Trafiksikkerhedsråd for Københavns og Frederiksberg kommuner
Trafiksikkerhedsråd for Københavns og Frederiksberg kommuner
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 7. juni 2006
Sager til beslutning
23. Trafiksikkerhedsråd for Københavns og Frederiksberg kommuner
TMU 350/2006 J.nr. 2107.0008/04
INDSTILLING
Teknik- og
Miljøforvaltningen indstiller at Teknik- og Miljøudvalget overfor Borgerrepræsentationen
anbefaler,
at Københavns Kommune pr. 1. januar 2007 tilslutter sig
et nyoprettet trafiksikkerhedsråd for Københavns og Frederiksberg kommuner
at det udpegede BR medlem til Storkøbenhavns Trafiksikkerhedsråd
videreføres i det ny trafiksikkerhedsråd
at Teknik- og
Miljøforvaltningen sammen med forvaltningen i Frederiksberg kommuner inviterer
deltagere i det nye trafiksikkerhedsråd til en diskussion af kommissorium mv.
RESUME
I hovedstadsområdet er det lokale
trafiksikkerhedsarbejde organiseret i Storkøbenhavns Trafiksikkerhedsråd med
Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns Amt som centrale aktører.
Med nedlæggelsen af Københavns Amt opstår der en ny
situation.
Forvaltningerne i Frederiksberg og Københavns kommuner
har i fællesskab analyseret, hvordan det lokale trafiksikkerhedsarbejde bedst
muligt gribes an i
den nye situation, og foreslår at et nyt
trafiksikkerhedsråd afgrænset til de to kommuner, dog således at der siden hen
åbnes mulighed for at interesserede nabokommuner kan medvirke på lige vilkår.
Det giver muligheder for at
fokusere yderligere på forebyggelse af ulykkestyper, som især dominerer i
hovedstadens trafik - ikke mindst ulykker med fodgængere og cyklister.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Med kommunalreformen forsvinder amterne, som har haft
en helt central rolle i udviklingen af det lokale trafiksikkerhedsarbejde
i Danmark siden begyndelsen af 90'erne, og som har en væsentlig del af æren
for den succesfulde gennemførelse af Færdselssikkerhedskommissionens
handlingsplan. En stor del af amternes faglige/professionelle ressourcer inden
for trafiksikkerhedsområdet overføres til fem nye 'Vejcentre' under Vejdirektoratet.
I hovedstadsområdet er det lokale
trafiksikkerhedsarbejde organiseret i Storkøbenhavns Trafiksikkerhedsråd med
Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns Amt som centrale aktører.
Med nedlæggelsen af Københavns Amt vil der under alle omstændigheder være en ny
situation efter 1. januar 2007.
Det har givet anledning til drøftelser i
Frederiksberg og Københavns kommuner, om hvordan det lokale
trafiksikkerhedsarbejde bedst muligt gribes an i den nye situation. Der er
blandt andet i forvaltningerne et stærkt ønske om at fokusere yderligere på forebyggelse
af ulykkestyper, som især dominerer i hovedstadens trafik - ikke mindst ulykker
med fodgængere og cyklister.
Samtidig er det ønskværdigt, at det tværgående
samarbejde mellem kommuner og forskellige professioner udnyttes maksimalt
til at styrke udviklingspotentiale, videndeling og rådgivning til de udførende
parter i trafiksikkerhedsarbejdet. I den forbindelse skal et nydannet
trafiksikkerhedsråd skabe de bedst mulige relationer til forskellige nationale
institutioner, der arbejder med trafiksikkerhed, herunder Politiet,
Færdselssikkerhedskommissionen, Rådet for Større Færdselssikkerhed, de nye
vejcentre under Vejdirektoratet m.fl.
Uddybning af
indstilling og evt. alternativer hertil
I det
følgende præsenteres et forslag til opgaver og organisation for et nyt
trafiksikkerhedsråd for Københavns og Frederiksberg kommuner efter 1. januar
2007. Forslaget er udarbejdet i fællesskab af forvaltningerne i Frederiksbergs
Kommune og Københavns Kommune.
