Vision for Harrestrup Å og Kalveboderne

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 7. november 2007

 

 

Sager til beslutning

 

7.      Vision for Harrestrup Å og Kalveboderne

TMU 610/2007  J.nr. 2007-27431

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Staten har i en idéfase, som løber frem til 22. december 2007, givet kommunerne mulighed for at komme med idéer til tiltag, der kan sikre opfyldelsen af vandrammedirektivets målsætninger. Det er på den baggrund, at Vision for Harrestrup Å-system og Kalveboderne er udarbejdet. Visionen er udarbejdet i et fælleskommunalt samarbejde, og skal ses som kommunernes forslag til tiltag, som kan løse problemerne omkring vandkvaliteten i Harrestrup Å-systemet og Kalveboderne.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Teknik og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,   1. at Vision for Harrestrup Å og Kalveboderne bliver grundlaget for Københavns Kommunes fremtidige arbejde med at opfylde målsætningerne for de to vandområder i forbindelse med implementeringen af Miljømålsloven.   2. at visionen sendes til statens Miljøcenter i Roskilde som et fælles forslag til Miljømålslovens idéfase fra Københavns Kommune og de øvrige deltagende kommuner i det fælleskommunale samarbejde, der har udarbejdet forslaget.   Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 7. november 2007 Godkendt

 

Problemstilling

EU-parlamentet har med vandrammedirektivet bestemt, at alt overfladevand i EU skal have en god vandkvalitet. Vandrammedirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved Miljømålsloven. Staten har i en idéfase, som løber frem til 22. december 2007, givet kommunerne mulighed for at komme med idéer til tiltag, der kan sikre opfyldelsen af vandrammedirektivets målsætninger.

Hverken Kalveboderne (som er fredet og udlagt med badevandsinteresser ved Valbyparken og Kystagerparken) eller Harrestrup Å opfylder gældende målsætninger i Regionplan 2005 eller de målsætninger, som forventes etableret i forbindelse med Miljømålsloven.

Den manglende opfyldning af målsætningen skyldes, at vandet i åen, som i sidste ende havner i Kalveboderne, ofte er belastet med kloakvand og derfor i en ringe hygiejnisk tilstand. Den tætte bebyggelse omkring åen har store belagte arealer, der hindrer nedsivning af regnvand til grundvandet. Det betyder, at regnvandet hurtigt ledes til åen, hvor det frembringer voldsomme kortvarige belastninger, som skyller dyr og planter ud af systemet. Afskæringen af regnvandet, så nedsivningen hindres, betyder også, at åen i andre perioder næsten tørlægges.

Herudover er der i dag en dårlig udnyttelse af åens potentielle naturlige, landskabelige og rekreative værdier. Åen ligger generelt dybt, sider og bund er beklædt med fliser, og strækninger er utilgængelige, afskærmet af hegn og buske.

Som følge af den nyligt vedtagne Miljømålslov, skal staten udarbejde vandplaner for vandområderne, mens kommunerne skal udarbejde og gennemføre de nødvendige handleplaner for, at vandplanerne kan virkeliggøres. Da vandplanerne udarbejdes for hele oplande, blev Miljømålsloven en katalysator for det samarbejde, der på Københavns Kommunes initiativ nu er etableret mellem kommunerne i oplandet til Harrestrup Å. "Det fælleskommunale samarbejde" består af Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Københavns og Rødovre kommuner.

Det er hensigten, at alle kommuner står som afsendere af idé-forslaget. Da behandlingen af indstillingerne i de forskellige kommuner foregår parallelt, kender forvaltningen i skrivende stund ikke resultatet fra de enkelte kommuner, men det forventes, at langt de fleste vil fremstå som medafsendere.

 

Løsning

Visionen beskriver tiltag, der sikrer badevandskvaliteten og fredningsinteresser i Kalveboderne samt vandkvaliteten i Harrestrup Å. De tiltag, der er nødvendige for Kalveboderne, vil samtidig medføre en væsentlig forbedring af vandkvaliteten i Harrestrup Å, ligesom de vil betyde, at der opretholdes en hensigtsmæssig vandføring i vandløbet. Dernæst beskriver visionen, hvorledes en fysisk restaurering kan gennemføres, så vandløbets naturlige, landskabelige og rekreative forhold samt biologiske mangfoldighed øges (bilag 1).

 

Forbedringerne opnås ved at reducere udledningerne fra kloakkerne - både fælles- og separatsystemet. Fra fællesystemet domineres udledningen af fækale bakterier, organisk stof og næringssalte, mens udledningen fra separatsystemet domineres af miljøfremmede stoffer.

