Beslutningsforslag fra Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti vedr. ophør af rockerborg på adressen Tudskærvej 30 i Vanløse
At udvalget pålægger forvaltningen til øjeblikkeligt at håndhæve den servitut på ejendommen, som bestemmer, at huset kun må bruges til boligformål, herunder at grunden ikke må ”benyttes til Handel, Fabrik, Værksted eller anden Indretning, der foraarsager Larm eller Lugt, frembyder et ubehageligt Skue eller paa anden Maade efter Magistratens Skøn er til Ulempe for de omboende”. I den forbindelse pålægges forvaltningen dels at indhente politiets vurdering af, om adressen ikke anvendes til beboelse, dels foretage en vurdering af, om huset anvendes til anden indretning, som er til ulempe for beboerne. Politiets og forvaltningens vurdering skal indgå som grundlag for bedømmelsen af, om ejendommens anvendelse er lovlig.
At udvalget pålægger forvaltningen øjeblikkeligt at nedlægge forbud mod ejendommens anvendelse som rockerklubhus efter planlovens § 43, hvis det konstateres, at husets anvendelse er ulovlig.
Beslutning
Udvalget besluttede:
”At udvalget pålægger forvaltningen til øjeblikkeligt at håndhæve den servitut på ejendommen, som bestemmer, at huset kun må bruges til boligformål, herunder at grunden ikke må ”benyttes til Handel, Fabrik, Værksted eller anden Indretning, der foraarsager Larm eller Lugt, frembyder et ubehageligt Skue eller paa anden Maade efter Magistratens Skøn er til Ulempe for de omboende”. I den forbindelse pålægges forvaltningen dels at indhente politiets vurdering af, om adressen ikke anvendes til beboelse, dels foretage en vurdering af, om huset anvendes til anden indretning, som er til ulempe for beboerne. Politiets og forvaltningens vurdering skal indgå som grundlag for bedømmelsen af, om ejendommens anvendelse er lovlig.
At udvalget pålægger forvaltningen øjeblikkeligt at nedlægge forbud mod ejendommens anvendelse som rockerklubhus efter planlovens § 43, hvis det konstateres, at husets anvendelse er ulovlig.”