Fremme af aktiviteter, udendørs handel og servering, "Gang i København"
Fremme af aktiviteter, udendørs handel og servering, "Gang i København"
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 6. december 2006
Sager til beslutning
21. Fremme af aktiviteter, udendørs handel og servering, "Gang i København"
TMU 951/2006 J.nr. 2150.0008/06
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og
Økonomiudvalget godkender,
at vedlagte
forslag til fremme af aktiviteter, udendørs handel og servering sendes i høring
hos erhvervslivets organisationer. Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget
skal godkende indstilling på baggrund af høringssvarene inden forelæggelsen for
Borgerrepræsentationen
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2006
Sagen blev udsat
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2006
Godkendt
RESUME
I
fortsættelse af forårets drøftelser om at skabe mere gang i København har
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen etableret en task force,
der skal lette vilkårene for erhvervslivet i København. Task Forcen arbejder
med fem temaer, hvor dette om "fremme af aktiviteter, udendørs handel og
servering" er det tredje.
Temaet
har været emneinddelt, således at der stilles forslag til fremme af liv i byen
indenfor syv emner:
- Udendørsservering, herunder årlige
afgiftslettelser på 5 mio. kr.
- Stade- salgs- og markedspladser
- Sponsoreksponering for større kultur- og
idrætsarrangementer
- Informationsskilte og -standere
- Facade- og stilladsreklamer
- Byens Lys
- Anlægs- og byggematerielopstilling, afspærring i
f.m. filmoptagelser og arrangementer
Med
udgangspunkt i disse syv emner har forvaltningen gennemført et omfattende
idéudviklingsforløb med inddragelse af en lang række organisationer og konkrete
virksomheder. Dette arbejde har ledt frem til konkrete forslag, der foreslås
sendt i høring hos erhvervslivets organisationer, hvorefter de kan forelægges
Borgerrepræsentationen. Forslagene er beskrevet i Bilag A.
I forbindelse med arbejdet
har forvaltningen også behandlet forslag, som ikke indgår i høringsoplægget. Bilag B sammenfatter samtlige forslag,
der har været stillet i forbindelse med projektet og begrunder hvilke forslag,
der er indarbejdet i høringsoplægget.
Sagen var på dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets
møde den 22. november 2006, men blev udsat.