Mødedato: 07.01.2019, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Medlemsforslag om drøftelse af ØsterGRO

Se alle bilag

Indstilling

Det foreslås,

  1. at Teknik- og Miljøudvalget drøfter notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen af 11. december 2018 om ”Henvendelse vedrørende ØsterGro”, jf. bilag 1.

(Stillet af Radikale Venstre)

Motivering

ØsterGro er med sin lokale og bæredygtige fødevareproduktion et unikt sted i København, som giver borgerne mulighed for at følge et økologisk landbrug midt i storbyen og tilegne sig viden om dyrkning af grøntsager mv. Grundejeren har ingen aktuelle ønsker om, at ØsterGro skal standse sine aktiviteter, men ØsterGro er truet af krav om etablering af parkeringspladser på taget.

Radikale Venstre mener, at det vil være meget ærgerligt at lukke ØsterGro med henvisning til, at der skal etableres parkeringspladser på taget. Radikale Venstre har derfor bedt om, at sagsbehandlingen sættes i bero, så Teknik- og Miljøudvalget kan drøfte, om der er muligheder for at lade ØsterGro fortsætte med at drive taglandbrug og andre publikumsorienterede aktiviteter.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 7. januar 2019

Medlemsforslaget blev drøftet.

Et samlet udvalg bad om en indstilling, der forholder sig til mulighederne for at bevare ØsterGRO.

Til top