Mødedato: 07.10.2013, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Kommunal garanti for restfinansiering vedrørende opførelse af Absalonshus, Samvirkende Boligselskaber, afdeling 61.

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal træffe beslutning om kommunal garanti for lån til restfinansiering af opførsel af Absalonshus, beliggende Absalonsgade 35, 1, 1658 København V.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
  1. at kommunen stiller garanti for realkreditlån til restfinansiering af opførsel af Absalonshus. Kommunen skal garantere for 100 pct. af et lån på 296.000 kr.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har den 15. maj 1997 godkendt at stille garanti for realkreditlån til finansiering af opførelse af 47 ældreboliger med tilknyttet serviceareal.

Efter Borgerrepræsentationens godkendelse er Teknik- og Miljøudvalget således bemyndiget til at stille de konkrete garantier i overensstemmelse med beslutningen, og borgmesteren er bemyndiget til efterfølgende at underskrive erklæringen om kommunegaranti.

Det endelige byggeregnskab lyder på 46,63 mio. kr. og blev godkendt den 10. september 2012. Den foreløbige finansiering ved Realkredit Danmark har været på 42,14 mio. kr., hvilket er 296.000 kr. under det tidligere gældende loft på realkreditbelåningen på 91 pct. af anskaffelsessummen. Realkredit Danmark ønsker derfor nu garanti for lånet til restfinansieringen, der er optaget efter godkendelsen af den endelige anskaffelsessum.

Løsning

Kommunen anmodes om at stille garanti for belåning til restfinansiering som angivet nedenfor:

Adresse

Absalonsgade 35, 1, 1658 København V

Lån, kr.

296.000 kr.

Garanti pct.

100 pct.

Kommunens hæftelse i kr.

296.000 kr.

Låntager

Samvirkende Boligselskaber, afdeling 61, Absalonshus

Långiver

Realkredit Danmark

Beslutningsdato

15-05-1997

Antal boliger

47 ældreboliger

Sagstype

Opførelse af ældreboliger

Økonomi

Garantien er en eventualforpligtelse, der kun får bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget, såfremt låntager, Samvirkende Boligselskaber, afdeling 61, Absalonshus, ikke er i stand til at betale lånene.

Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om kommunegaranti til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til Realkredit Danmark.

 

  
       Pernille Andersen

                                                                                 /Morten Boje

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 7. oktober 2013

Indstillingen blev godkendt.
Til top