Navn
- Trafiksikkerhedsrådet for
København og Frederiksberg
Formål
- Gennemføre adfærdsregulerende
kampagner og informere trafikanterne om sikker trafik
- Videnudveksling
- Udnytte netværk
- Eksponering af lokalt
trafiksikkerhedsarbejde
- Politisk forankring
- Tilbyde dynamik i
trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark
Repræsentanter
Udpegede politikere |
1 fra hver kommune |
Embedsmænd, Vej og Parkforvaltningerne i kommunerne |
2 fra hver kommune |
Politi |
2 fra Københavns politikreds |
Skole, Børne- og Ungdomsforvaltninger |
1 fra hver kommune |
Interesseorganisationer, FDM, DCF, Dansk Transport og Logistik, flere |
Maksimum 6 repræsentanter |
Vejdirektoratets Vejcentre |
1 repræsentant |
Embedslægeinstitutionen |
1 repræsentant |
Skadestuerne |
1 repræsentant |
Geografisk
afgrænsning
Forvaltningerne har drøftet forskellige modeller for en geografisk
afgrænsning for det ny trafiksikkerhedsråd, og har på den baggrund besluttet at
indstille, at trafiksikkerhedsrådet afgrænses til Frederiksberg og Københavns
kommuner. Fordelene herved er især mulighederne for at sætte fokus på den tætte
bys trafiksikkerhedsproblemer – især det store antal alvorligt tilskadekomne
fodgængere og cyklister. Desuden har København og Frederiksberg allerede gennem
samarbejdet i Storkøbenhavns Trafiksikkerhedsråd og kampagnen www.brughovedet.nu udviklet et godt og udbytterigt samarbejde. der åbnes
på sigt mulighed for at interesserede nabokommuner kan medvirke på lignende
betingelser.
En anden mulighed er at afgrænse trafiksikkerhedsrådet virke til den ny
politikreds for København. Den omfatter Dragør, Tårnby, Frederiksberg og
Københavns kommuner. Dette ville sandsynligvis være logisk og operativt for den
kommende Københavns politikreds, men til gengæld er der store forskelle i
organisation og trafiksikkerhedsmæssig fokus på de to store kommuner, som
domineres af den tætte bys trafiksikkerhedsmæssige udfordringer, og de to
mindre kommuner, som nødvendigvis må have et bredere fokus.
Endelig kunne man forestille sig et råd for hele Storkøbenhavns
trafiksikkerhedsarbejde, f.eks. med omegnskommunerne omkring Københavns Amt og
Københavns og Frederiksberg kommuner. Dette ville dog være en særdeles kompleks
organisation med beslutningsprocesser, der involverede flere politikredse og et
større antal kommuner. Desuden ville forskelle i organisation og
trafiksikkerhedsmæssig fokus i kommunerne være udtalte.
Form
- To møder om året med
"konference-præg" - et forårsmøde (marts) og et efterårsmøde
(oktober). Møderne skal have en udviklende og tematiserende tilgang,
baseret på forberedte oplæg fra forvaltningerne eller eksterne
oplægsholdere - for eksempel om nye tendenser, evalueringer
og analyser inden for trafiksikkerhedsarbejdet.
Formandskab
og sekretariat
- Formandskabet går på skift mellem
kommunerne, og følger de 4-årige valgperioder for kommunalbestyrelserne.
Frederiksberg kommune har i den sidste valgperiode været vært for
sekretariatet for Storkøbenhavns Trafiksikkerhedsråd, og denne ordning er
forlænget med et år indtil 31.12.2006, hvor strukturreformen træder i
kraft. Det ville derfor være naturligt, at Københavns Kommune overtager
formandskabet og sekretariatet for det nye trafiksikkerhedsråd indtil udgangen
af den indeværende valgperiode.
- Forberedelsen af møderne og
opfølgningsopgaver fra rådets arbejde i øvrigt gennemføres af forvaltningen
i den kommune, der har formandskabet - der ansættes en koordinator på
deltid til denne opgave, som finansieres via trafiksikkerhedsrådets
driftsbudget.
- Desuden forventes samarbejdet at
inspirere forvaltningerne til et styrket trafiksikkerhedssamarbejde,
herunder udveksling af viden om trafiksikkerhed, fælles analyser og fælles
kampagner.
Økonomi
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens
positivliste over sager, der skal miljøvurderes
Hørin
g
Der har ikke
været formel høring. Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har løbende
orienteret Storkøbenhavns Trafiksikkerhedsråd om overvejelserne.
Ole Bach