Mødedato: 07.02.2007, kl. 15:00

Parkering i gårde

Parkering i gårde

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 7. februar 2007

 

 

Sager til beslutning

 

19.      Parkering i gårde

 

TMU  50/2007  J.nr. 427.0004/06

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøudvalget skal vurdere en konkret sag vedrørende parkering i en gård på ejendommen Sortedam Dossering 93 A og B samt gårdparkering generelt.

 

BESLUTNING


Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

1) at Teknik- og Miljøudvalget tager forvaltningens afgørelse af 6. juli 2005 om ikke at bibeholde parkeringspladser på ejendommen Sortedam Dossering 93 A og B til efterretning

2) at Teknik- og Miljøudvalget tager forvaltningens praksis vedrørende parkering i gårde til efterretning

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 10. januar 2007

Sagen blev udsat

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 24. januar 2007

Sagen blev udsat

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 7. februar 2007

 

Der blev stemt om spørgsmålet fra Winnie Berndtson "Kan det ikke besluttes at beholde parkering i en konkret sag, men fastholde forvaltningens praksis?"

 

Afstemning

 

For

Imod

Undlod

Klaus Bondam (B)

X

 

 

Anne Vang (A)

X

 

 

Johannes Nymark (A)

X

 

 

Winnie Larsen-Jensen (A)

X

 

 

Hamid El Mousti (A)

X

 

 

Jesper Schou Hansen (V)

 

X

 

Karin Storgaard (O)

 

X

 

Lotte Thiim Bertelsen (F)

X

 

 

Jette Gottlieb (Ø)

X

 

 

Resultat

7

2

 

 

Ja, til spørgsmålet.

 

Der blev stemt om indstillingen.

Afstemning

 

For

Imod

Undlod

Klaus Bondam (B)

X

 

 

Anne Vang (A)

X

 

 

Johannes Nymark (A)

X

 

 

Winnie Larsen-Jensen (A)

X

 

 

Hamid El Mousti (A)

X

 

 

Jesper Schou Hansen (V)

 

X

 

Karin Storgaard (O)

 

X

 

Lotte Thiim Bertelsen (F)

X

 

 

Jette Gottlieb (Ø)

X

 

 

Resultat

7

2

 

 

Indstillingen blev godkendt.

 

V brugte sin initiativret til at sende forslaget i BR.

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Hermed foreligger den redegørelse, Teknik- og Miljøudvalget den 1. november 2006 besluttede, at forvaltningen skulle udarbejde om den konkrete sag samt om gårdparkering generelt. Teknik- og Miljøudvalget skal vurdere forvaltningens afgørelse i den konkrete sag. Endvidere skal Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til forvaltningens praksis vedrørende parkering i gårde generelt.

 

 

LØSNING

Forvaltningen v/Byggeri & Bolig afslog den 6. juli 2005 at bibeholde 5 parkeringspladser i gården på den pågældende ejendom. Det blev oplyst, at gården havde været anvendt til parkering i ca. 30 år. Begrundelsen for afgørelsen var, at en tilladelse til at bibeholde de ikke tidligere godkendte parkeringspladser ville forrringe  ejendommens friarealer, som i forvejen var for små ifølge kommuneplanens bestemmelser. Ved denne vurdering vægtede forvaltningen hensynet til tilfredsstillende opholdsarealer højere end hensynet til parkeringspladser. Statsamtet København fastslog den 2. maj 2006, at der ikke var grundlag for at ændre afgørelsen.

 Ejendommens friareal udgør 577 m2, hvilket vil sige en friarealprocent på 10. Friarealerne er således i forvejen betydeligt mindre end de 40 %, som er fastsat i kommuneplanen. En tilladelse til 5 parkeringspladser vil reducere friarealerne i væsentlig grad.

Selvom friarealerne er væsentligt mindre end forudsat i kommuneplanen, er der efter forvaltningens vurdering gode muligheder for at etablere attraktive opholdsarealer i gården. I den forbindelse henvises der til bilag 10 - 13 vedrørende eksempler på mindre gårdanlæg i Københavns kommune.

