Mødedato: 07.06.2006, kl. 15:00

Godkendelse af projektplan og budget for partnerskabsprojektet med Fonden Realdania for byudvikling af Mimersgade-kvarteret

Godkendelse af projektplan og budget for partnerskabsprojektet med Fonden Realdania for byudvikling af Mimersgade-kvarteret

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 7. juni 2006

 

 

Sager til beslutning

 

25.      Godkendelse af projektplan og budget for partnerskabsprojektet med Fonden Realdania for byudvikling af Mimersgade-kvarteret

 

TMU 353/2006  J.nr. 621.0018/06

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at Borgerrepræsentationen godkender den overordnede udviklingsplan Mimersgadekvarteret – sammenfatning: strategi og projektvalg,

 

at de projekter, som vil blive realiseret i forbindelse med planen hver især vil blive forelagt for Borgerrepræsentationen og de relevante politiske udvalg med henblik på endelig godkendelse.

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 7. juni 2006

Anbefalet, idet Beskæftigelses- og Integrationsudvalget høres.

 

Jesper Schou Hansen (V) afgav følgende bemærkning: " Venstre ønsker at tage forbehold overfor den forudsætning, at mindst 1/3 af de 3-5 fysiske udviklingsprojekters samlede økonomi skal finansieres af fagforvaltningerne. Det vil belaste Teknik- og Miljøforvaltningens projekt og udskyde andre projekter."

 

 

 

RESUME

På baggrund af Borgerrepræsentationens godkendelse på møde den 13. januar 2005 er der etableret et partnerskabsprojekt mellem Fonden Realdania og Københavns Kommune. Målet med indsatsen er at udvikle kvarterets fysiske tilstand og at medvirke til fremme af integrationen på Ydre Nørrebro. Desuden er det hensigten med partnerskabsprojektet, at afprøve nye metoder til udvikling af et kvarter med mange udfordringer. 

Til Partnerskabet er der tilvejebragt i alt op til 100 mio. kr. til rådighed – med henholdsvis op til 50 mio. kr. fra Fonden Realdania og op til 50 mio. kr. fra Københavns Kommune.

Som del af partnerskabet er der udarbejdet en overordnet udviklingsplan - Mimersgadekvarteret – sammenfatning: analyse og projektvalg. Planen er en undersøgelse af projekter, som partnerskabsprojektets projektbestyrelse anbefaler for den fremtidige byudvikling af området. 

Planen har været drøftet og koordineret med områdefornyelsesprojektet i Mimersgadekvarteret.

De konkrete projektidéer skal, når de nærmere konkretiseringer af dem foreligger på et senere tidspunkt, godkendes i de relevante politiske udvalg samt i Borgerrepræsentationen.

I planen indgår som et forslag om udvikling af DSB-arealet vest for Mjølnerparken. Københavns Kommune og DSB har gennem 3 år haft igangværende forhandlinger om en kommunal overtagelse af arealet. En fredningssag har midlertidigt sat stop for forhandlingerne, idet afgørelse på fredningssagen først forventes efter sommerferien. Det bemærkes i den forbindelse, at partnerskabsprojektet ikke er afhængigt af en kommunal overtagelse af DSB arealet. 


 

Til top