Mødedato: 08.03.2006, kl. 14:00

Medlemsforslag om forbedrede toiletforhold i københavnske beboelsesejendomme (Bygge- og Teknikudvalget)

Medlemsforslag om forbedrede toiletforhold i københavnske beboelsesejendomme (Bygge- og Teknikudvalget)

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 8. marts 2006

 

 

Sager til beslutning

 

17.      Medlemsforslag om forbedrede toiletforhold i københavnske beboelsesejendomme (Bygge- og Teknikudvalget)

 

TMU 143/2006  J.nr. 620.0011/05

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at det af SF i mødet den 25. august 2005 i Borgerrepræsentationen stillede forslag om en særlig indsats overfor beboelseslejligheder uden indeliggende toilet ikke nyder fremme i den foreliggende form, idet forslagets hovedintentioner allerede anses for indarbejdet i den gældende strategi for byfornyelse i København.

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 9. november 2005

Anbefalet.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

At Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. februar 2006

Økonomiudvalget drøftede mulighederne for at fremskynde etablering af selvstændigt toilet i byens boliger, herunder om der kan iværksættes yderligere tiltag for at fremskynde processen.

 

Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam (B) meddelte, at sagen vil blive sat på dagsordenen på et kommende møde i Teknik- og Miljøudvalget med henblik på fornyet drøftelse.

 

Sagen blev herefter udsat.

 

 

 

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. marts 2006

Forvaltningens indstilling blev anbefalet.

 

 

RESUME

SF stillede i mødet den 25. august 2005 i Borgerrepræsentation medlemsforslag om en række tiltag med henblik på at få forbedrede toiletforhold i københavnske beboelsesejendomme ved at indlægge toiletter i samtlige boligheder, der ikke har indeliggende t oilet. Forslaget blev henvist til behandling i Bygge- og Teknikudvalget, som i mødet den 21. september 2005 besluttede, at Bygge- og Teknikforvaltningen skulle skrive en indstilling.

 

I indstillingen, redegøres for kommunens byfornyelsesstrategi, herunder i relation til lejligheder uden indeliggende toilet, beliggenheden af ejendomme med udeliggende toiletter, disse ejendommes ejerform, samt hvilke muligheder og begrænsninger, der følger af byfornyelsesloven for at kunne støtte etablering af toiletter.

 

Forvaltningen er af den opfattelse, at væsentlige dele af forslagets intentioner længe har været integrerede dele af kommunens byfornyelsesstrategi.


 

Til top