Fællesprojekt for kommunens ejerstrategi for KE-koncernen m. fl.
Fællesprojekt for kommunens ejerstrategi for KE-koncernen m. fl.
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 7. marts 2007
Sager til beslutning
5. Fællesprojekt for kommunens ejerstrategi for KE-koncernen m. fl.
TMU 142/2007 J.nr. 9.0008/06
INDSTILLING OG BESLUTNING
Orientering til Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget om, at der
igangsættes et fællesprojekt med henblik på, at Borgerrepræsentationen i
efteråret træffer beslutning om den fremtidige ejerstrategi for KE-koncernen,
Lynettefællesskabet I/S og CTR I/S.
Beslutning
Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. < ![endif]>at orienteringen tages til efterretning. Teknik- og
Miljøudvalgets beslutning i mødet den 7. marts 2007 Taget til efterretning |
Problemstilling
Rammevilkårene i forsyningssektoren ændrer sig i disse år.
Samtlige politiske partier i Folketinget, bortset fra det Radikale Venstre, indgik den 1. februar 2007 en aftale for en mere effektiv vandsektor. Aftalen betyder bl.a. en klar adskillelse af drift og myndighedsansvar (selskabsgørelse), benchmarking, og at der indføres et prisloft samt modregningsregler ved salg eller udbetaling af udbytte ligesom på el- og varmeforsyningsområdet.
Regeringen har endvidere i efteråret 2006 igangsat et tilsvarende serviceeftersyn af varmesektoren. Det er endnu for tidligt at spå om udfaldet heraf.
Der er derfor behov for at revurdere kommunens ejerstrategi for forsyningsvirksomhederne med særlig henblik på at sikre kommunens værdier i selskaberne.
Løsning
Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen undersøger sammen med KE mulighederne for den fremtidige ejerstrategi og forvaltning af værdierne i selskaberne, bl.a. set i lyset af den kommende lovgivning.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i KE-koncernen, som kommunen ejer 100 %. Da alt spildevand, som KE Afløb afleder, renses af Lynettefællesskabet I/S og to tredjedele af den fjernvarme, som KE Varme sælger til forbrugerne, købes gennem CTR I/S, er det nødvendigt, at undersøgelsen også inddrager mulige ejerstrategier for kommunen for Lynettefællesskabet I/S og CTR I/S med de særlige muligheder, begrænsninger og bindinger, som det fælleskommunale ejerskab af disse selskaber indebærer.
Undersøgelsen vil belyse mulighederne for - inden for forskellige ejerstrategier - at sikre kommunens værdier, miljømålsætninger, forsyningssikkerheden og hensynet til de ansatte i virksomheden. Undersøgelsen vil endvidere belyse konsekvenserne for forbrugerne.
Videre proces
Målet er, at Borgerrepræsentationen i 3. kvartal 2007 træffer beslutning om kommunens fremtidige strategi vedrørende KE-koncernen, CTR I/S og Lynettefællesskabet I/S på baggrund af undersøgelsens resultater.
Der er planlagt følgende forløb:
6. juni 2007 |
Teknik- og Miljøudvalget |
19. juni 2007 |
Økonomiudvalget |
30. august 2007 |
Borgerrepræsentationen |
Claus Juhl Hjalte
Aaberg