Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 391 "F.L. Smidth II"
Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 391 "F.L. Smidth II"
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 7. juni 2006
Sager til beslutning
28. Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 391 "F.L. Smidth II"
TMU 356/2006 J.nr. 611:172.0001/04
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler,
at forslag til
tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 391 "F.L. Smidth II" vedtages med henblik på
offentliggørelse
at
indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder (eksklusive juli måned)
at vedtage den
foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en lokal
udstilling, et borgermøde i form af et orienteringsmøde samt offentliggørelse i
områdets lokalaviser
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 7. juni 2006
Sagen blev udsat
RESUME
Lokalplan nr. 391 "F.L.
Smidth II" blev endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen den 22. september
2005 med den ændring, at de bebyggelsesregulerende bestemmelser for underområde
II udtages af lokalplanen og erstattes med bestemmelse om, at der skal
tilvejebringes en supplerende lokalplan for underområde II.
Ændringen skal ses på
baggrund af de mange indsigelser, herunder en underskriftindsamling med 2.396
underskrifter, mod de i det oprindelige lokalplanforslag muliggjorte
bygningshøjder på randbebyggelsen mod Vigerslev Allé og dennes placering i
vejlinien. Der argumenteredes bl.a. med, at nybyggeriet ville tage en stor del
af sollyset og udsigten fra lejlighederne i randbebyggelsen på nordsiden af
Vigerslev Allé, og at den ville forringe vækstbetingelserne for træerne på
sydsiden.
Ejeren af størstedelen af det
ca. 11,5 ha store underområde II, De Forenede Ejendomsselskaber, har nu anmodet
forvaltningen om at fremlægge et fors
lag til supplerende lokalplan for dette
område med henblik på at muliggøre nybyggeri. Som oplæg hertil har selskabet
fremsendt et revideret skitseforslag fra Henning Larsens Tegnestue til bebyggelsen
i de 3 byggefelter langs Vigerslev Allé. I forslaget, der er udarbejdet efter
drøftelser med forvaltningen, er randbebyggelsen i forhold til det oprindelige
forslag trukket 3 meter tilbage, bygningshøjden reduceret og bebyggelsen varieret
højdemæssigt ved udsparinger. Forslaget til lokalplantillæg, der er udarbejdet
på baggrund heraf, muliggør nyindretning/opførelse af 138.000 m2
etageareal, hvoraf mindst halvdelen skal være boliger.
Da det oprindelige forslag
var i forvaltningshøring i efteråret 2004, og da der ikke ses at være sket
væsentlige ændringer i forudsætningerne, er der ikke foretaget fornyet høring,
bortset fra Valby Lokaludvalg, hvis udtalelse vil foreligge inden sagens
behandling i Borgerrepræsentationen.