Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 8. marts 2006

 

 

Sager til beslutning

 

16.      Vurdering af vandområdernes miljøtilstand

 

TMU 138/2006  J.nr. 24.0006/06

 

 

 

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at vurderingen af vandområdernes miljøtilstand godkendes og sendes til Hovedstadens Udviklingsråd.

 

 

RESUME

Lov om miljømål stiller krav om, at der bl.a. skal udarbejdes en basisanalyse for vandforekomster i Danmark.

 

Miljømålsloven deler landet i 13 vanddistrikter og beskriver de opgaver vanddistrikterne er pålagt. Københavns Kommune udgør sammen med Frederiksberg Kommune, København, Roskilde og Frederiksborg amter Vanddistrikt HUR. Enhederne i vanddistriktet har på vegne af Hovedstadens Udviklingsråd udarbejdet basisanalysen.

 

I 2004 udarbejdede vanddistrikterne første del af basisanalysen, der omfattede en vurdering af påvirkninger af vandforekomsterne. Denne del af basisanalysen blev godkendt af Borgerrepræsentationen den af 13. januar 2005 (nr. 14, BR 20/05).

I denne anden del af basisanalysen foretages en risikovurdering. Af bekendtgørelsen fremgår det, at risikovurderingen skal ske i forhold til målsætningerne for vandområderne i gældende regionplaner. Det betyder, at der tages stilling til, hvorvidt der er risiko for at målsætningen ikke opfyldes inden udgangen af 2015.

I basisanalysen vurderes det, at kun en lille del af vandforekomsterne i Vanddistrikt HUR vil leve op til regionplanens mål i 2015. I Københavns Kommune vurderes Damhussøen og fire vandløbsstrækninger i Ørestaden: Den Landskabelige Kanal, Universitetskanalen, Hovedkanalen og Bydelskanalen, at opfylde målsætningerne i 2015. De øvrige vandforekomster er i risikogruppen for ikke at nå deres målsætninger.

Selv om regionplanens mål for flertallet af vandforekomsterne i Københavns Kommune ikke nås i 2015, er der dog sket klare forbedringer. Vurderingen af, om vandforekomsterne lever op til regionplanens mål, bygger på en samlet vurdering af, om alle de opstillede kvalitetsmål for de enkelte vandforekomster er opfyldt. Når målet for f.eks. Øresund og Københavns havn ikke nås, er det fordi målene for bl.a. indholdet af miljøfremmede stoffer i sedimentet ikke opfyldes. Men vandkvaliteten i forhold til badning er opfyldt.

Ud fra denne anden del af basisanalysen skal overvågningsprogrammerne målrettes mod de vandforekomster, der er i risiko for ikke at nå målene. Dernæst skal der udarbejdes vandplaner, indsatsprogrammer og handleplaner, der sikrer, at miljømålene kan opfyldes inden 2015.

Det videre arbejde med vandplaner og indsatsprogrammer overtages af staten fra 1. januar 2007 som følge af strukturreformen, mens Københavns Kommune herefter skal udarbejde handleplaner for vandområderne.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Administrative forhold

Med vedtagelse af Vandrammedirektivet i 2000 har EU fastlagt en ramme for fællesskabets forvaltning af vandressourcer.

 

Vandrammedirektivet trådte i kraft den 22. december 2000 og implementeres i dansk lovgivning med lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål. Vandrammedirektivet fastlægger en ramme for beskyttelse af vandløb søer, kystvande og grundvand. Hensigten med direktivet er at forebygge forringelse af vandøkosystemernes tilstand og gennemføre forbedringer af disse.

 

Med miljømålsloven blev Danmark delt op i 13 vanddistrikter, der udgør de administrative enheder med en afgrænsning svarende til amterne. I hovedstadsområdet er Hovedstadens Udviklingsråd den ansvarlige myndighed.

 

Ifølge miljømålsloven har vanddistriktsmyndighederne en række opgaver med henblik på at opfylde miljømålene for vanddistriktets vandforekomster. Den første opgave er, at udarbejde en basisanalyse, som er delt i to dele. Vanddistrikt HUR udarbejdede i 2004 første del af basisanalysen, der omhandlede en opgørelse af påvirkninger på vandforekomsterne. Den anden del af basisanalysen omhandler en vurdering af risikoen for at de miljømål, der er fastsat i de gældende regionplaner, ikke nås i 2015.

