Lokalplanforslag "Hf. Sundbyvester"
Lokalplanforslag "Hf. Sundbyvester"
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 8. marts 2006
Sager til beslutning
13. Lokalplanforslag "Hf. Sundbyvester"
TMU 137/2006 J.nr. 611:216.0001/06
Teknik-
og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at forslag til lokalplan "Hf.
Sundbyvester" vedtages med henblik på offentliggørelse
at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder
at vedtage den foreslåede dialogstrategi
bestående af en hjemmeside for lokalplanen, et borgermøde i form af et
orienteringsmøde samt offentliggørelse i områdets lokalaviser.
RESUME
Lokalplanforslaget,
der omfatter den private haveforening Sundbyvesters område mellem Røde
Mellemvej og Ørestad, er udarbejdet efter ønske fra haveforeningen med henblik
på lovliggørelse af anvendelsen til helårsbeboelse af det oprindelige kolonihaveområde.
Haveforeningen, der har et grundareal på 5,65 ha og rummer 163 lodder.
Foreningen er et af de kolonihaveområder, som Bygge- og Teknikudvalget på mødet
den 20. november 2002 drøftede i forbindelse med en redegørelse om
lovliggørelse af helårsbeboelse i en række kolonihaveområder i Københavns Kommune.
Lokalplanforslaget
tager udgangspunkt i lokalplanerne for de haveforeninger, der allerede er
lokalplanlagt med fornødne tilpasninger til de konkrete forhold.
Haveforeningen
har fået udarbejdet en brandsikringsplan, som forvaltningen har principgodkendt,
og brandsikringen forventes færdig til sommer. Den vil således være gennemført,
inden lokalplanens endelige vedtagelse.
Det
foreliggende lokalplanforslag, der med undtagelse af et ønske om faste hegn i
stedet for levende hegn er tiltrådt af haveforeningens bestyrelse, aflyser ved
den endelige vedtagelse den tinglyste meddelelse, der fastlægger området til
sommerophold, og skaber det planmæssige grundlag for en anvendelse til
helårsboliger i overensstemmelse med Københavns Kommuneplan 2005. Der må
opføres én beboelsesbygning med én bolig på hver lod, og bebyggelsesprocenten
må ikke overstige 30. For lodder over 400 m² må etagearealet dog ikke overstige
120 m². I dag er den gennemsnitlige bebyggelsesprocent på
den enkelte lod ca.
30. Langs de relativt smalle adgangsveje fastlægges bebyggelsesregulerende
byggelinier for at opretholde det grønne præg. Bestemmelserne gælder ved
nybyggeri, mens lovliggørelse af eksisterende bebyggelse skal finde sted i
forhold til den på opførelsestidspunktet gældende byggelovgivning.
Planforslaget
er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Forvaltningen
vurderer, at forslaget ikke medfører, at der skal udarbejdes en miljørapport.
Lokalplanforslaget
er i overensstemmelse med rammebestemmelserne i Kommuneplan 2005.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Efter kommunal
tilladelse i 1938 til udlodning af kolonihaver og opførelse af sommerhuse i den
private haveforening Sundbyvester blev disse gennem årene ulovligt taget i brug
som helårsboliger. Ved
byggetilladelser i 1942 blev der givet tilladelse til at bibeholde de allerede
opførte kolonihavehuse. Byggetilladelsen så bort fra, at bebyggelsens størrelse
i forhold til loddens størrelse i en lang række tilfælde ikke var overholdt, så
længe 10 % af alle loddernes samlede areal ikke var bebygget. I øvrigt blev
byggesagen ikke afsluttet med ibrugtagningstilladelse, fordi det blev
konstateret, at den eksisterende og omfattende ulovlige helårsbeboelse ikke
ophørte. Der har ikke hidtil fra haveforeningens side været forsøg på at
legalisere helårsbeboelsen eller på at opnå lange tidsfrister for ophør med den
ulovlige helårsbeboelse. Fra kommunens side er der ikke foretaget generelle
eftersyn, da såvel benyttelse som bebyggelse blev anset for at være ulovlig.
