Udarbejdelse af strategi for udvikling af Middelalderbyen
Udarbejdelse af strategi for udvikling af Middelalderbyen
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 7. juni 2006
Sager til beslutning
6. Udarbejdelse af strategi for udvikling af Middelalderbyen
TMU 357/2006 J.nr. 0616.0021/06
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
anbefaler,
at der udarbejdes en strategi
for udvikling af Middelalderbyen med det formål at styrke identiteten og
udvikle områdets byrum til gavn for beboere, handelsliv, erhvervsliv og
besøgende. Strategien udvikles gennem et tæt samarbejde med erhvervsliv, beboere
og andre interessenter.
at der på baggrund af
forvaltningens vurdering ikke indføres en skiltet sivegadeordning i det område,
der i Miljøtrafikugen 2005 var udlagt som bilfri by, fra 15. juni 2006
at der til udarbejdelse af strategien søges
indarbejdet 2 mio. kr. i budgettet for 2007.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 7. juni 2006
Til mødet forelå "Strategi for udvikling af Middelalderbyen
– lad bylivet blomstre".
Anbefalet, idet det forudsættes, at Teknik- og
Miljøforvaltningen arbejder med løsninger, der er tilpasset forhold og
muligheder i de enkelte gader.
RESUME
Indre By/Middelalderbyen har i
dag en særlig identitet og attraktion med meget handelsliv, caféer,
restauranter og kulturelle institutioner. Et omfattende net af gågader har
styrket identiteten, forbedret forholdene for fodgængere og skabt et levende
byliv, men der er fortsat potentialer for at udvikle områdets byrum med bedre
opleve
lses- og udfoldelsesmuligheder til gavn for beboere, handelsliv,
erhvervsliv og besøgende.
Mulighederne i byrummet er i
høj grad påvirket af biltrafikken. En mulig nedlæggelse af gadeparkering
kombineret med trafikale ændringer vil således give mulighed for at udnytte
potentialer i byrummet og skabe en endnu mere attraktiv bymidte i København.
Baggrunden for
denne indstilling er dels et medlemsforslag fra SF om at undersøge mulighederne for at indføre en skiltet
sivegadeordning inden 15. juni 2006 i det område, der i Miljøtrafikugen 2005
var udlagt som bilfri by og dels en beslutning fra Borgerrepræsentationen om,
at forvaltningen konkretiserer og konsekvensvurderer alternativer til
fredeliggørelse af dele af Indre By i samarbejde med erhvervsliv, beboere og
andre interessenter til brug for den videre politiske drøftelse.
På Borgerrepræsentationens
møde den 3. november 2005 blev SF´s medlemsforslag henvist til behandling i
Bygge- og Teknikudvalget. På Teknik- og
Miljøudvalgets møde den 19. april 2006 blev det besluttet at udsætte behandling
af sagen og i stedet knytte forslaget sammen med muligheder for en videre
proces for udvikling af dele af Indre By.
I nærværende indstilling
redegøres for muligheden for indførelse af en skiltet sivegadeordning inden 15.
juni 2006 og der opstilles en planproces for et videre arbejde med udvikling af
området.
Det vurderes at indførelse af
en skiltet sivegadeordning inden 15. juni 2006 ikke er mulig. Problemer med
lovgivningen og med mulighederne for at opnå accept og forståelse for en
ordning er de vigtigste barrierer for en hurtig løsning.
Det foreslås, at der i stedet
- gennem en dialogbaseret planproces - udarbejdes en visionær strategi for udvikling
af Middelalderbyen, hvorunder forskellige alternativer opstilles og
konsekvensvurderes. Udgangspunktet for arbejdet er potentialerne for bedre byrum
og byliv kædet sammen med den nedlæggelse af gadeparkering, der kan ske, når
nye p-anlæg i randen af området samler parkeringen.
Arbejdet anbefales udført i
en projektorganisation med en styregruppe og en arbejdsgruppe bestående af
embedsmænd, en referencegruppe af interessenter der kan inddrages ad hoc samt
en følgegruppe bestående af repræsentanter fra relevante lokale organisationer.