Den samlede basisanalyse skal danne baggrund for udarbejdelse af de statslige overvågningsprogrammer, der skal være operationelle i 2007, samt vandplaner og indsatsprogrammer, der skal være udarbejdet inden 2009 og iværksat i 2012 med det formål at opfylde de kommende vandplaners mål for vandområderne i 2015.

 

I forbindelse med implementeringen af Vandrammedirektivet i EU vil regionplanernes målsætningssystem blive erstattet af et fællessystem for hele EU formentlig i løbet af 2007. Når dette målsætningssystem foreligger, kan der ske justering i vurdering af vandforekomsternes tilstand. Det vurderes dog, at det danske målsætningssystem vil ligge meget tæt op af det kommende målsætningssystem for EU.

 

Som følge af kommunalreformen overgår det videre arbejde med Vandrammedirektivet til staten fra 1. januar 2007. Herefter er det staten, der skal udarbejde de overordnede vand- og indsatsplaner, mens det er kommunerne, der skal udarbejde og gennemføre handleplaner med henblik på at opfylde målene for vandforekomsterne senest i 2015.

 

Vandplanlægningen for det nuværende Vandstrikt HUR vil blive placeret i Miljøcenter Roskilde.

 

 

 

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Basisanalysen, anden del

Københavns Kommune har i samarbejde med enhederne i HUR udarbejdet anden del af basisanalyse for Vanddistrikt HUR. HUR har efterfølgende udsendt basisanalysen til politisk behandling i enhederne. Efter den politiske behandling i enhederne fremsendes basisanalysen med kommentarer til Hovedstadens Udviklingsråd, der videresender basisanalysen til Miljøstyrelsen sammen med bemærkninger fra enhederne.

 

Rapporteringen omfatter en række kort med angivelse af risikoen for at vandforekomsterne ikke lever op til regionplanens mål i 2015. Grundlaget for udarbejdelsen af basisanalysen har været materiale udarbejdet i forbindelse med regionplaner og data indsamlet i forbindelse med det nationale overvågningsprogram NOVANA og de regionale overvågningsprogrammer. Kravene til rapportering er beskrevet i en vejledning fra Miljøstyrelsen.

 

I rapporten er der foretaget en vurdering af vandforekomsternes tilstand i 2015, og om risikoen for at vandforekomsterne i 2015 ikke vil leve op til den nuværende regionplans mål. I vurderingen er medtaget en fremskrivning af udviklingen i påvirkninger ud fra kendskabet til befolkningsudvikling, vedtagende spildevandsplaner, planlagte og budgetlagte genopretningsprojekter og tiltag i medfør af Vandmiljøplan II og III.

 

Der foreligger beskrevne projekter for en del af de københavnske vandområder, som vil medføre, at målsætningen vil kunne nås, hvis de gennemføres. Risikovurderingen skal tage udgangspunkt i budgetlagte projekter. Da projekterne ikke er medtaget i Københavns Kommunes kommende budgetter, er disse ikke inddraget i risikovurderingen.

 

Vandområderne i Københavns Kommune er generelt meget påvirket af urbaniseringen. Det medfører, at vandkvaliteten er styret af påvirkninger fra udledninger fra punktkilder, udsivning fra forurenede grunde, reduceret vandføring i vandløb som følge af befæstning af arealer, vandindvinding og i de marine områder af skibstrafikkens miljøpåvirkninger. Endvidere er der ophobet forurening fra tidligere udledninger i sedimentet i både de marine og ferske vandområder.

 

I områderne uden for København er vandområderne endvidere påvirket af landbrugsdrift.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vurderingen af de enkelte vandforekomster

Søer

Af de målsatte søer i Vanddistrikt HUR vurderes ca. 1/3 af søerne at nå deres målsætning i 2015. I Københavns Kommune vurderes Damhussøen at kunne nå målene i 2015. De øvrige søer vurderes enten ikke at nå målene, eller at det ikke er muligt at foretage en sikker vurdering.

