Mødedato: 07.02.2007, kl. 15:00

Forlængelse af kontrakter for vintervedligeholdelse

Forlængelse af kontrakter for vintervedligeholdelse

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 7. februar 2007

 

 

Sager til beslutning

 

15.      Forlængelse af kontrakter for vintervedligeholdelse

 

TMU  46/2007  J.nr. 21180.0010/03

 

 

 

Vinterkontrakten med KTK, som løber frem til maj 2007, forlænges med 1 år. Et udbud af vinteropgaver mv. vil kunne igangsættes i vinteren 2007, for at der kan være en evt. ny entreprenør klar til vinteren 2008-2009.

 

BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

1)      at vintertjenesten i København udføres af KTK i vinteren 2007-2008

Teknik- og Mi ljøudvalgets beslutning i mødet den 24. januar 2007

Sagen blev udsat

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 7. februar 2007

Godkendt.

 

 

PROBLEMSTILLING

KTK og Vej & Park indgik aftale om udførelse af vintertjeneste i 2001. Aftalen løber frem til maj 2007, og det skal besluttes, om vintertjenesten i en del af byen skal udbydes, eller den nuværende aftale skal forlænges.

 

Det er ikke muligt at udbyde en del af vinteren alene på grund af manglende arealer til vejplads til fremmede entreprenører. Hvis vinteren skal udbydes, skal det ske sammen med vejvedligeholdelse og renholdelse (samlet udbud), fordi

 

1.      kommunen kan optimere sin anvendelse af vejpladser, da det ikke vil være praktisk for flere entreprenører at operere sammen på de vejpladser, der for nærværende er til rådighed

2.      et samlet udbud muliggør, at entreprenøren i forbindelse med opgaveløsningen vil optimere tilgængelige ressourcer og dermed opnå en fleksibilitet, der kan bidrage til at sikre en tilfredsstillende kvalitet til en konkurrence­dygtig pris

 

Da forvaltningen vil udarbejde en samlet og ny strategi for Bestiller-Udfører modellen som en integreret del af perspektivudredningen for de udførende områder, jf. organisationsudviklingsplanen for TMF, vurderes det mest hensigtsmæssigt, at disse ting tænkes sammen, således at evt. ændringer i organisation og udbudsstrategi sker samlet i 2008.

 

LØSNING

Forvaltningen har i efteråret 2006 vurderet mulige indkøbs­strategier for vintertjeneste. En konkurrenceudsættelse, i dele af København, vurderes hensigtsmæssig at afprøve. 

 

Det er vigtigt, at et udbud tilrettelægges, så private bydere har rådighed over faciliteter i København, såsom saltpladser, velfærdsrum, mv., for at de kan give et reelt og konkurrencemæssigt bud. Samtidigt bør udbud tilrettelægges, så en entreprenørs mandskabsressourcer kan anvendes hele året, til andre opgaver. Det forventes at give den mest fordelagtige pris. Envidere sikres en mindre personalemæssig udskiftning hos entreprenør, hvilket vil give en større kvalitet opnået med erfarent personale.

 

Forvaltningen finder det umiddelbart hensigtsmæssigt, at en del af vintertjenesten på sigt udbydes, og at et udbud af vintertjenesten indgår som en del af et samlet udbud af  driftsopgaverne vejvedligehold og renhold inden for et geografisk afgrænset område.

 

Et udbud af vinteropgaver mv. skal igangsættes i vinteren  2007, for at der kan være en evt. ny entreprenør klar ved vinteren 2008-2009. Tiden frem skal anvendes dels til gennemførelse af udbudsprocessen, dels en efterfølgende mobilisering og uddannelse af personale.

 

I foråret 2007 vil forvaltningen gennemføre en perspektivudredning omhandlende KTK's områder. Formålet er bl.a. at danne et samlet grundlag for en politisk stillingtagen til Bestiller – Udførermodellen, herunder en stillingtagen til mængden af udliciterede opgaver.

 

Set i lyset heraf anbefaler forvaltningen en forlængelse af vinterkontrakten med KTK med 1 år.

 

ØKONOMI

Rådighedsaftalerne udløber i foråret 2007. Derfor vil rådighedsaftalerne skulle genforhandles, uagtet om opgaven gives fuldt til KTK eller delvist. Forvaltningen vil her søge at opnå en gunstigere aflønning for rådighedstillæg.

 

KTK har overfor V&P tilkendegivet, at en vinteraftale forventes at kunne genforhandles inden for de samme økonomiske præmisser som den nuværende ordning. Med denne baggrund forventes at vintertjenesten vil kunne holdes inden for nuværende niveau.

 

 

VIDERE PROCES

Entreprisestart for vintertjeneste og renhold er den 1. oktober 2007.

 

Forvaltningen vil i perioden februar - maj 2007 gennemføre forhandling om rådighedstillæg.

 

Herefter vil forvaltningen frem til august 2007 genforhandle en kontraktforlængelse med KTK.

 

Såfremt indstillingen ikke godkendes, vil forvaltningen bringe vintertjenesten delvist i udbud. I den forbindelse vil der ske udarbejdelse udbudsdokumenter, gennemførelse af udbudsprocessen og kontrahering med den kommende nye entreprenør i perioden februar 2007- august 2007.

 

BILAG

-

 

 

Ole Bach



 

Til top