Drøftelse af stadsarkitektembedet i København

Stadsarkitektens åremålsansættelse udløber primo 2024, og stadsarkitekten har valgt ikke at søge om forlængelse. Teknik- og Miljøudvalget skal derfor drøfte, om Teknik- og Miljøforvaltningen skal arbejde videre med ansættelse af en ny stadsarkitekt, eller om formatet for fremtidig rådgivning indenfor arkitektur skal ændres. Forvaltningen ønsker med denne drøftelsessag at få Teknik- og Miljøudvalgets input til, hvilken faglig profil og hvilke behov, udvalget ønsker for en eventuel ny stadsarkitekt.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,

Den nuværende stadsarkitekts åremålsansættelse udløber den 31. januar 2024 efter fem års ansættelse. Stadsarkitekten har valgt ikke at søge om forlængelse af sit åremål. Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker at tilknytte ny ekstern ekspertise, der kan understøtte og rådgive kommunen om bl.a. arkitekturfaglige forhold. Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte, hvilken faglig profil og hvilke behov, udvalget har i forhold til en ny stadsarkitekt.

Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdede i 2014 en præcisering af vilkår for stadsarkitektembedet og stadsarkitektens opgaver i Københavns Kommune. Vilkårene blev videreført i 2018 i forbindelse med ansættelse af den nuværende stadsarkitekt (bilag 2) og beskriver, at rollen beskæftiger sig med arkitekturfaglige spørgsmål og byudvikling. I takt med at begrebet arkitektur de seneste år har udvidet sig til også at omfatte andre forhold end kun det æstetiske, anbefaler forvaltningen, at det drøftes, om vilkårene skal udvides fra udelukkende at have fokus på det æstetiske til også at indeholde større aktuelle dagsordener indenfor teknik og miljøområdet, som fx klima, herunder bevaring og transformation af eksisterende byggeri samt udvikling af nye, mere bæredygtige byggerier og planlægning.

Stadsarkitekten i Københavns Kommune understøtter kommunens arbejde indenfor arkitektur og byudvikling og er organisatorisk placeret i Teknik- og Miljøforvaltningens afdeling for Klima og Byudvikling. Stadsarkitekten har en rådgivende funktion og har ingen beslutningskompetence. Foruden rådgivning til politikere og forvaltninger er kompetenceudvikling internt i kommunen samt dialog med københavnerne om arkitektur og byudvikling også en del af jobbeskrivelsen.

Historik
Københavns Kommune har siden 1886 haft en stadsarkitekt, som frem til 1998 primært var ansvarlig for kommunens egne byggerier og havde egen tegnestue. Som følge af en gradvis professionalisering og centralisering af bygherreorganisationen for kommunens eget byggeri (i dag Byggeri København, en del af Økonomiforvaltningen) og dermed også udbud af de arkitekturfaglige opgaver, nedlagde man stadsarkitektembedet i sin oprindelige form.

Efter et par års betænkningstid blev den nuværende stilling oprettet i 2000, hvor titlen stadsarkitekt blev bibeholdt, men stillingen blev omdannet til en rådgivende funktion, som ikke længere begrænsede sig til kommunens eget byggeri, men til arkitektur generelt, ikke mindst i forbindelse med lokalplanlægning.

Over de senest år er arkitektur forstået som “bygget æstetik” i såvel lokalplanlægning som andre sammenhænge gået fra at være en selvstændig disciplin og mål til at være et værktøj til at understøtte en række dagsordener, som blandt andet omfatter klima, biodiversitet, ophold i byens rum, tryghed, mobilitet m.m.

Derfor foreslår forvaltningen, at det drøftes, hvordan målet (arkitektur som værktøj for en bred dagsorden) bedst understøttes for politikere og forvaltninger i Københavns Kommune.

Ansættelse af ny stadsarkitekt
Der kan ansættes en ny stadsarkitekt indenfor samme rammer som hidtil (bilag 2). En ny stadsarkitekt vil sikre kontinuerlig tilgængelighed og rådgivning for såvel politikere som forvaltninger, herunder kompetenceudvikling i forvaltningen om arkitekturfaglige forhold. Samtidigt udfylder en stadsarkitekt også en funktion med kommunikations- og repræsentationsopgaver både nationalt og internationalt, hvilket supplerer forvaltningen, da der er stor efterspørgsel efter viden om Københavns udvikling og arbejde.

Fokus på udvalgte fagområder
Det er muligt at tilpasse vilkårene for en ny stadsarkitekt fra primært at have fokus på æstetiske hensyn til også at have fokus på aktuelle emner indenfor teknik- og miljøområdet. Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at en ny stadsarkitekt har et overordnet fokus på klima, herunder kan det vægtes at være fokuseret på fx bevaringshensyn, transformation og renovering af byggeriet samt udvikling af nye mere klimavenlige byggerier og planlægning. Anbefalingen beror på de øget krav fra staten og kommunens egne målsætninger på klimaområdet samt det igangværende arbejde med Klimaplan 2035, som forventes at fylde stadigt mere i forvaltningens kerneopgave.
Københavns arkitekturpolitik udløber i 2025, og hvis forvaltningen skal i gang med arbejdet med en ny arkitekturpolitik, forventes den ligeledes at have fokus på klimavenligt byggeri og planlægning. En ny stadsarkitekt vil have som primær opgave at rådgive i forbindelse med udarbejdelse og implementeringen af en eventuel ny arkitekturpolitik, fx gennem rådgivning og vejledning om klimavenlige løsninger i byggeriet.

Alternativer
Teknik- og Miljøudvalget og forvaltningen har mulighed for at blive rådgivet på andre måder end ved at ansætte en ny stadsarkitekt. Alternativerne er mulige løsninger, der ligesom med en ny stadsarkitekt, kan formes ved at arbejde med vilkårene og jobbeskrivelsen. 

Politisk handlerum

Der kan ikke træffes beslutning om selve indholdet i drøftelsen.

Økonomiudvalget besluttede den 2. december 2014, at ansættelser til stadsarkitektembedet skal være på åremålsvilkår. Udgifterne til en stadsarkitekt skal holdes inden for Teknik- og Miljøforvaltningens ramme og koster ca. 1,5 mio. kr. årligt. Et arkitekturråd forventes at koste under 1. mio. kr. årligt.

Når Teknik- og Miljøudvalget har drøftet sagen, vil Teknik- og Miljøforvaltningen på baggrund af drøftelserne og ønskerne fra udvalget arbejde videre med at besætte stadsarkitektembedet. Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen vil blive orienteret, når den endelige model forelægger.

                                     Søren Wille
                                                     / Karsten Biering Nielsen 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 8. januar 2024

Indstillingen blev drøftet.