Marathonrute i København
Indstilling og beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at midlerne fra budget 2014 der var givet til en fast markeret marathonrute i stedet gives til at forbedre og udbygge allerede benyttede løberuter.
- at der frigives en anlægsbevilling på 1,9 mio. kr. til forbedring og udbygning af allerede benyttede løberuter med bedre løbeunderlag, supplerende belysning og bedre skiltning i samarbejde med løbeklubber og øvrige brugere. Midlerne skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg i 2014 jf. Økonomiafsnittet.
Problemstilling
Budgetteksten fra budget ’14:”Parterne er enige om at afsætte midler til en fast markeret løberute i København, der udvider og forbedrer de nuværende løberuter. Løberuten skal op på 42,2 km, så den kan bruges til maratonløb. Der er enighed om at søge medfinansiering fra foreningslivet. Afklaring om medfinansiering skal foreligge medio 2014.
Der afsættes: - 1,1 mio. kr. i anlæg i 2014 og 1,4 mio. kr. i 2015”.
Teknik- og Miljøforvaltningen har forelagt projektet for løbeklubben Sparta og Dansk Atletikforbund, som repræsenterer et bredt udsnit af både motions- og eliteløbere. Disse organisationer ønsker ikke at medfinansiere en fast markeret marathonrute, da foreningerne mener, at ideen om en lang marathontræningsrute ikke vil fange hverken den almindelige motionist eller den rutinerede konkurrenceløber, da de fleste løberes daglige motionstur har udgangspunkt i egen bopæl og dennes nærområde.
Løsning
Både løbeklubben Sparta og Dansk Atletikforbund anbefaler i stedet at midlerne anvendes til forbedring af allerede benyttede motionsruter med bedre løbeunderlag, bedre lys, bedre skiltning og bedre forbindelser mellem forskellige populære løberuter, se bilag 1 og 2. Fra deres synspunkt vil dette tilgodese en bredere målgruppe og dermed være til gavn for flere løbere og være den bedste måde at fremme forholdene for løb i København.
Sparta har tilbudt at bidrage med formidling af disse forbedringer til deres medlemmer.
Realdania har i 2012 fået udarbejdet en omfangsrig rapport om ’Løb i byer’ med inddragelse af en lang række interessenter og eksperter på løbeområdet. En af konklusionerne i rapporten er, at det kun er meget få af byens løbere der foretrækker at løbe på anlagte løbeanlæg, hvor ruten er defineret fra start til slut. De fleste løbere vil hellere selv stykke deres egne ruter sammen, så ruten matcher deres personlige behov og rumlige præferencer.
Rapporten anbefaler på baggrund af en større analyse af de mange forskellige løbetyper at fokusere på at tænke løberuten som en oplevelse i byen og skabe sammenhænge og nye forbindelser.
På baggrund af ovennævnte rapport, dialogen med Sparta og Dansk Atletik Forbund, samt tilbagemeldingen fra disse om at de ikke ønsker at medfinansiere en fast markeret marathonrute ønsker Teknik- og Miljøforvaltningen at anvende midlerne til en forbedring og udbygning af udvalgte løberuter med bl.a. istandsættelse af løbeunderlag, etablering af supplerende belysning og skiltning i samarbejde med løbeklubber og øvrige brugere.
Eksempler på forbedringer af løberuter kan være etablering af ny grusbelægning, ny belysning som giver mulighed for at bruge løberuten om aftenen og om vinteren, ny skiltning der viser løberutens længde samt forbedring af forbindelser mellem løberuter.
Eksempler på disse løberuter kunne være: Damhusengen/Damhussøen, Utterslev Mose, De indre Søer og Amager Fælled.
Økonomi
Den samlede bevilling på 2,5 mio. kr. forventes anvendt med 0,3 mio. kr. på ekstern rådgivning, 0,3 mio. kr. til interne udgifter og 1,9 mio. kr. til anlæg jf. nedenstående tabel:
Tabel 1. Kategorisering af anlægsmidler
1.000 kr. (2014 p/l) |
2014 |
I alt |
Ekstern rådgivning |
300 |
300 |
Interne udgifter |
300 |
300 |
Anlæg af projektet |
1.900 |
1.900 |
I alt |
2.500 |
2.500 |
De 2,9 mio. kr. skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktioner 0.28.20.3 i 2014 jf. nedenstående tabel 2:
Tabel 2. Udmøntning af anlægsbevillinger
Udvalg |
Aktivitet/projekt |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Beløb i 1.000 kr. (2014 p/l) |
|
År 2014 |
I alt |
||||
TMU |
Løberuter (ny belægning, drikkeposter og skiltning) |
3400 – Ordinær anlæg |
0.28.20.3 |
1.900 |
1.900 |
I alt |
- |
- |
- |
1.900 |
1.900 |
Videre proces
Pernille Andersen
/Jon Pape
Beslutning
I fremsatte følgende ændringsforsalg til indstillingens 1. at- punkt:
”At marathonruten ibrugtages, således det eksisterende stisystem bevares”.
Ændringsforslaget blev forkastet med 8 stemmer mod 1. 2 medlemmer undlod at stemme.
For stemte: I
Imod stemte: Ø, A, F og B
Undlod at stemme: V og C
Forvaltningen fremsatte følgende tekniske ændringsforslag til 2. at-punkt:
”Indstillingens 2. at-punkt blev foreslået ændret fra:
2. at der frigives en anlægsbevilling på 1,9 mio. kr. til forbedring og udbygning af allerede benyttede løberuter med bedre løbeunderlag, supplerende belysning og bedre skiltning i samarbejde med løbeklubber og øvrige brugere. Midlerne skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg i 2014 jf. Økonomiafsnittet.
til
2. at der frigives en anlægsbevilling på 1,9 mio. kr. til forbedring af grusbelægningen på løbestierne i Utterslev Mose, Valbyparken og på Vestvolden, til opsætning af 3 drikkeposter (1 ved Søerne og 2 i Utterslev Mose) samt til skiltning af løberuter i Utterslev Mose. Såfremt der sker ændringer til dette vil Teknik- og Miljøudvalget blive orienteret. De 1,9 mio. kr. frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg i 2014.”
Ændringsforslagets 2. at-punkt blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.
C foreslog indstillingen tilføjet et nyt 3. at-punkt:
3. at de 1,0 mio. kr. som blev afsat til belysning af løberuter i Overførselssagen 2013-2014 (Investeringspakke 2014) frigives til belysning af en del af løberuterne ved Søerne og i Amager Strandpark. De 1,0 mio. kr. frigives under forudsætning af at Overførselssagen 2013-2014 (Investeringspakke 2014) godkendes af Borgerrepræsentationen. Økonomiafsnittet tilrettes inden oversendelse til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.”
Ændringsforslagets 3. at-punkt blev forkastet med 7 stemmer mod 2. 2 medlemmer undlod at stemme.
For stemte: C og V
Imod stemte: A, F og Ø
Undlod at stemme: I og B