Kapitalbevilling til undersøgelse og oprensning af forurenet jord og grundvand
Kapitalbevilling til undersøgelse og oprensning af forurenet jord og grundvand
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 8. marts 2006
Sager til beslutning
15. Kapitalbevilling til undersøgelse og oprensning af forurenet jord og grundvand
TMU 134/2006 J.nr. 26.0012/06
Teknik-
og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der på funktion 0.81.3 gives en kapitalbevilling på
11,775 mio. kr. til udførelse af 21 indledende og 18 supplerende
forureningsundersøgelser samt til 6 skitseprojekteringer og oprensning af jord-
og grundvandsforurening på Gl. Kongevej 33 og 39 med forbehold for godkendelse
af forberedelsesudvalget i Region Hovedstad
RESUME
En
forurening med flygtige, mobile stoffer kan give anledning til indeklimaproblemer
på grund af afdampning ind i boligen. Afhængigt af forureningens placering og
koncentrationen kan den desuden forurene grundvandet.
Med
denne kapitalbevilling gennemføres 21 indledende og 18 supplerende forureningsundersøgelser,
hvor der er risiko for forurening med flygtige stoffer. De indledende undersøgelser
gennemføres på boligejendomme, hvor der tidligere har været renseri. Alle
ejendomme er beliggende i områder med drikkevandsinteresser i henhold til Grundvandsplanen
vedtaget i BR i 2005 (635/05). De supplerende undersøgelser gennemføres på
ejendomme, hvor der ved indledende undersøgelser er fundet forurening.
Der
oprenses desuden jord- og grundvandsforurening på Gl. Kongevej 33 og 39, der tidligere
er undersøgt. Begge steder er der fundet kraftige forureninger med chlorerede opløsningsmidler.
Undersøgelser,
skitseprojektering og oprensning gennemføres i henhold til en strategi for
indsatsen, der blev vedtaget af Miljø- og Forsyningsudvalget i 2003 (MFU
202/2003).
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Den 6. oktober 2003 vedtog Miljø- og Forsyningsudvaget en ny
strategi for indsat-sen mod jord- og grundvandsforurening (MFU 202/2003). Den
nye strategi afløste en rækkefølgeplan vedtaget i MFU i 1999 (MFU J.nr.
M13/99). Rækkefølgeplanen fokuserede på undersøgelse og oprensning af jord- og
grundvandsforurening på dag-institutioner, offentlige legepladser og øvrige
pasningstilbud til københavnske børn og unge. De sidste dele af
rækkefølgeplanen blev gennemført i 2005.
Da indsatsen over
for daginstitutioner m.v. var ved at være gennemført, blev en ny strategi
vedtaget i MFU i 2003.
Strategien
opprioriterer indsatsen overfor sikring af indeklima i boliger samt indsatsen
over for forurening af grundvandet.
Undersøgelser og skitseprojekter
I henhold til den
nye strategi indstilles det, at der anvendes 1,575 mio. kr. til indledende
forureningsundersøgelser på 21 boligejendomme, hvor der tidligere har været
renserier. Alle grundene er desuden beliggende i områder med
drikkevandsinteresser jf. Grundvandsplanen (BR 635/05). Der er håndteret store
mængder chlorerede opløsningsmidler på renserierne. En jordforurening med
chlorerede opløsningsmidler kan hurtigt spredes til grundvandet, men kan også
afdampe og føre til problemer med indeklimaet i de overliggende boliger. Chlorerede
opløsningsmidler er en gruppe af stoffer, der er kræftfremkaldende. I bilag 1
findes en liste med de 21 adresser, hvor der skal udføres indledende
forureningsundersøgelser.
Det indstilles
endvidere, at der anvendes 1,8 mio. kr. til supplerende forureningsundersøgelser
på 18 lokaliteter, hvor der tidligere har været udført indledende undersøgelser.
I bilag 2 findes en liste med de 18 adresser, hvor der skal udføres supplerende
undersøgelser.
Der udføres desuden
6 skitseprojekteringer på tidligere eller igangværende renserier beliggende i
områder med drikkevandsinteresser. Skitseprojekteringerne gennemføres for at
vælge den bedst egnede oprensningsmetode til de påtrufne jord- og grundvandsforureninger.
Der anvendes i alt 0,9 mio. kr. til skitseprojekteringen. Når skitseprojekteringen
er gennemført, vil Miljøkontrollen søge anlægsbevillinger til de konkrete oprensninger.
I bilag 3 findes en liste med de 6 adresser, hvor der skal gennemføres en skitseprojektering.
Oprensning af forurenet jord og grundvand
På Gl. Kongevej 39
anvendes 2,0 mio. kr. til oprensning af forurenet jord og grundvand, hvor der
er konstateret en kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler, der kan
true drikkevandsindvindingen i området. Forureningen stammer fra en tidligere galvaniseringsvirksomhed.
