Mødedato: 06.12.2006, kl. 15:00

Høring af borgerne om cykelpakken

Høring af borgerne om cykelpakken

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 6. december 2006

 

 

Sager til beslutning

 

34.      Høring af borgerne om cykelpakken

 

TMU 966/2006  J.nr. 21150.0008/06

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender

at  der gennemføres en offentlig høring af forvaltningens forslag til anvendelse af midler i budget 2007 på 3 x 25 mill. kr. til cykelfremkommelighed m.v. med henblik på efterfølgende godkendelse af projektpakken i Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2006

Sagen blev udsat

 

 

RESUME

Der er i budget 2007 afsat 75 mio. kr. til forbedringer på cykelområdet for perioden 2007-2009. Midlerne foreslås fordelt på følgende indsatsområder:

 

  • 25 mio. kr. til cykelparkering,
  • 40 mio. kr. til cykelruter og cykelstier,
  • 8 mio. kr. til forbedringer i kryds og
  • 2 mio. kr. til aktiviteter rettet mod bedre cyklistadfærd

 

Af det samlede beløb på 75 mio. kr. afsættes 1,5 mio. til overordnet projekt­ledelse.

 

For de enkelte indsatsområder foreslår forvaltningen konkrete og så vidt muligt geografisk fastlagte forbedringer for cyklisterne.

 

En liste over projekterne for de fire delområder er listet nedenfor. Projekterne er uddybende beskrevet i bilag 1, hvoraf det endvidere fremgår, at det vil være muligt at gennemføre forvaltningens forslag til projektpakken indenfor rammen på 3 x 25 mio. kr.

 

Cykelparkering

  • Islands Brygge, DR-byen/Universitetet, Nørreport, Christianshavn, Ørestad og Vestamager metrostationers cykelparkering forbedres
  • "Grib-kampagner" i tre byområder, oprydning af herreløse cykler og opstilling af nye stativer,
  • Udbygning af fortovshjørner til etablering af cykelparkering
  • Konceptudvikling for automatisk cykel­parkeringsanlæg i konstruktion
  • Afprøvning af tyverisikring i forbindelse med cykelstativer
  • Udvikling og indkøb af mobile cykelstativer
  • Løbende opdatering og kortlægning af behov for cykelparkering i København

 

Grønne cykelruter og cykelstier

Forbedringer på følgende grønne cykelruter:

  • Den centrale del af Søruten
  • Universitetsruten (fra Bryggebroen til Amager Fælled)
  • Svanemølleruten (Østbanegade)

 

Anlæggelse af følgende cykelstier:

  • Nørre Farimagsgade, opgradering af cykelbaner til cykelstier
  • Vennemindevej, skolevej, cykelstier og cykelbaner
  • Vester Søgade, cykelstier
  • Øresundsvej, cykelstier (medfinansiering)

 

Kryds

  • Etablerering af blå cykelfelter og tilbagetrukne stopstreger for biler samt før-grønt for cyklister
  • Ombygninger af kryds med input fra borgerne
  • Forbedring af cyklisternes fremkommelighed med grønne bølger

 

Aktiviteter rettet mod bedre cyklistadfærd

  • Løbende kampagner
  • "Butlerordning"

 

Projektpakken vil samlet betyde ca. 2.300 flere cykelparkerings­pladser, 4,6 km cykelruter og 3,4 kilometer nye cykelstier samt forbedringer i et stort antal kryds.

 


 

Til top