 

De Indre Søer i Københavns Kommune opfylder i øjeblikket målsætningen, men tilstanden er endnu ikke tilstrækkelig stabil til, at det med sikkerhed kan vurderes, at de vil opfylde målene i 2015. Derfor er de kategoriseret som vandområder, hvor der kræves fortsat overvågning for at kunne vurdere tilstanden tilstrækkeligt sikkert.

 

For de søer, der ikke opfylder målsætningen, er årsagen primært nuværende og tidligere belastning med spildevand eller forekomsten af miljøfremmede stoffer fra tidligere og nuværende udledninger.

 

Vandløb

Det vurderes at ca. 16 % af de målsatte vandløb i vanddistrikt HUR vil opfylde målsætningen i 2015.

 

I Københavns Kommune vurderes tre vandløbsstrækninger i Ørestaden, Den Landskabelige Kanal, Hovedkanalen og Bydelskanalen, at opfylde målsætningen i 2015. De øvrige vandløbsstrækninger er påvirket af regnbetingede udløb, fysiske forhold eller reduceret vandføring, der medfører, at de ikke vil kunne leve op til målsætningen.

 

Marine områder

Ingen af de marine områder i vanddistrikt HUR vurderes at kunne leve op til målsætningen i 2015.

 

Årsagen er for kraftig næringssaltpåvirkning, tilbagevendende iltsvind i de dybe områder af Øresund og Roskilde Fjord samt påvirkning fra miljøfremmede stoffer.

 

Indsatsen for at reducere overløbene fra kloakkerne til de marine områder har medført, at miljøforholdene i Københavns havn indenfor de sidste 10 år er blevet markant forbedret, hvilket åbningen af badeanlæggene i havnen er et synligt resultat af. 

 

Iltforholdene i de lavvandede områder af Øresund er også tilfredsstillende. Derimod er indholdet af miljøfremmede stoffer i sedimentet ikke tilfredsstillende.

 

Da målene ikke nås på alle områder, bliver den samlede vurdering derfor, at de marine områder ikke kan leve op til målene i 2015.

 

Grundvand

Store dele af grundvandsforekomsterne i vanddistriktet er i risiko for ikke at leve op til målsætningerne i 2015. Truslerne er især forekomster af klorid, nikkel, nitrat, klorerede opløsningsmidler og pesticider.

 

Problemer med klorid og nikkel relaterer sig fortrinsvis til områderne langs Køge Bugt. Forhøjet indhold af nitrat forekommer i landbrugspåvirkede områder, mens problemer med klorerede opløsningsmidler forekommer i byområder. De fundne overskridelser af pesticider er geografisk diffus.

 

I Københavns Kommune er det primært påvirkning fra klorerede opløsningsmidler, der udgør en trussel mod grundvandet, mens pesticider på baggrund af de tilgængelige data kun vurderes at udgøre en mindre trussel.

 

Det videre arbejde

På baggrund af basisanalysen identificeres problemområder og manglende viden om tilstanden i vandforekomsterne. Her ud fra opstilles et overvågningsprogram, der skal supplere den manglende viden. Overvågningsprogrammet skal være sat i drift i 2007. Driften af overvågningsprogrammet varetages af staten.

 

Med baggrund i overvågningsprogrammets resultater udarbejder staten en vandplan med miljømål og indsatsprogrammer for at nå målsætningerne for vandforekomsterne. I kommunerne skal der udarbejdes kommunale handleplaner, der sikrer opfyldelse af målsætningerne.

 

Staten sender en vandplan i høring i 2008 og skal vedtage den endeligt i 2009. Vandplanen omfatter en periode på 6 år. Det betyder, at de nødvendige tiltag jf. indsatsprogrammerne og de kommunale handleplaner, skal være iværksat senest i 2012 og miljømålene opfyldt senest i 2015.

 

Økonomi

Udarbejdelse af denne basisanalyse har ingen økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

De senere vandplaner, der skal udarbejdes i 2009, indeholder bindene mål for opfyldelse af de mål, der fastsættes for vandområderne. Målene for vandområderne skal være opfyldt i 2015. Disse mål må forventes at medføre, at der skal foretages genopretningsprojekter i en del af Københavns Kommunes vandområder. Hvordan finansieringen af de nødvendige tiltag skal foretages for at nå miljømålene er endnu ikke afklaret.

 

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Høring

-

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2., Vanddistrikt HUR 2006

 

 

 

Hjalte Aaberg