Anmeldelse om nedrivning af ejendommen Jagtvej 69

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at ejendommen Jagtvej 69 kan nedrives, når den tekniske sagsbehandling af nedrivningsprojektet er tilendebragt.

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 10. januar 2007

Sagen blev udsat

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 24. januar 2007

Sagen blev udsat

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 7. februar 2007

Der blev stemt om indstillingen.

Afstemning

Indstillingen blev anbefalet.

Protokolbemærkning fra Enhedslisten

Enhedslisten mener ikke der skal gives tilladelse til nedrivning af Jagtvej 69. Grunden hertil er at bygningen har høj kulturhistorisk værdi for arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen og for København:

Folkets Hus - Jagtvej 69

På matrikel 172 m, Udenbys Klædebo Kvarter, Jagtvej 69, står et monument i den københavnske arbejderklasses historie. Planerne til dens opførelse blev udkastet i 1883. Bygningen blev tegnet af arkitekt A. Bertelsen for "Arbejdernes Forsamlingsbygning paa Nørrebro A/S", som "en til dels fire etagers forsamlingsbygning". Oprindeligt lå bygningen på Jagtvej 49, men der blev siden foretaget en nynummerering af Jagtvej, hvilket resulterede i, at bygningen siden har ligget på nr. 69. Bygningen skiftede siden navn til Folkets Hus, ligesom arbejderbevægelsen øvrige forsamlingshuse.

Arbejdernes Forsamlingsbygning paa Nørrebro stod færdig fredag den 12. november 1897. I Social-Demokraten kunne man nogle dage senere læse; "Ude bag Assistents Kirkegård, i det fattigste af Nørrebro ligger Arbejdernes sidst opførte Forsamlingsbygninger i Kjøbenhavn..." Selskabet havde en stor gæld, men avisen var meget optimistisk for fremtiden, da arbejderbefolkningen før havde vist stor offervilje.

Oprindeligt var planen, at Arbejdernes Forsamlingsbygning på Jagtvej skulle have været kernen i et "arbejder-tivoli". Allerede dengang var det for dyrt for en børnerig arbejderfamilie at gå i det "rigtige" Tivoli. Men det lykkedes ikke at rejse den fornødne kapital, så det blev "kun" til en forsamlingsbygning.

Grunden til bygningens særprægede form, med en smal facade til Jagtvej, og en meget lang facade langs en vestlig smøge, skyldes manglende byplanlægning. Frem til århundredeskiftet, havde Københavns Kommune ikke meget indflydelse på det kaotiske og anarkistiske byggeboom i brokvartererne. Oprindeligt skulle den bagvedliggende Brønshøjgade, der i 1901 skiftede navn til Søllerødgade, være ført igennem til Jagtvej. Men en tømmerplads lå helt op i 1980-erne i vejen for denne gadeføring. Derfor blev nabogrunden bebygget med ejendommen nr. 63 og 65, og gadeforløbet blev aldrig gennemført. Det gav den smalle passage langs Folkets Hus.

Baggrunden for at arbejderbevægelsen begyndte at bygge egne forsamlingshuse, var et reelt problem. Myndighederne i København truede beværtninger og restauratører, der lejede deres lokaler ud til den unge arbejderbevægelse, med fratagelse af etablissementets dansebevilling.

Allerede to måneder efter dannelsen af Arbejderforeningen i 1871, blev der nedsat en byggekomite, hvis opgave det var at indsamle midler til erhvervelse af byggegrunde, hvor bevægelsen kunne opføre egne forsamlingshuse. Denne drøm afspejles i U.P. Overbys "Socialisternes march" fra 1872, hvor sidste vers manende slutter med ordene "... en bygning vi rejser til skærm i vor nød, til arbejdet, liv eller død!"

Det blev på arbejdspladserne tegnet interimsbeviser på fem til ti kr. Interimsbeviser er midlertidige kvitteringer på indbetaling af aktieindskud, indtil den endelige aktie kunne udfærdiges. Arbejderne købte disse beviser på den ugentlige lønningsdag, og afleverede én krone til en indsamler fra fagforeningen. I 1878 var der penge nok til en forsamlingsbygning i Rømersgade 22, "Borgen", som den blev kaldt. Så fulgte der først Folkets Hus på Enghavevej på Vesterbro i 1895. Herudover opførte arbejderbevægelsen i 1894 en forsamlingsbygning ved Kløvermarken, i den nuværende Markmands­gade, på Amager.

Folkets Hus på Jagtvej blev centrum for arbejderbevægelsens aktiviteter på Ydre Nørrebro. Her blev afholdt generalforsamlinger, kongresser, juletræsfester, 1. maj fester, sportsstævner og en lang række andre kulturelle aktiviteter. Den største historiske beslutning der blev vedtaget i Folkets Hus var nok indførelsen af 8. marts som Kvindernes internationale kampdag. Den blev vedtaget af en international socialistisk kvindekongres i august 1910. En af deltagerne var socialdemokraten Nina Bang, der senere blev verdens første kvindelige minister.

Folkets Hus på Jagtvej blev siden overtaget af den arbejderbaserede Hovedstadens Brugsforening, som i 1978 solgte til folkemusikensemblet Tinglutti, der siden solgte til Københavns Kommune.

Bortset fra "Borgen" i Rømersgade, der i dag er arbejdermuseum, står kun Folkets Hus på Jagtvej tilbage. Denne bygning er på grund af både sin særegne arkitektur, dens finansiering gennem ydmyge bidrag fra fattige arbejdere i hovedstaden, og dens mangeårige funktion som et kulturelt og organisatorisk centrum for Nørrebros arbejdere, en bygning der på alle måder bør sikres og bevares for eftertiden.