Første reperiodisering 2017
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
-
at det forventede nettoforbrug på anlægsprojekterne i 2017, jf. bilag 1, medfører at:
-
bevillingen Byfornyelse anlæg nedskrives med 3,1 mio. kr.
-
bevillingen Ordinær anlæg nedskrives med 28,1 mio. kr.
-
bevillingen Takstfinansieret anlæg nedskrives med 1,4 mio. kr.
-
bevillingen Klima anlæg nedskrives med 63,5 mio. kr.
-
-
at periodiseringen af anlægsrammen i 2017 til 2021 foretages som beskrevet i bilag 2.
-
at ibrugtagningstidspunkterne for 15 projekter ændres som beskrevet i bilag 6.
-
at de 26 anlægsregnskaber i bilag 7 og bilag 8 godkendes.
-
at afrapporteringen på overskuds-/ underskudsmodellen i bilag 9 tages til efterretning.
Problemstilling
Løsning
Indstillingen medfører, at bevillingerne af hensyn til kommunens likviditet og i henhold til bevillings-reglerne periodiseres efter projekternes forløb, så budgetterne er til rådighed i de år, de bruges, og så risikoen for merforbrug som følge af prisudviklingen på bygge- og anlægsområdet minimeres.
En opskrivning af nettobudgettet betyder, at der forventes flere udgifter eller færre indtægter end tidligere. Op- og nedskrivningerne af budgetter på projektniveau har ikke selvstændige økonomiske konsekvenser, men betyder blot at budgetterne enten rykkes frem til 2017 fra overslagsårene eller flyttes fra 2017 ud i overslagsårene, uden at dette har betydning projekternes samlede økonomi.
Ved året første reperiodisering fastlægges årets anlægsbudgetter, disse budgetter bliver efterfølgende korrigeret ved de følgende reperiodiseringer for at sikre retvisende budgetter.
Forvaltningens anlægsprojekter er opdelt på fire forskellige hovedbevillinger Byfornyelse anlæg som er kommunalt finansieret med betydelig statslig medfinansiering, hvor kommunen ofte kun er støttegiver til eksempelvis bygningsfornyelser, men ikke bygherre, Ordinær anlæg omfatter forvaltningens klassiske bygherreaktiviteter i byen og er hovedsagelig kommunalt finansieret, Taksfinansieret anlæg er særlige projekter, som finansieres via bruger-tariffer. Både udgifter og indtægter er kommunale og Klima anlæg omfatter klimarettede projekter i byen som modtager finansiering fra HOFOR, projekterne udføres ofte i sammenhæng med ordinære projekter.
Ved 1. reperiodisering 2017 foretages følgende ændringer i forhold til det korrigerede budget:
-
Byfornyelse anlæg nedskrives med netto 3,1 mio. kr. på grund af aktivitets- og udbetalingsforskydninger på projekter, hvor forvaltningen ikke er bygherre. I forbindelse med regnskabet for 2016 er der et mindreforbrug på 52,7 mio. kr., som i overførelsessagen 2016-2017 søges overført til budgettet for 2017, så udgiftsbudgettet efter regnskabsoverførelserne vil være 266,3 mio. kr. I 2016 blev der brugt brutto 262,9 mio. kr.
-
Ordinær anlæg nedskrives netto med 28,1 mio. kr., så udgiftsbudgettet i 2017 svarer til 739,1 mio. kr. Det skyldes primært forventede aktivitetsforskydninger på Parkering – P-anlæg i konstruktion på Østerbro uden betydning for den forventede ibrugtagning. I forbindelse med regnskabet for 2016 er der et mindreforbrug på 75,2 mio. kr., som i overførelsessagen 2016-2017 søges overført til budgettet for 2017, så budgettet efter regnskabsoverførelserne vil være 814,3 mio. kr. I 2016 blev der brugt brutto 863,2 mio. kr.
