Mødedato: 07.10.2019, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Indtægtsbevilling vedr. finansiering af Strategisk handlingsplan for cykeludvikling i Greater Copenhagen-metropolen

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til at modtage finansiering fra Greater Copenhagen til at udarbejde en strategisk handlingsplan for cykeludvikling i Greater Copenhagen-metropolen.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at Greater Copenhagens finansiering af projektet ‘En strategisk handlingsplan for cykeludvikling i Greater Copenhagen-metropolen’ på 1 mio. kr. modtages. Der skal på den baggrund gives en rådighedsbevilling, som en indtægts- og udgiftsbevilling på 1 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær drift, jf. økonomiafsnittet.

Problemstilling

Det fremgår af Københavns Kommunes Bevillingsregler, vedtaget af Borgerrepræsentationen den 15. december 2016, at Borgerrepræsentationen skal tage stilling til indtægter til kommunale aktiviteter.

Denne indstilling er en standardindstilling i forhold til at overholde bevillingsreglerne for Københavns Kommune. Under Løsning beskrives projektet, som indtægtsbevillingen finansierer. Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, om den tildelte finansiering kan modtages og anvendes til projektet ‘En strategisk handlingsplan for cykeludvikling i Greater Copenhagen-metropolen’.

Løsning

Den 4. juni 2019 besluttede Greater Copenhagens bestyrelse at iværksætte projektet ‘En strategisk handlingsplan for cykeludvikling i Greater Copenhagen-metropolen’, og bad efterfølgende supercykelstisamarbejdets styregruppe om at lade sekretariatet for supercykelstier varetage opgaven.

Indsatsen understøtter flere målsætninger for København, bl.a. 2025-målsætningerne om, at 50% af ture til arbejde og uddannelse i Københavns Kommune sker på cykel, at København skal være CO2-neutral og at 75% af alle ture i København foregår i gang, på cykel eller med kollektiv trafik, jf. Fællesskab København.

Potentialet for at udvikle Greater Copenhagen-metropolen til en verdensførende cykelmetropol ønskes afsøgt og udviklet med en strategisk handlingsplan. Projektets formål er at synliggøre, hvordan cyklen kan forbedre fremkommelighed, bæredygtighed og vækst, hvor relevante cykelindsatser og eventuelle målsætninger fastsættes. Eksempler på mulige relevante tværregionale indsatser er pendling, turisme, vidensindsamling og forskning i cykelfremmende tiltag. Projektet indgår som led i Greater Copenhagen Green’s dagsorden.

Økonomi

Projektet er 100 % finansieret af Greater Copenhagen. Københavns Kommune har dermed ingen egenfinansiering. Bevillingen dækker aflønning af en projektleder inklusive overhead samt aktivitets- og materialeomkostninger i et år. Der skal ikke betales fondsmoms i forbindelse med tilskuddet, da Greater Copenhagen er en offentlig enhed. Teknik- og Miljøforvaltningen forventer ingen afledte driftsudgifter i forbindelse med projektet. De bevillingsmæssige konsekvenser, der er forbundet med bidragene fra Greater Copenhagen, fremgår af tabellen nedenfor:

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget

At punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Indtægt (I) / Udgift U)

Beløb i 1.000 kr.*

Varig?

ja/nej

2019

(2019 p/l)

2020 

(2020 p/l)

1.

Teknik- og Miljøudvalget

1000 - Ordinær drift

I

-150

-850

Nej

1.

Teknik- og Miljøudvalget

1000 - Ordinær drift

U

150

850

Nej

I alt

 

 

 

0

0

*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, orienterer Teknik- og Miljøforvaltningen Greater Copenhagen om, at støtten til projektet ’En strategisk handlingsplan for cykeludvikling i Greater Copenhagen metropolen’ modtages, og projektet igangsættes. 

                     Søren Wille

                                                            /Karsten Biering Nielsen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 7. oktober 2019

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Til top