Ifølge nuværende praksis vedrørende parkering i københavnske gårde vægtes hensynet til opholdsarealer højere end parkeringsarealer, hvis det ikke er muligt at tilgodese begge hensyn.

I 1939 blev der for første gang indført bestemmelser om indretning af ejendommes ubebyggede arealer, herunder bestemmelser om opholds- og parkeringsarealer. I 1950'erne og 1960'erne, hvor personbiler blev almindeligt udbredte, blev parkeringspladser prioriteret frem for friarealer. I disse år blev der derfor ofte givet tilladelse til parkering i gårde. I 1977 blev denne praksis dog radikalt ændret som følge af et nyt regelgrundlag, og der skete en markant opprioritering af opholdsarealer frem for parkeringspladser.

Hvis det kan dokumenteres, at et ubebygget areal har været anvendt til parkering forud for 1939 (typisk i forbindelse med erhvervsvirksomhed) må parkering dog accepteres som eksisterende lovlig anvendelse, der ikke kan kræves ændret.

Forvaltningen anbefaler, at den nuværende praksis fastholdes. Som den eksisterende boligmasse i København ser ud i dag - herunder særligt i Indre By - er det stort set umuligt at tilgodese samtlige hensyn til friarealernes udnyttelse, fordi disse ikke er store nok. Hensynet til tilfredsstillende opholdsarealer bør efter forvaltningens opfattelse fortsat vægtes højere end parkeringspladser for så vidt angår gårdarealer, blandt andet fordi parkering kan foregå eller etableres andre steder end i gårdarealerne. 

I den forbindelse skal det vedrørende den konkrete sag bemærkes, at der findes 4 eksisterende garager i gården. Desuden skal det nævnes, at der tidligere har været garager i en sidebygning på ejendommen. Denne benyttelse blev dog tilladt ændret til beboelse i maj 2004 på baggrund af en ansøgning om at inddrage de daværende 4 garager til beboelse.      

 

ØKONOMI

Fastholdelse af forvaltningens afgørelse af 6. juli 2005 vil ikke få kommunaløkonomiske konsekvenser. I den forbindelse kan det bemærkes, at der ikke er anlagt civilt søgsmål mod Københavns kommune som følge af afgørelsen.

Fastholdelse af den beskrevne praksis vedrørende parkering i gårde vurderes ikke at få kommunaløkonomiske konsekvenser. Det skal i den forbindelse bemærkes, at indstillingen udelukkende vedrører ulovlig parkering i gårde, der søges bibeholdt - ikke nedlæggelse af lovligt etablerede parkeringspladser.

 

VIDERE PROCES

Forvaltningen afventer udvalgets vurdering af den konkrete sag og generelle praksis vedrørende gårdparkering.

 

 

BILAG

Øvrige bilag

  1. Billede nr. 1 af gården på ejendommen Sortedam Dossering 93 A og B
  2. Billede nr. 2 af gården på ejendommen Sortedam Dossering 93 A og B
  3. Billede nr. 3 gården på ejendommen Sortedam Dossering 93 A og B
  4. Billede nr. 4 gården på ejendommen Sortedam Dossering 93 A og B
  5. Billede nr. 5 gården på ejendommen Sortedam Dossering 93 A og B
  6. Billede nr. 6 gården på ejendommen Sortedam Dossering 93 A og B
  7. Billede nr. 7 gården på ejendommen Sortedam Dossering 93 A og B
  8. Billede nr. 8 gården på ejendommen Sortedam Dossering 93 A og B
  9. Billede nr. 9 af gården på ejendommen Sortedam Dossering 93 A og B
  10. Eksempel nr. 1 på mindre gårdanlæg
  11. Eksempel nr. 2 på mindre gårdanlæg
  12. Eksempel nr. 3 på mindre gårdanlæg
  13. Eksempel nr. 4 på mindre gårdanlæg

 

Udsendt med dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 10. januar 2007

 

 

Ole Sperling


 

Til top