Mødedato: 07.05.2018, kl. 16:00
Mødested: BLOX, Bryghuspladsen, 1473 København K

Forelæggelse af anlægsregnskaber, maj 2018

Se alle bilag
I overensstemmelse med Københavns Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ skal Teknik- og Miljøudvalget tage regnskaber for 13 afsluttede anlægsprojekter til efterretning.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,

  1. at 13 anlægsregnskaber, jf. bilag 2-14, tages til efterretning.

Problemstilling

Af Københavns Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ fremgår det, at regnskaber for anlægsprojekter efter afslutning skal forelægges fagudvalgene til efterretning. I overensstemmelse hermed forelægger Teknik- og Miljøforvaltningen anlægsregnskaber for 13 anlægsprojekter for Teknik- og Miljøudvalget. De bevillingsmæssige overførelser fra denne sag indarbejdes i sag om bevillingsmæssige ændringer, som fremlægges til beslutning i Borgerrepræsentationen 30. august 2018.  

Løsning

Forvaltningen har udarbejdet anlægsregnskaber for 13 af Teknik- og Miljøforvaltningens anlægsprojekter. Bilag 2-14 indeholder de konkrete anlægsregnskaber og bilag 15 en kort forklaring af de væsentligste ord og begreber i regnskaberne.

Anlægsregnskaberne har en samlet nettobevilling på 341,0 mio. kr. (2018 p/l) og viser et samlet netto mindreforbrug på 29,4 mio. kr. (2018 p/l). Tabel 1 indeholder et samlet overblik over anlægsregnskaberne med angivelse af mindre- og merforbrug, afvigelsesforklaringer og en fordeling af mindre- og merforbrugene på hovedbevillinger og formål. Bilag 16 indeholder retningslinjerne for fordeling af mindre- og merforbrug på hovedbevillinger og formål.

Tabel 1. Overblik over anlægsregnskaber

Projekt (1.000 kr.) i 2018 p/l

Bevilling

Forbrug

Afvigelse *)

Forklaring på afvigelse

Fordeling af mindre- og merforbrug

Artillerivej – trafiksanering her og på andre veje

104.818

105.679

-862

Merforbruget giver ikke anledning til bemærkninger, da afvigelsen er mindre end 5 %.

Overskuds-/ underskuds-modellen

Fisketorvet - etablering af bro og rampe

32.847

29.421

3.426

Mindreforbruget skyldes, at licitationsresultatet var lavere end forventet.

Overskuds-/ underskuds-modellen

Cykelpakke Cykelby for alle, Raffinaderivej – anlæg af 150 meter dobbeltrettet cykel- og gangsti

1.574

3.103

-1.529

Merforbruget skyldes, at der var større udgifter end forventet til projektering og anlæg, ledninger, tekniske anlæg i jord samt bortgravning af jord.

Overskuds-/ underskuds-modellen

Cykelpakke Cykelby for alle, Kampmannsgade – forbedring af trafikale forhold omkring Kampmannsgade

4.676

4.135

541

Mindreforbruget skyldes, at gravearbejdet var mindre end forventet, og en mild vinter har krævet færre vinterforanstaltninger.

Overskuds-/ underskuds-modellen

Byrum Christianshavns Torv - ændret indretning af torvet

6.273

5.999

274

Mindreforbruget giver ikke anledning til bemærkninger, da afvigelsen er mindre end 5 %.

Overskuds-/ underskuds-modellen

Midlertidig renovering af pier ved Svanemøllestrand - Reparation af pieren

660

154

506

Mindreforbruget skyldes, at dækkets tilstand viste sig at være så god, at det var tilstrækkeligt med en reparation.

Overskuds-/ underskuds-modellen

Genopretning - renovering af cykelstier og fortove

48.750

50.571

-1.821

Merforbruget giver ikke anledning til bemærkninger, da afvigelsen er mindre end 5 %.

 

Overskuds-/ underskuds-modellen (genopretning)

Genopretning 2016 - helhedsgenopretning af fire vejstrækninger

112.859

84.452

28.407

Mindreforbruget skyldes primært de lave oliepriser i 1. halvår 2016 og dermed generelt lavere tilbud på asfaltentrepriser. Arbejdet på Frederikssundsvej er sammentænkt med projektet ”Højklasset Busløsning”, så færre omkostninger til projektering og byggeplads. Derudover besparelser, da samme rådgiver på alle fire projekter.

Overskuds-/ underskuds-modellen (genopretning)

Genopretning og vedligehold af veje og broer - genopretning af vejbrønde og stikledninger i hele København

24.036

25.904

-1.868

Merforbruget skyldes, at forvaltningen ved projektets opstart omdisponerede 2 mio. kr. til projektet ”Genopretning af Valby Langgade, Frederikssundsvej, Roskildevej og Stubmøllevej”.

Overskuds-/ underskuds-modellen (genopretning)

P-deklaration – udformning af vedtægter til udmøntning af p-deklarationer

1.078

1.004

74

Mindreforbruget giver ikke anledning til bemærkninger, da afvigelsen er mindre end 5 %.

 

Overskuds-/ underskuds-modellen (parkering)

Brugervenlige affaldsordninger - lige muligheder for alle Afprøvning af standpladser

54

21

33

Mindreforbruget giver ikke anledning til bemærkninger, da afvigelsen er meget lille.

Affalds-området

Affaldssortering som positiv social norm - udvikling af kommunikationskoncepter

87

53

33

Mindreforbruget giver ikke anledning til bemærkninger, da afvigelsen er meget lille.

 

Affalds-området

Udendørs dansescene ved Havneparken – projektet blev annulleret

3.259

1.035

2.224

Mindreforbruget skyldes, at projektet blev annulleret.

Kommune-kassen

I alt

340.971

311.531

29.438

 

 

Note: *) angiver et merforbrug, og hvis intet tegn angiver det et mindreforbrug.

Forvaltningen vil i 3. og 4. kvartal 2018 forelægge yderligere anlægsregnskaber for Teknik- og Miljøudvalget. Anlægsregnskaber vil fremadrettet blive aflagt i det år, hvor regnskabet for projektet afsluttes. Der kan ske fravigelser fra denne regel, hvis projekter afsluttes sidst på året.

Økonomi

Fordeling af mindre- og merforbrug på hovedbevillinger og formål bliver som følger:

  • Overskuds-/underskudsmodel (OU-modellen): Der overføres 27,2 mio. kr. fra ordinære anlægsprojekter, heraf 24,7 mio. kr. fra genopretningsprojekter og 0,1 mio. kr. fra projekter vedrørende parkering.
  • Affaldsområdet: Der overføres 0,1 mio. kr. fra takstfinansierede anlægsprojekter.
  • Kommunekassen: Der overføres 2,2 mio. kr. fra annullerede projekter.

Videre proces

Alle bevillingsmæssige overførelser fra denne sag indarbejdes i sag om bevillingsmæssige ændringer, som forventes fremlagt til beslutning i Borgerrepræsentationen 30. august 2018.  

 

Pernille Andersen

/Lone Byskov

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 7. maj 2018

Indstillingen blev taget til efterretning.

Til top