Medlemsforslag om drøftelse af el-løbehjul
Indstilling
Det foreslås,
- at Teknik- og Miljøudvalget drøfter svar på politikerspørgsmål om el-løbehjul af 18. december 2018, jf. bilag 1.
(Stillet af Radikale Venstre)
Motivering
Fra 1. januar bliver de elektriske løbehjul gjort lovlige i en forsøgsperiode. I andre byer (bl.a. Antwerpen) har man for længst gjort sig nogle erfaringer, gode som dårlige, med el-løbehjulene som et supplement i byens daglige mobilitet.
Radikale Venstre ønsker, at der bliver indsamlet viden om, hvordan vi bedst regulerer og lærer af byer, der ligner København. Derfor ønsker Radikale Venstre, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter, hvordan København skal håndtere de nye muligheder for at flytte sig rundt i byen. Både i forhold til trafiksikkerhed og i forhold til evt. opstilling af el-løbehjul til udlejning i byen.
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 7. januar 2019
Medlemsforslaget blev drøftet.