Mødedato: 08.02.2006, kl. 15:00

Ændringer i betalingsregler for byggemateriel

Ændringer i betalingsregler for byggemateriel

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 8. februar 2006

 

 

Sager til beslutning

 

11.      Ændringer i betalingsregler for byggemateriel

 

TMU  71/2006  J.nr. 2150.0003/04

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at brugerafgifterne for råden over vejareal til containere og lign forenkles, således at der fremover betales en døgnafgift på 100 kr. pr. enhed i ny rød zone og der i den øvrige del af kommunen betales 50 kr. (2000 p/l)     

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. februar 2006

Anbefalet.

 

 

RESUME

Ændringen af parkeringszonerne pr. 1. januar 2006 vil medføre markante stigninger for afgiften for råden over vejareal til byggecontainere mv. i den Gl. Blå Zone, hvis ikke de eksisterende regler for brugerbetaling for råden over vej til byggeformål ændres.

Forvaltningen indstiller, at reglerne for brugerbetaling for råden over vej til containere, skure, toiletvogne og lign forenkles, således at brugerbetalingen bliver den samme overalt udenfor Ny Rød Zone og det samlede provenu for kommunen bliver det samme som i dag.

 


 

Til top