Regulering af parkerede cykler
Regulering af parkerede cykler
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 7. marts 2007
Sager til beslutning
9. Regulering af parkerede cykler
TMU 128/2007 J.nr. 21205.0006/04
Teknik- og Miljøudvalget
opfordrer Justitsministeren til at tage initiativ til en lovændring, der giver
kommunerne hjemmel til at regulere uhensigtsmæssig cykelparkering.
BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, 1)
at Teknik-
og miljøudvalget godkender vedlagte brevudkast til Justitsministeren om
kommunal hjemmel til at regulere cykelparkering. Teknik- og
Miljøudvalgets beslutning i mødet den 7. marts 2007 Der blev stemt om indstillingen. For stemte 7 udvalgsmedlemmer: Imod stemte 2 udvalgsmedlemmer: Indstillingen blev dermed godkendt. |
PROBLEMSTILLING
Forvaltningen har i november
2006 haft møde med Justitsministeriet om mulighederne for at regulere
cykelparkering. Forvaltningen ønsker en hjemmel til at regulere cykelparkering
på særlige steder, f. eks. på Metro- og stationsforpladser og ved handelsgader.
Justitsministeriet afviste på mødet, at der indenfor gældende lovgivning findes
muligheder for dette. Kommunen har ikke modtaget formelt svar fra Justitsministeriet
på henvendelsen.
Området er imidlertid ikke
kerneområder for politiet, og forvaltningen vurderer, at problemet er stigende.
Forvaltningen vurderer derfor
at der er behov for et politisk initiativ.
Regulering af cykelparkering
Teknik- og Miljøudvalget
opfordrer Justitsministeren til at tage initiativ til en lovændring, som
bemyndiger kommunerne til at regulere cykelparkering. Konsekvenser af en ændret
lovgivning vil gøre det muligt at etablere særlige zoner, hvor parkering af
cykler er forbudt udenfor særligt markerede cykelparkeringspladser. I disse
zoner skal kommunen have hjemmel til at fjerne ulovligt parkerede cykler mod et
gebyr som dækker de faktiske omkostninger til ordningen.
Zonerne placeres f.eks.
ved handelsgader og trafikknudepunkter, hvor de mange, ofte kaotisk parkerede
cykler hindrer tilgængeligheden, og i nogle graverende tilfælde blokerer for
brandveje.
ØKONOMI
Omkostninger og indtægter ved
regulering af cykelparkering kan ikke klarlægges før forvaltningen kender den
endelige formulering af en eventuel lovændring. Det er forvaltningens hensigt,
at ordningen skal være udgiftsneutral. Dette kan opnås ved at ejeren af en
ulovligt parkeret cykel pålægges et
mindre gebyr for at få cyklen udleveret. Gebyret skal dække kommunens udgifter
til at flytte og opbevare cyklen. Gebyret vil formentlig være af
størrelsesordenen 50 - 100 kr. pr. ulovligt parkeret cykel.
VIDERE PROCES
Såfremt Teknik- og Miljøudvalget beslutter at
opfordre Justitsministeren til at ændre lovgivningen, foreslår forvaltningen at
Borgmesteren følger op - eventuel ved et møde med Justitsministeren, hvor kommunens
konkrete ønsker og løsningsforslag uddybes.
BILAG
Bilag 1: Forslag til brev til Justitsministeren
Bilag 2: Baggrundsnotat til kommunens brev til
Justitsministeriet
Vurderinger.
Tilgængelighedsvurdering: Regulering af cykelparkering vil have en betydelig
positiv effekt for tilgængeligheden. Kaotisk parkerede cykler er adskillige
steder i byen en primær årsager til tilgængelighedsproblemer.
Høring: Københavns politi og
Frederiksberg Kommune er orienteret, og har deltaget i initiativet overfor
Justitsministeriet.
Ole Bach