-
Takstfinansieret anlæg nedskrives med netto 1,4 mio. kr. primært som følge af en forskydning af indtægterne på projektet Cities cooperation for Circular Economy.
-
Klima anlæg, der dækker over HOFOR finansieret projekter, nedskrives med netto 63,5 mio. kr. grundet forskydninger af udgifter på en række projekter, hvoraf mere end halvdelen vedrører skybrudssikringsprojektet De Indre Søer.
Bilag 1 viser en oversigt over forventede forbrug i 2017 på Teknik- og Miljøudvalgets bevillinger. De færre udgifter på ordinær anlæg, modsvares af flere udgifter på bevillingen Klima anlæg.
Det korrigerede budget for anlægsrammen i 2017 udgør efter 1. reperiodisering brutto i alt 1.012,7 mio. kr. I regnskabet for 2016 er der et mindreforbrug på 130,7 mio. kr., som i overførelsessagen 2016-2017 søges overført til budgettet for 2017, der herefter forventes opskrevet til 1.143,4 mio. kr. Dette kan betragtes som forvaltningens nuværende estimat på et samlede regnskabsresultatet for forvaltnings anlægsprojekter i 2017. I 2016 var det samlede anlægsforbrug på 1.148,3 mio. kr., som var 130,7 mio. kr. mindre end der var estimeret i fjedre reperiodisering 2016. Forvaltningen vil til budgetseminaret 6.-7. marts fremlægge forslag til, hvordan forvaltningen forbedrer eksekveringen på anlægsområdet, samt hvordan estimeringen af det endelige anlægsforbrug bliver mere retvisende.
Bilag 2 viser en samlet oversigt over forvaltningens anlægsaktiviteter fra 2017-2021.
Ibrugtagning af anlægsprojekter
Bilag 3 viser status på forvaltningens igangværende anlægsprojekter mht. ibrugtagning, økonomi og årsagsforklaringer på forsinkelser.
Teknik- og Miljøforvaltningen forventer, at 102 af forvaltningens 416 aktive ikke-ibrugtagne projekter fremstår som ”røde” idet de overskrider det besluttede ibrugtagnings-tidspunkt mere end seks måneder. Af de 102 røde projekter er 33 byfornyelsesprojekter, hvor forvaltningen som primært er tilskudsgiver og dermed uden mulighed for at påvirke eksekveringen.
Tabel 1. udvikling i antal røde projekter
|
Nuværende |
Ved vedtagelse af 3. at-punkt |
Det samlede antal projekter |
416 |
416 |
Antal røde projekter ved 4. reperiodisering 2016 |
102 |
102 |
Antal afsluttede røde projekter siden 4. reperiodisering 2016 |
21 |
21 |
Antal projekter der ikke længere er røde |
2 |
17 |
Antal nye røde projekter siden 4. reperiodisering 2016 |
23 |
23 |
Antal røde projekter ved 1. reperiodisering 2017 |
102 |
87 |
Blandt de projekter der er blevet røde siden 4. reperiodisering 2016 er ”CP VIII – Indre Ringrute bro CSS”, hvor forsinkelsen skyldes, at anlægsoverslaget oversteg budget, hvorfor forvaltningen har sat projektet i stå, for at undgå merforbrug, mens forvaltningen arbejder på en løsning.
Antallet af røde projekter er ikke tilfredsstillende, og forvaltningen arbejder på at mindske såvel antallet og længden af forsinkelserne. Dette gøres blandt andet ved, at forvaltningen internt vil se på, at sikre en endnu større fremdrift og rettidighed i de interne overdragelsesfaser.
På nuværende tidspunkt forventes det, at 62 røde projekter bliver ibrugtaget i løbet af 2017, mens der blev ibrugtaget 51 røde projekter i 2016, og 27 projekter i 2015. Af de 62 røde projekter, der forventes ibrugtaget i 2017 er 31 byfornyelsesprojekter.