Kun strengt nødvendige eftersyn i forbindelse med enkeltsager om sundhedsfarlige
eller brandfarlige forhold blev foretaget.
I dag benyttes husene på nær et par stykker til helårsbeboelse. Haveforeningen
har et grundareal på 5,65 ha og rummer 163 beboelses-bygninger med et samlet
etageareal på ca.14.750 m² og en gennem-snitlig bebyggelsesprocent på lodderne
på ca. 30. Af de 163 lodder er 11 større end 400 m2, mens resten er
mellem 300 og 400 m2. 73 lodder, herunder alle lodder større end 400
m2, har en bebyggelsesprocent højere end 30, mens den for 49 lodder
er mellem 20 og 30.
I Kommuneplan 2005 er Sundbyvester udlagt til boligområde (B1*-område),
hvor *-bemærkningen fastlægger, at områdets særlige karakter af åbent
havehusområde søges opretholdt.
Foreningen har anmodet om udarbejdelse af en lokalplan for området for at
få lovliggjort forholdene og for at kunne regulere den fremtidige bebyggelse i
overensstemmelse med den faktiske anvendelse til helårsbeboelse.
Der er bygget mere på den enkelte lod end de 10% tilladt i den tinglyste
meddelelse, og der er ikke givet byggetilladelser til helårsbeboelserne,
hvorfor det meste af bebyggelsen er ulovlig. En lovliggørelse af området kræver
først og fremmest, at de brandsikkerhedsmæssige forhold bliver bragt i orden,
hvilket haveforeningen er indstillet på. Foreningen har med en teknisk rådgiver
udarbejdet et forslag til brandsikring af hvert enkelt hus således, at de
gældende brandkrav kan opfyldes. Forvaltningen har principgodkendt
brandsikringsplanen, og bestyrelsen forventer, at brandsikringen kan være
afsluttet i sommeren 2006 således, at
den som hidtil forudsat er godkendt inden lokalplanen vedtages endeligt.
Bygge- og Teknikudvalget drøftede på
mødet den 20. november 2002 (BTU 557/2002) forvaltningens redegørelse om
helårsbeboelse i kolonihaveområder samt igangsætning af lokalplanarbejdet for
11 kolonihaveområder. Redegørelsen blev udarbejdet på baggrund af resultatet af
et arbejde, der er gennemført af en arbejdsgruppe internt i kommunen, der har
undersøgt mulighederne for og konsekvenserne af en lovliggørelse af
helårsbeboelsen i de københavnske kolonihaveområder. Arbejdsgruppen
konkluderede, at en væsentlig forudsætning for at bringe de ulovlige forhold i
orden i kolonihaverne er at udarbejde lokalplaner for områderne. I
indstillingen foreslog forvaltningen, at der igangsættes lokalplaner for de 11
af de 13 kolonihaveområder, der anvendes til helårsboliger, der endnu ikke var
udarbejdet lokalplaner for. Haveforeningen Sundbyvester er den 10.
haveforening, der har udarbejdet det materiale (en lodinddelingsplan, planer
med indtegning af bygninger, skema med grundarealer og etagearealer på de
enkelte lodder og en brandsikringsplan), der er nødvendigt for, at forvaltningen
har kunnet igangsætte lokalplanlægningen. Der vil ikke blive givet
byggetilladelser, og den egentlige status som helårsbeboelse opnås ikke, før
lokalplanen er endeligt vedtaget.
Haveforeningens synspunkter
Haveforeningen Sundbyvester har haft lejlighed til at kommentere et udkast
til lokalplanforslag og har foreslået en række ændringer, idet man bl.a.
ønsker, at der bliver mulighed for opførelse af i alt 425 m2
fællesbygninger inkl. butik i lighed med Haveforeningen Elmegården. Dette
begrundes med, at foreningen har erhvervet grunden, hvor der i dag er butik, og
tilsammen ejer et større ar
eal end vist på forslagets plantegning. Endvidere ønsker
foreningen, at afstanden fra sti til de bebyggelsesregulerende byggelinier for
hovedparten af de sydvendte lodder
bliver 6 m for i stedet for de foreslåede 4 m, således at det kun er lodderne
der ligger op til villaerne mod syd der har en bebyggelses-regulerende
byggelinie på 4 m. Endvidere ønske man at hegn mellem lodderne samt ud mod
stierne kan udføres som faste hegn, men i en lavere højde.
