Mødedato: 07.03.2007, kl. 15:00

Fællesprojekt for kommunens ejerstrategi for KE-koncernen m. fl.

Fællesprojekt for kommunens ejerstrategi for KE-koncernen m. fl.

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 7. marts 2007

 

 

Sager til beslutning

 

5.      Fællesprojekt for kommunens ejerstrategi for KE-koncernen m. fl.

 

TMU 142/2007  J.nr. 9.0008/06

 

 

 

Orientering til Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget om, at der igangsættes et fællesprojekt med henblik på, at Borgerrepræsentationen i efteråret træffer beslutning om den fremtidige ejerstrategi for KE-koncernen, Lynettefællesskabet I/S og CTR I/S.

 

Beslutning

Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

1.  at orienteringen tages til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 7. marts 2007

Taget til efterretning

 

 

Problemstilling

Rammevilkårene i forsyningssektoren ændrer sig i disse år.

Samtlige politiske partier i Folketinget, bortset fra det Radikale Venstre, indgik den 1. februar 2007 en aftale for en mere effektiv vandsektor. Aftalen betyder bl.a. en klar ad­skil­lelse af drift og myndighedsansvar (selskabs­gør­else), benchmarking, og at der ind­føres et prisloft samt modreg­nings­regler ved salg eller ud­betaling af udbytte ligesom på el- og varme­forsyningsområdet.

 

Regeringen har endvidere i efteråret 2006 igangsat et tilsvarende serviceeftersyn af varmesektoren. Det er endnu for tidligt at spå om udfaldet heraf.

Der er derfor behov for at revurdere kommunens ejerstrategi for forsyningsvirksomhederne med særlig henblik på at sikre kom­mun­ens værdier i selskaberne.

Løsning

Økono­mi­forvalt­ningen og Teknik- og Miljøforvaltningen undersøg­er sammen med KE mulig­hed­erne for den fremtidige ejerstrategi og forvaltning af værdierne i selskaberne, bl.a. set i lyset af den kommende lovgivning.

 

Undersøgelsen tager udgangspunkt i KE-koncernen, som kommunen ejer 100 %. Da alt spildevand, som KE Afløb afleder, renses af Lynettefællesskabet I/S og to tredjedele af den fjernvarme, som KE Varme sælger til forbrugerne, købes gennem CTR I/S, er det nødvendigt, at undersøgelsen også inddrager mulige ejerstrategier for kommunen for Lynettefællesskabet I/S og CTR I/S med de særlige muligheder, begrænsninger og bindinger, som det fælleskommunale ejerskab af disse selskaber indebærer.

 

Undersøgelsen vil belyse mulighederne for - inden for forskellige ejerstrategier - at sikre kommunens værdier, miljømålsætninger, forsyningssikkerheden og hensynet til de ansatte i virksomheden. Undersøgelsen vil endvidere belyse konsekvenserne for forbrugerne.

 

Videre proces

Målet er, at Borgerrepræsentationen i 3. kvartal 2007 træffer beslut­ning om kom­mun­ens fremtidige stra­tegi vedrørende KE-koncernen, CTR I/S og Lynette­­fællesskabet I/S på baggrund af undersøgelsens resultater.

 

Der er planlagt følgende forløb:

 

6. juni 2007

Teknik- og Miljøudvalget

 

19. juni 2007

 

Økonomiudvalget

 

30. august 2007

 

Borgerrepræsentationen

 

 

 

 

Claus Juhl                                               Hjalte Aaberg



 

Til top