Mødedato: 07.11.2007, kl. 15:00

Minikunstgræsbaner - status samt flytning af midler

Minikunstgræsbaner - status samt flytning af midler

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 7. november 2007

 

 

Sager til beslutning

 

20.      Minikunstgræsbaner - status samt flytning af midler

TMU 595/2007  J.nr. 2007-31772

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Borgerrepræsentationen (BR) skal træffe beslutning om overførsel af driftsmidler til anlægsmidler samt overførsel af midler fra Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) til Teknik- og Miljøudvalget (TMU). KFU skal træffe beslutning om overførsel af 2 mio. kr. fra projektet vedr. minikunstgræsbaner til projektet vedr. en kunstgræsbane ved Kulbanevej.

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

1.                  at 2 mio. kr. overføres fra projekt vedr. minikunstgræsbaner, fra Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 (Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller), til projekt vedr. kunstgræsbane ved Kulbanevej, fra Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 (Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller), i 2008

 

2.                  at projektet for minikunstgræsbaner indstilles, indtil der kan skaffes finansiering hertil, dog således at de resterende midler anvendes til en minikunstgræsbane i Bannana Park, og at banen på Ydre Nørrebro anlægges af Teknik- og Miljøforvaltningen (jf. nedenstående punkt 6)



Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

3.                  at de resterende anlægsmidler på 1,5 mio. kr. overføres fra Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 (Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller) til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, funktion 0.28.20.3 (Fritidsfaciliteter) i 2008

 

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

4.                  at der gives en anlægsbevilling udformet som en udgiftsbevilling og en indtægtsbevilling på 200.000 kr. til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Center for Anlæg og Udbud, funktion 0.28.20.3 (Fritidsfaciliteter) i 2008 - finansieret af tilskud fra henholdsvis DBU (100.000 kr.) og Lokale- og Anlægsfonden (100.000 kr.)

 

5.                  at driftsmidlerne på 514.000 kr. (p/l 2007) under Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Center for Park og Natur, funktion 0.28.20.1 (Fritidsfaciliteter) overføres til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Center for Anlæg og Udbud, funktion 0.28.20.3 (Fritidsfaciliteter) i 2008

 

 

6.                  at udgifterne til projektering og anlæg af banen, oprindeligt tænkt placeret ved Bispeengbuen, afholdes inden for Teknik- og Miljøforvaltningens budgetramme

7.                  at Teknik- og Miljøforvaltningen efterfølgende på baggrund af de faktiske driftsudgifter reducerer den givne driftsbevilling som konsekvens af nærværende indstilling.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 7. november 2007

Sagen blev udsat

 

 

Problemstilling

Den 9. februar 2006 gav Borgerrepræsentationen (BR) en anlægsbevilling på 3,5 mio. kr. til KFU, til etablering af 6 minikunstgræsbaner i København (BR 35/06).

Opgaven med projektering, udførelse og drift af banerne blev placeret hos den tidligere Bygge- og Teknikforvaltning (BTF). BTF fik derfor en tillægsbevilling til budget 2006 på 228.000 kr. samt et rammeløft på 514.000 kr. årligt til at dække driftsudgifterne.

Da projekteringen af banerne har taget længere tid end beregnet, så banerne endnu ikke er etablerede, er driftsmidlerne i 2007 ubenyttede.

I løbet af sommeren 200 7 har 4 baner ved Artillerivej, Vanløse Skole, Enghave Station og Nannasgade været udbudt i licitation. De 2 sidste baner (Stengade og Bispeengbuen) er endnu ikke projekteret, da der har været forhold på lokaliteterne, der krævede afklaring - herunder koordinering med andre projekter.

De i licitationen indkomne tilbud lå langt over budgettet. Dette skyldes primært, at projektet er mere teknisk kompliceret end først antaget, samt den markante stigning i priserne på anlægsmarkedet i projekteringsperioden. Sekundært, at banernes placering og indpasning i byrummet kræver en holdbarhed og kvalitet, som ikke har været tilstrækkeligt indarbejdet i de første overslag.

På den baggrund har forvaltningerne valgt at annullere udbuddet.

Løsning

KFU har efter indstilling fra forvaltningen sendt flere projekter til forhandlingerne om budget 2008 - da der ikke har været frie midler på udvalgets budget. Ét af disse er projekt om etablering af klubhus og en kunstgræsbane ved Kulbanevej. I budget 2008 blev der ikke afsat midler til dette projekt.

Da projektet har været længe undervejs, banen skal anvendes af en etableret forening (FC Rikken), og fordi der er synergi mellem at etablere en kunstgræsbane og på samme tid opgradere FC Rikkens klubhusfaciliteter, så indstiller Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) til, at der overføres 2 mio. kr. til dette projekt fra projektet vedr. minikunstgræsbaner.