Forvaltningen har efterfølgende diskuteret forslaget med formanden for
bestyrelsen.
Forvaltningen kan anbefale ønsket om mere bebyggelse på fælles-arealerne
samt de ændrede bebyggelsesregulerende byggelinier. Med hensyn til faste hegn
finder forvaltningern ikke dette ønskeligt, idet et af formålene med
lokalplanen er at bevare området med et grønt præg, hvorved bemærkes at faste hegn
ikke er muliggjort i de allerde udarbejdede lokalplaner og forslag..
Lokalplanforslaget
Lokalplanforslaget omfatter
området begrænset af sydskel af matr.nr. 8 Sundby Overdrev, København, Røde
Mellemvej, nordskel af matr.nr. 728, 741, 750, 869, 863, og 857 ibid og Digevej.
Med for-slaget tilvejebringes det planmæssige grundlag for anvendelse af det
tidligere kolonihaveområde til helårsboliger.
Den oprindelige lodinddeling
fastholdes, og der muliggøres en matri-kulær udstykning svarende hertil
samtidig med, at det tilstræbes at fastholde områdets grønne præg.
Området fastlægges til
helårsboliger i form af enfamiliehuse. Der må på hver parcel opføres én
beboelsesbygning med én bolig. For parceller til og med 400 m² skal bygningens
etageareal overholde bebyggelsesprocenten 30, og for parceller på mere end 400
m² må etagearealet ikke overstige 120 m².
For et fastlagt fællesareal
gælder, at der kan opføres fælleshuse på tilsammen maksimalt 425 m².
Udover beboelsesbygningen må
der på hver parcel opføres én carport på maksimalt 17 m², ét skur på maksimalt 10 m² og en overdækket terrasse på indtil 5 % af
parcellens areal.
Tage skal udformes som fladt
tag eller som sadeltag eller deraf afledte tagformer. Der kan suppleres med
arkitektonisk velbegrundede opbyg-ninger f.eks. til lysindtag. Bygningernes
overflader skal fremstå i naturlige materialer.
Mod Røde
Mellemvej opretholdes den eksisterende vejlinie.
Eksisterende vejudlæg i haveforeningen forudsættes ophævet. De interne
adgangsstier, der fastlægges i lokalplanen, kan udlægges som private
fællesveje.
Ubebyggede arealer skal,
bortset fra færdsels- og parkeringsarealer, anlægges som have, der skal
understøtte områdets karakter af åbent havehusområde. Den enkelte parcel skal
hegnes med levende hegn, eventuelt suppleret med trådhegn. Der fastlægges
bebyggelsesre-gulerende byggelinier of bestemmelser om de ubebyggede arealer,
som sikrer, at arealerne ud mod de interne færdselsarealer får have-karakter.
Der henvises i øvrigt til
redegørelsen og selve lokalplanforslaget, der er vedlagt som bilag 1.
Planmæssige
forhold
Lokalplanforslaget er i
overensstemmelse med Kommuneplan 2005, hvor kolonihaveområdet udgør et
B1*-område med bemærkning om, at områdets særlige karakter af åbent
havehusområde skal opretholdes.
En tinglyst meddelelse om,
at området bl.a. kun må anvendes til som-merophold, ophæves.
Der henvises i øvrigt til
vedlagte bilag 1, hvori der redegøres for forholdet til øvrig planlægning og
lovgivning.
Miljøvurdering
Indstillingen er omfattet af
forvaltningens positivliste over indstillinger, der skal miljøvurderes, og er
vurderet i forhold til de opstillede målsætninger.
Det er vurderet, at
lokalplanforslaget, der har til formål at lovliggøre eksisterende forhold, ikke
har væsentlige miljømæssige påvirkninger.