Bilag 4 viser igangværende anlægsprojekter mht. ibrugtagning fordelt på budget- og overførselsaftaler 2009-2017.
På Budgetseminaret den 6.-7. marts 2017 vil Teknik- og Miljøudvalget få forelagt en oversigt over røde projekter, som forvaltningen umiddelbart vurderer, er forældede, og som efterfølgende kræver en politisk behandling med henblik på eventuel annullering.
Revideret ibrugtagning
Forvaltningen arbejder på at skabe et mere retvisende billede af de forsinkede projekter, i reperiodiseringerne i 2016 blev der revideret ibrugtagningstidspunkter på 24 projekter. Teknik- og Miljøudvalget skal med denne indstilling godkende, at ibrugtagningstidspunktet for 15 projekter revideres, jf. bilag 6. Baggrundene fremgår af bilag 5. Blandt projekterne som fremlægges er ”Renovering af Nordhavn Station” og ”CP 2016 Tagensvejkorridoren”
Anlægsregnskaber
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at 26 anlægsregnskaber i bilag 7 og 8 med et samlet mindreforbrug på 3,4 mio. kr. godkendes. Blandt de 26 anlægsregnskaber er syv anlægsregnskaber fra forskellige cykelpakker der i blandt ”CP Ø – Etablering af Ryvangsruten”.
Overskuds-/ underskudsmodellen
Teknik- og Miljøudvalget besluttede 21. november 2016 at oprette en overskuds-underskudsmodel i forvaltningen. Beslutningen indebærer, at forvaltningen opsamler mindreforbrug fra regnskabsafsluttede ordinære anlægsprojekter. Mindreforbruget vil typisk stamme fra gunstige licitationsresultater, ikke-realiserede risici mv. Mindreforbrug, der skyldes annullering af projekter, føres som udgangspunkt tilbage til kommunekassen og tilfalder således ikke modellen.
Overskuds-/ underskudsmodellen bliver brugt til at finansiere eventuelle merudgifter på andre af forvaltningens ordinære anlægsprojekter, hvor der er et finansieringsbehov. Midler fra modellen kan således udelukkende anvendes til at dække merforbrug inden for et projekt, der er besluttet af Borgerrepræsentationen. Midlerne kan ikke bruges til at finansiere udvidelser af eksisterende projekter eller opstart af nye projekter. Udmøntning fra modellen vil altid blive forlagt til politisk beslutning enten gennem de fire årlige sager om bevillingsmæssige ændringer eller i særskilt indstillinger.
Med godkendelse af de 26 anlægsregnskaber i denne indstilling vil forvaltningen med første sag om bevillingsmæssige ændringer (BR 22. juni 2017) søge om, at tilføre overskuds-/ underskudsmodellen de 3,4 mio. kr. som de 26 anlægsregnskaber samlet har i mindreforbrug.
Ved tilføjelse af de 3,4 mio. kr. fra de afsluttede anlægsregnskaber forventes overskuds-/ underskudsmodellen at udgøre 16,6 mio. kr. jf. bilag 9.
Økonomi
Reperiodiseringen sker på baggrund af det forventede forbrug på de enkelte projekter således, at reperiodiseringerne på projektniveau følger det enkelte projekts forventning til eksekveringen. Idet der ikke er indført forvaltningsspecifikke anlægsmåltal, og forvaltningen således ikke har et øvre loft for eksekveringen i enkelte år, tages der blot højde for Københavns Kommunes samlede anlægsmåltal, jf. Økonomiudvalgets beslutning fra 21. februar 2017.
Videre proces
Teknik- og Miljøforvaltningens reperiodiserede anlægsoversigt indgår i Københavns Kommunes samlede anlægsoversigt, som behandles af Økonomiudvalget 21. marts 2017 og Borgerrepræsentationen 30. marts 2017, jf. cirkulære for budgetopfølgning 2017.
Pernille Andersen
/Anders Møller
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 7. marts 2017
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.