Medlemsforslag om mærkning af retoucherede reklamer på kommunens reklameflader

Indstilling

Det indstilles, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at Teknik- og Miljøudvalget pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen at vende tilbage med en indstilling, der belyser mulighederne for at stille krav om, at kommunens og kommunale selskabers reklameflader ikke bruges til reklame, som bidrager til at fremme usunde og urealistiske kropsidealer ved at billeder, som er retoucherede, kun forekommer, såfremt det fremgår tydeligt af en mærkning.
2. at Teknik- og Miljøudvalget pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen at vende tilbage med en indstilling, der belyser mulighederne for at indgå aftale med virksomheden, der administrerer de reklamer, der vises på det reklamebærende byudstyr i København, om krav til mærkning af retoucherede reklamer.

(Stillet af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Alternativet)

Motivation

Oslos byråd har netop vedtaget, at det på reklamer i kommunale reklamestandere skal fremgå tydeligt, hvis modellerne på disse er blevet digitalt retoucherede. Dette forslag er et skridt i retningen mod at af fremme mere naturlige og sunde kropsidealer i København.

Alt for mange unge kvinder i Danmark mistrives. Hver fjerde unge kvinde mellem 16 og 21 har dårligt mentalt helbred, mens det samme gælder for hver ottende unge mand, viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra i år. Rapporten viser også, at mistrivslen er væsentlig forværret på bare fire år med en stigning på hele 8 procent for begge køn. Tallene taler et tydeligt sprog.

Psykisk mistrivsel er et kæmpe samfundsmæssigt problem, som skader specielt de unge kvinder, hvilket i sidste ende skader samfundet. Hvis vi ikke gør noget, risikerer endnu flere unge at vokse op med lavt selvværd, selvskade eller psykiske lidelser, der meget vel kan forfølge dem resten af livet. Dårligt mentalt helbred er ikke kun dårligt for den enkelte. Det er også et problem for samfundet, når dyre behandlinger, mistrivsel og problemer med at klare uddannelse og arbejde kunne være undgået med forebyggelse.

Hvad skyldes denne omfattende mistrivsel? Sundhedsstyrelsen, Center for Ungdomsforskning på DPU Aarhus Universitet og Psykiatrifonden peger på, at individualisering, et presset uddannelsessystem, sociale medier og urealistiske skønhedsidealer skaber et krydspres på de unge kvinder. Disse ydre pres kan føles så overvældende og umulige at håndtere, at de fører til dårligt selvværd, stress, spiseforstyrrelser, ensomhed, angst, depression og selvskade. Alle dybt alvorlige psykiske lidelser, der er psykisk og socialt invaliderende for et ungt menneske. 

Men hvad vil en lille mærkat på en reklame hjælpe på alle disse store problemer? Det vil ikke revolutionere de underliggende samfundsstrukturer, som skaber denne udbredte mistrivsel. Men det vil være en håndsrækning til specielt de unge kvinder, der hver dag møder et uvirkeligt og urealistisk ideal i bybilledet. For selvom folk er klar over, at alt retoucheres, så er vi ikke immune overfor sammenligningen med det perfekte, som er umuligt at leve op til selv for modellerne på reklamerne. Det bliver kun understreget af en undersøgelse fra Megafon, som viser at 80 pct. af kvinder påvirkes negativt af reklamer for skønhedsprodukter.

Det handler hverken om censur eller forbud, men om at sende et klart signal til virksomhederne og borgerne: Københavns Kommune vil ikke understøtte, at der tjenes penge på at underminere unge kvinders selvværd.

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 7. maj 2018

Sagen blev trukket ved mødets start.