 

I visionen reduceres udledningerne fra fællessystemet, som hovedsagelig ligger i å-systemets nedre del, ved at etablere traditionelle bassiner eller rørbassiner. Reduktionen i udledningen fra de separatkloakerede områder foreslås etableret gennem bassiner eller vådområder. Herved vil man på en gang opnå en rensning og opmagasinering af vandet, som efterfølgende kan ledes til åen i tørre perioder. Samtidig vil vådområderne udgøre et rekreativt element i de områder de etableres.

 

Computermodeller har været anvendt til at beregne sammenhængen mellem antal og størrelse af regnvandsudløb og vandkvaliteten i åen og den endelige effekt på badevandskvaliteten i Kalveboderne. Omkostningerne til bassiner er beregnet ud fra en fælles priskurve for betonbassiner. Omkostningerne er kun retningsgivende, idet mere intensive regnhændelser, som følge af klimaændringer, ikke er medregnet.

 

Åens rekreative omgivelser foreslås forbedret ved fysisk at genoprette den nedre del af å-systemet fra Ballerup Boulevard til Kalveboderne. Det nuværende profil omdannes til et dobbeltprofil, der slynges let på enkelte strækninger. På den måde indrettes åen både til lave vandføringer i tørre perioder og høje vandføringer under regn. Herved bliver det også muligt for borgere at komme nær vandløbet, som også vil få plads til dyr og planter, og vil kunne integreres i de rekreative grønne parkstrøg (bilag 1).

 

Det står de enkelte kommuner frit for, hvilke metoder de vil anvende til at nedbringe udledningerne. Det skal dog anbefales, at Lokal Afledning af Regnvand (LAR) anvendes i det omfang, det er muligt.

 

Det er forvaltningens holdning, at det fremsatte idé-forslag løser de eksisterende problemer omkring vandkvaliteten i Harrestrup Å og Kalveboderne, og forslagets gennemførelse vil sikre badevandskvalitet i Kalveboderne. Samtidig vil kravene til Miljømålsloven være opfyldt i hele vandløbets strækning.

 

Økonomi

Det fælleskommunale samarbejde har udarbejdet en række retningsgivende overslag over udgifterne for den enkelte kommune ved udbygning af afløbssystemerne.

Det samlede beløb udgør 842 mio. kr. (Bilag 1). Heraf udgør Københavns Kommunes andel 324 mio. kr. I disse beløb er der ikke taget højde for effekten af eventuelle fremtidige klimaændringer.

Udgifterne på spildevandsområdet dækkes i Københavns Kommune af Spildevandsplan 2008, der forventes vedtaget af Borgerrepræsentationen i februar 2008. I spildevandsplanen, hvor der er taget højde for klimaændringer, er der afsat 410 mio. kr.

I visionen anslås den landskabelige restaurering af Harrestrup Å at koste ca. 155 mio. kr. (Bilag 1). Københavns Kommunes andel i disse udgifter er p.t. ikke fastlåst eller finansieret. Disse arbejder kan ikke finansieres via takster (Spildevandsplanen), men skal skattefinansieres. Arbejderne skal i givet fald tidligst gennemføres efter 2015. Fordi Københavns Kommune deler vandløb med Rødovre Kommune på den involverede strækning, skal der opnås enighed med Rødovre Kommune om arbejdernes gennemførelse.

 

Videre proces

Hvis Teknik- og Miljøudvalget godkender denne indstilling, vil Teknik- og Miljøforvaltningen sende visionen til Miljøcenter Roskilde senest den 22. december 2007.

Denne vision er først og fremmest et fælles grundlag for det fremtidige arbejde omkring Harrestrup Å-systemet. Den har ikke nogen bindende virkning for den kommunale planlægning, idet regionplanens krav er gældende indtil 2009 (Regionplanens målsætninger er p.t. ophøjet til landsplandirektiv), hvorefter de erstattes af de nye vandplaner. Visionen skal ses som beskrivelse af mål og midler, som kommunerne på frivillig basis har opnået en enighed om, at de i årene fremover vil arbejde hen imod for at opfylde.

I forbindelse med den nærtstående udarbejdelse af de statslige vandplaner kan "Vision for Harrestrup Å-system og Kalveboderne" fungere som input til statens Miljøcenters arbejde. Kommunerne kan herefter gå i dialog med Miljøcenteret omkring den kommende vandområdeplan på baggrund af visionen.

Det vil være naturligt, at kommunerne fortsætter og udbygger samarbejdet, hvor igennem forskellige løsninger kan koordineres.

 

Bilag

 

1.      Vision for Harrestrup Å-system og Kalveboderne. Sammenfatning. Udarbejdet i det fælleskommunale samarbejde mellem Albertslund, Ballerup,  Frederiksberg, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Københavns og Rødovre kommuner. September 2007.

 

 

 

 

 

Hjalte Aaberg                                         Jon Pape