Ansøgning om tillægsbevilling til Parkering København
Ansøgning om tillægsbevilling til Parkering København
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 7. november 2007
Sager til beslutning
14. Ansøgning om tillægsbevilling til Parkering København
TMU 635/2007 J.nr. 2007-96495
På baggrund af de
realiserede udgifter og indtægter i de første 9 måneder af 2007 forventes
overskuddet i Parkering København at blive mindre end tidligere forudsat, og
der søges derfor en tillægsbevilling.
INDSTILLING OG Beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 1. at der til bevilling Teknik- og Miljøudvalgets Parkering København funktion
2.22.01.1 (fælles formål) for indeværende år gives en tillægsbevilling på
samlet 30 mio.kr. fordelt med 10 mio.kr. som reduktion af indtægtsbevillingen
og 20 mio.kr. i øget udgiftsbevilling. Der anvises dækning på
Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 8.32.22.5 (kassen). Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i
mødet den 7. november 2007 Anbefalet |
Problemstil
ling
Indtægts- og udgiftsprognoserne for Parkering København viser efter de første 9 måneder, at der for 2007 som helhed må forventes afvigelser i årets resultat. I den særskilte sag om budgetopfølgningen oktober 2007, der forelægges på Teknik- og Miljøudvalgets møde d. 7. november 2007, anføres forventelige netto afvigelser på ca. 41 mio. kr. Denne forventning er uændret i forhold til budgetopfølgningen i august 2007, hvor der desuden i særskilt notat blev redegjort nærmere for de forventede indtægter.
Revisionsdirektoratet har i forbindelse med revisionen af Teknik- og Miljøudvalgets regnskab for 2006 henstillet, at Teknik- og Miljøudvalget ansøger Borgerrepræsentationen om tillægsbevilling, når der ved oktoberprognosen forventes større bevillingsmæssige afvigelser i form af mindreforbrug (merindtægter/mindreudgifter). Teknik- og Miljøforvaltningen mener denne henstilling tilsvarende må finde anvendelse ved forventelige merforbrug/mindreindtægter.
Løsning
Indtægterne
på parkeringsområdet stammer fra salg af parkeringsydelser og fra kontrolafgifter,
og udgifterne stammer fra interne omkostninger i Parkering København og fra
afregning med Rigspolitichefen for kontrolafgifterne.
Omsætningen præges fortsat af 2 modsatrettede tendenser - betalingsparkering udviser et noget ringere resultat end budgetteret, hvorimod resultatet for kontrolafgifter udviser et markant bedre resultat end budgetteret. Også salget fra butikken ligger over budgetniveau.
Som konsekvens af det større antal pålagte afgifter, opstår der en meromkostning på i afregning til Rigspolitichefen.
Både vedrørende indtægter og udgifter er der tale om skøn for et område, der er ændret væsentligt i indeværende år, hvorfor det samlede skøn er behæftet med nogen usikkerhed. Der søges derfor ikke om en tillægsbevilling til det fulde beløb, da der er usikkerhed om det endelige beløbs størrelse.
Økonomi
Indtægterne fra parkeringsområdet indgår i parkeringsstrategien, og konsekvensen er derfor, at den forudsatte kasseopbygning påvirkes negativt med de 30 mio.kr., som der her søges en tillægsbevilling til.
Der er i budgetvedtagelsen 2008 taget højde for den lavere omsætning med en nedskrivning af Parkering Københavns indtægtsbevilling med 33,7 mio. kr. (2008 p/l) i 2008 og 28,7 mio. kr. (2008 p/l) i 2009 og fremefter. Parkeringsstrategiens anlægsramme er nedskrevet med tilsvarende beløb.
Videre
proces
Indstillingen skal behandles i Økonomiudvalget og derefter i Borgerrepræsentationen
Bilag
Ingen
Pernille Andersen Martin Kregler Christensen