Konsekvensen vil være, at der kun er råd til at etablere én minikunstgræsbane inden for den tilbageværende anlægsramme (se også under anlægsøkonomi).

Prioritering af banerne

KFF har i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) sat følgende prioritering:

1. Banana Park: Den ligger i et idrætssvagt område, og den er økonomisk billigere end for eksempel Artillerivej. Herudover er der i det netop vedtagne budget for 2008 afsat midler til Parken, og heri er indregnet, at kunstgræsbanen finansieres uden for projektet.

2. Bispeengbuen: Projektering af banen har afventet de politiske drøftelser om Grøndalsvænge genbrugsstation. TMU har ønsket, at der findes en anden placering til banen, inden opførelsen af genbrugsstationen kan godkendes. TMF foreslår derfor, at banen omlokaliseres, projekteres og udføres inden for TMF's egen budgetramme.

Forvaltningerne vil søge DBU og Lokale- og Anlægsfonden om medfinansiering af denne bane.

De andre baner - Enghave St., Artillerivej, Vanløse Skole og Stengade – kan indtil videre ikke realiseres.

 

Anlægsøkonomi

Den specifikke projektøkonomi er nærmere beskrevet i BR's beslutning fra den 9. februar 2006 (BR 35/06).

Anlægsbevillingen på 4,9 mio. kr. er givet under forudsætning af, at Lokale- og Anlægsfonden og DBU hver især yder tilskud på 0,1 mio. kr. pr. bane, og at Studenter Settlementets Boldklub (SSB) yder et tilskud på 0,2 mio. kr. til banen ved Enghave Station – 1,4 mio. kr. i alt. De resterende 3,5 mio. kr. er afsat på KFU's budget i 2006.

Hvis der afsættes 2 mio. kr. til Kulbanevej, er der 1,5 mio. kr. tilbage af den oprindelige anlægsbevilling. TMF har brugt omkring 500.000 kr. på projektering af 4 baner, projektledelse, lydtest af bander samt bygherreleverancer, som er bestilt.

Der er således 1 mio. kr. tilbage samt 514.000 kr. fra ubenyttede driftsmidler, som indstilles overført til anlæg. Hvis DBU og Lokale- og Anlægsfonden støtter banen som planlagt, ser regnestykket således ud:

Anlægsmidler        1.000.000,-

Driftsmidler              514.000,-

DBU (1 bane)           100.000,-

LoA (1 bane)            100.000,-

I alt                        1.714.000 kr.

I forhold til tilskuddene fra DBU og Lokale- og Anlægsfonden (LoA), lægges der vægt på, at de etablerede baner har bander, der muliggør reelt fodboldspil med udnyttelse af tilbageslagseffekten. DBU og LoA fastholder derfor, at nye baner skal være forsynet med bander for at opnå tilskud.

Økonomi

KFF indstiller, at i alt 2 mio. kr. overføres fra KFU's bevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 (Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller), til projektet vedr. kunstgræsbane ved Kulbanevej, KFU's bevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 (Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller), i 2008.

TMF og KFF indstiller, at de resterende anlægsmidler på 1,5 mio. kr. overføres fra KFU's bevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 (Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller), til TMU's bevilling, Center for Anlæg og Udbud, funktion 0.28.20.3 (Fritidsfaciliteter), i 2008.

Således samles ansvaret for anlæg af minikunstgræsbanerne i TMU.

TMF indstiller, at de ubenyttede driftsmidler fra 2007 på 514.000 kr. overføres til 2008 – fra TMU's bevilling, Center for Park og Natur, funktion 0.28.20.1 (Fritidsfaciliteter) til TMU's bevilling, Center for Anlæg og Udbud, funktion 0.28.20.3 (Fritidsfaciliteter).

Derudover indstiller TMF, at der gives en anlægsbevilling udformet som en udgiftsbevilling og en indtægtsbevilling på 200.000 kr. til TMU's bevilling, Center for Anlæg og Udbud, funktion 0.28.20.3 (Fritidsfaciliteter) i 2008 - finansieret af tilskud fra henholdsvis DBU og LoA - til banen i Banana Park.

Videre proces

Efter godkendelse i BR, vil TMF udbyde banen i Banana Par k igen. Samtidig vil TMF lokalisere en ny bane på Ydre Nørrebro og herefter fremsende en ny indstilling til TMU, hvor der søges om midler til projektering og etablering af banen. Den nye indstilling vil også indeholde en ændret driftsramme til banerne.

Bilag

Ingen.

 

Carsten Haurum                                                          Hjalte Aaberg


 

Til top