Oprensningen udføres ved at nedpumpe melasse (restprodukt fra
sukkerproduktion) i en række punkter i
og omkring forureningen. Melassen tilsættes bakterier, der kan nedbryde de
chlorerede opløsningsmidler. Bakterierne er naturligt forekommende i jorden,
men ikke i tilstrækkeligt omfang. Melassen virker som næring for bakterierne,
så der sikres gode vækst- og opformeringsbetingelser.
På Gl. Kongevej 33
anvendes 4,6 mio. kr. ligeledes til oprensning af en forurening med chlorerede
opløsningsmidler. Forureningen stammer fra et tidligere renseri i ejendommen.
Ejendommen er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. Oprensningen
foregår med samme metode som beskrevet ovenfor, men i stedet for at nedpumpe
melasse og bakterier i jorden pumpes forurenet grundvand op og iblandes melasse
og bakterier, for derefter at blive ledt tilbage i jorden.
Løn
I lighed med
tidligere indstilles det, at der anvendes 0,9 mio. kr. til aflønning af 2 medarbejdere
til gennemførelse af ovennævnte aktiviteter.
Økonomi
I budgettet for 2006 er der under
Teknik- og Miljøudvalget afsat en ramme på 23,971 mio. kr. til oprensning af
forurenet jord.
Det er skønnet, at det i gennemsnit
koster ca. 75.000 kr. at gennemføre en indledende forureningsundersøgelse, ca.
100.000 kr. at gennemføre en supplerende forureningsundersøgelse og ca. 150.000
kr. at gennemføre en skitseprojektering.
De 11,775 mio. kr. til undersøgelse
og oprensning af jord- og grundvandsforurening er fordelt som angivet i
nedenstående skema :
Aktivitet/adresse |
I alt |
Indledende
undersøgelser |
1.575.000 |
Supplerende
undersøgelser |
1.800.000 |
Skitseprojekter |
900.000 |
Gl.
Kongevej 39 |
2.000.000 |
Gl.
Kongevej 33 |
4.600.000 |
Løn
2 personer |
900.000 |
I alt |
11.775.000 |
Med nærværende indstilling om kapitalbevilling
er der hermed disponeret over 11,775 mio. kr. af den samlede ramme afsat til
oprensning af forurenede grunde i 2006. Der resterer således 12,196 mio. kr.
til udmøntning i 2006.
Der anvises kassemæssig dækning for
udgiften i 2006 på funktion 0.81.3 "oprensning af grunde".
Opgaven med undersøgelse og
oprensning af forurenet jord overgår pr. 1. januar 2007 til Region Hovedstad. I
henhold til Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1466/2005 om regulering af
væsentlige økonomiske dispositioner i amtskommuner, Hovedstadens
Sygehusfællesskab, Hovedstadens Udviklingsråd, Bornholms, Frederiksberg og
Københavns Kommuner i 2006 skal forberedelsesudvalget i Region Hovedstad
tillige godkende denne kapitalbevilling. Forberedelsesudvalgets godkendelse indhentes
parallelt med, at kapitalbevillingen forelægges Teknik- og Miljøudvalget,
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Miljøvurdering
Indstillingen er miljøvurderet, da kapitalbevillinger
er omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste. Til denne
kapitalbevilling er knyttet følgende miljømål:
Kommunen vil
fjerne eller minimere den fare, som forurenet jord udgør for borgernes sundhed
og for grundvandet. (Kommuneplan 2001, BR 332/2001).
Kommunen skal
sikre, at jordforurening ikke udgør en indeklima- og kontaktrisiko over for
borgerne. (Strategi for indsats mod jord- og grundvandsforurening 2003, MFU
202/2003).
Grundvandsressourcen
inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med
drikkevandsinteresser fastholdes til drikkevandsformål og skal inden 2015 have
opnået god tilstand med hensyn til kvalitet og mængde. (Grundvandsplan 2005, BR
635/05).
Samlet bidrager de indstillede projekter positivt til
opfyldelsen af ovennævnte målsætninger.
Undersøgelser af potentielle (indledende) og
konstaterede (supplerende) jord- og grundvandsforureninger bidrager på længere
sigt positivt til opfyldelse af de fastsatte målsætninger, idet de er
forudsætningen for at kunne foretage en målrettet oprydningsindsats over for
jord- og grundvandsforurening.
Oprydningsindsatsen i form af grundvands- og
indeklimasikring bidrager positivt til målopfyldelsen, idet indsatsen fører til
en forbedret grundvandskvalitet og et renere og dermed sundere miljø for borgerne.
Høring
-
BILAG VEDLAGT
Bilag 1. Adresser hvor der
udføres indledende undersøgelser
Bilag 2. Adresser hvor der
udføres supplerende undersøgelser
Bilag 3. Adresser hvor der
udføres skitseprojekter