Mødedato: 08.01.2018, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Valg af næstformand

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til valg af næstformand, som kan fungere som mødeleder i udvalget under borgmesterens fravær.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

  1. at Teknik- og Miljøudvalget vælger en næstformand til at fungere som leder af Teknik- og Miljøudvalgets møder under borgmesterens fravær.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget skal vælge en næstformand, så Teknik- og Miljøudvalget kan fungere i formandens kortvarige fravær.

Løsning

I henhold til § 2 i forretningsordenen skal Teknik- og Miljøudvalget på sit konstituerende møde vælge en næstformand til at fungere som leder af Teknik- og Miljøudvalgets møder ved borgmesterens kortvarige fravær.

Ved kortvarigt fravær forstås ferie, fridage, sygeperioder, tjenesterejse m.v. af kortere varighed.

Valget ledes af borgmesteren og foretages ved flertalsvalg blandt udvalgets tilstedeværende medlemmer.

Økonomi

Indstillingen har i sig selv ikke økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Ingen

    Pernille Andersen
                                                 /Thomas Højlt     

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 8. januar 2018

Den store valggruppe indstillede Niels E. Bjerrum (A) til posten som næstformand for Teknik- og Miljøudvalget.

Niels E. Bjerrum (A) blev valgt.

Til top