Udvalgets møde den
1. juni 2005 er der foretaget enkelte mindre justeringer og tilpasninger. Således
mindskes bredden på de fodgængerovergange og stier der krydser Ruten fra 10 meter
til 6 meter, for at optimere oversigtsforholdene. Derudover etableres
"Pukkelbump" i vejbanen som fartdæmpende foranstaltninger i hver ende af Ruten.
Endelig fastholdes det sydlige busstoppested ved Utterslevhuse, der i dispositionsforslaget
var foreslået flytte, på den nuværende placering efter ønske fra Samrådet, som
er Partnerskabsprojektets overordnede styregruppe.
De øvrige elementer, der blev
angivet i dispositionsforslaget, er fastholdt i det nu foreliggende
projekt:
- Der
etableres separate cykelstier i hver vejside med rabatter mellem cykelsti
og kørebane.
- De
nuværende cykelbaner på 0,7 m ændres til cykelstier på 2,2 m.
- Kørebanen bliver udvidet fra 6 m til 6,5
m for at få bedre forhold for busserne.
- Der
etableres vejindsnævringer og nye fodgængerovergange.
- Stoppestederne
anlægges, så de ikke er i konflikt med cykelstien.
- Der
etableres et nyt belysningsanlæg for hele Ruten.
Vejprojektet bidrager til at
give et mere attraktivt indgangsparti til hele Tingbjerg-Utterslevhuse
bebyggelsen, idet forslaget giver et grønt gaderum, som ændrer det nuværende
byrums arkitektoniske udtryk og gør Ruten mere trygt og attraktivt at færdes i
for beboerne og besøgende til Rutens funktioner.
Det sammenhængende vej- og
byrumsprojekt er planlagt udført i 3 etaper løbende fra primo 2007 til primo
2009. Etape 1 omfatter området ud for
centerpladsen som planlægges udført fra primo 2007 til ultimo 2007. Etape 2 omfatter området ud for Skolepladsen
som planlægges udført fra Ultimo 2007 til medio 2008. Etape 3 omfatter området ud for Lille Torv.
som planlægges udført fra medio 2008 til primo 2009. Etapedelingen vil minimere
de trafikale gener på Ruten og sikre derudover at projektets pladser
(Centertorv, Skoletorv og Lille torv) kan fungere som parkeringspladser i hele
anlægsperioden.