Vedrørende målsætningen om,
at planarbejdet bør have bæredyg-tighed som overordnet mål henvises til, at der
i lokalplanens for-målsparagraf er optaget bestemmelse om, at såvel ved
bygnings-renovering og nybyggeri som ved anlæg af friarealer skal det i videst
mulig omfang sikres, at det sker efter miljømæssige og bæredygtige principper.
For så vidt angår målsætningen om, at eksisterende grønne områder og træer skal
indtænkes i planlægningen henvises til, at lokalplan stiller krav om, at de
ubebyggede arealer skal anlægges som have. Der henvises til afsnittet "Baggrund
for lokalplanen", vedrøren-de områdets påvirkning af miljøet.
Miljøvurderingsloven
Ifølge lov om miljøvurdering
af planer og programmer (Lov nr. 316 af 5. maj 2004) skal der foretages en vurdering
af, om bl.a. en fysisk plan får væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis den gør,
skal der udarbejdes en miljøvurdering.
På mødet den 9. december
2004 tiltrådte Borgerrepræsentationen (608/04) en indstilling, hvorefter Bygge-
og Teknikforvaltningen blev bemyndiget til at foretage den forudsatte screening
af en af loven omfattet plan for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering. Den
aktuelle lokalplan medfører alene en lovliggørelse af nogle eksiste-rende for-hold.
Forvaltningen har efter en høring af vejmyndigheden (Vej & Park),
miljømyndigheden (Miljøkontrollen) og Kulturmiljø-rådet vurderet, at der ikke skal foretages en særlig
miljøvurdering.
Beslutningen vil blive
offentliggjort samtidig med, at forslaget til lokalplan offentliggøres.
Høring
I forbindelse med
udarbejdelse af lokalplanforslaget har Plan & Arkitektur foretaget høring
af Kultur- og Fritidsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Sundheds-
og Omsorgsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Miljø- og
Forsyningsforvaltningen, Økonomiforvaltningen, Københavns Energi, Kulturmiljørådet
samt Københavns Bymuseum.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen,
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen samt Økonomiforvaltningens
9. kontor har ingen kommentarer til forslaget. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Kulturmiljørådet har ikke fremsendt bemærkninger.
Københavns Bymuseum ønsker, at det for fremtiden fortsat er muligt at
aflæse kolonihavernes kulturhistorie. Museet finder det vigtigt, at
haveforeningens huse bevarer de træk, der afspejler kolonihavernes del af den
danske kulturhistorie op gennem tiderne.
Bemærkninger
Der er stillet krav om at områdets karakter af åbent
havehusområde skal bevares, samt at bygningernes størrelse maksimalt må være
120 m2.
Københavns Energi oplyser, at Haveforeningen Sundbyvester ikke er
offentligt kloakeret. Evt. offentlig detailkloakering af området vil bero på,
om området udstykkes, og der anlægges private fællesveje.
Miljø-
og Forsyningsforvaltningen, Miljøkontrollens
oplysninger om miljøforholdene er indarbejdet i bilag 1, afsnittet om "Baggrund
for lokalplanen", jf. ovenstående.
De
indkomne bemærkninger er vedlagt til gennemsyn i borgmester Klaus Bondams forkontor,
Rådhuset, 1. sal, værelse 36, som bilag A
–C.
Forslag t
il
dialogstrategi
Der foreslås følgende initiativer til opnåelse af
dialog med borgerne i offentlighedsperioden
-
Etablering af en
særlig hjemmeside, der opbygges med en informationsdel og en dialogdel.
-
Annoncering i
lokalaviser.
-
Afholdelse af et
borgermøde i lokalområdet i form af et orienteringsmøde.
Det skønnes ikke nødvendigt, at der afholdes en
udstilling, hvilket er en afvigelse fra den normale dialogstrategi.
BILAG
VEDLAGT
Bilag 1: Forslag til lokalplan "Hf. Sundbyvester"
BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL
VÆRELSE 36
Bilag A: Brev af 22. september 2005 fra Bymuseet
Bilag B: Brev af 14. oktober 2005 fra Københavns
Energi
Bilag C: Brev af 6. december 2005 fra Miljø- og
Forsyningsforvalt- ningen, Miljøkontrollen
Ulrik Winge