Øster Allé
Øster Allé
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 6. december 2006
Sager til beslutning
17. Øster Allé
TMU 954/2006 J.nr. 2149.0001/03
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik-
og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Øster
Allé ombygges som beskrevet i nærværende projektforslag udarbejdet af Steen
Bisgaard Landskabsarkitekter, Thing & Wainø Landskabsarkitekter og Moe
& Brødsgaard Rådgivende Ingeniører
at der
i 2007 gives en anlægsbevilling på 22,05 mio. kr. i form af en udgiftsbevilling
på 45,15 mio. kr. og indtægtsbevilling på 23,1 mio. kr. svarende til Fonden
Realdanias medfinansiering af projektet
at anlægsbevillingen
til dels finansieres med 5,15 mio. kr. fra Vej & Parks anlægsramme (konto
2.28.23.3, Standardforbedringer af færdselsarealer) og
at <
/span>anlægsbevillingen
til dels finansieres via en overførsel i 2007 af 8,45 mio. kr. fra Vej &
Parks driftsramme (konto 2.28.12.1, Belægninger) til Vej & Parks
anlægsramme (konto 2.28.23.3, Standardforbedringer af færdselsarealer)
at anlægsbevillingen
til dels finansieres via en et-årig negativ rammekorrektion af Vej & Parks
driftsramme 2008 på 8,45 mio. kr. og en modsvarende ligeledes et-årig positiv
rammekorrektion af Vej & Parks anlægsramme 2008 på 8,45 mio. kr.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2006
Sagen blev udsat
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2006
Sagen blev udsat.
I en revideret indstilling beskriver forvaltningen
konsekvenserne for projektet henholdsvis med en lempeligere reduktion i antal
parkeringspladser og uden parkeringspladser.
Endvidere beskriver forvaltningen konsekvenserne af en
lukning af Borgmester Jensens Alle for gennemkørende trafik i weekender og
hverdage, hvor det vil være formålstjenstligt.
Derudover beskriver forvaltningen hvordan projektet
kan indpasses i Fælledparkens jubilæum i 2009.
Endelig kontakter
forvaltningen dels Kultur- og Fritidsforvaltningen med henblik på en afklaring
af genhusningen af fælledklubberne, og dels Parken Sport & Entertainment
A/S med henblik på en status for parkeringspladser i konstruktion i Parken.
RESUME
Borgerrepræsentationen
besluttede den 15. juni 2005 (BR 359/05) at "Kommunen er villig til at
medfinansiere Øster Allé projektet med 50 % af anlægsomkostningerne, svarende
til 18,5 mio. kr." mod , at Fonden Realdania medfinansierer med de
resterende 18,5 mio. kr.
Siden januar
2006, hvor Borgerrepræsentationen bevilgede 1,5 mio. kr. (BR 16/06) til
afholdelse af udgifter til projektudvikling, er projektet for Øster Allé blevet
udviklet frem til nærværende projektforslag.
Nærværende
forslag til Øster Allé indeholder et nyt vejprofil med kørebane, cykelstier,
fortove og vejtræer, samt en stor åben flade, som danner grundlag for mange nye
anvendelsesmuligheder. Projektet er et færdigt anlæg, en grundindretning, som
efterfølgende kan udbygges med forskellige opholds- og aktivitetspladser,
f.eks. med faciliteter for uorganiseret idræt.
Overordnet
set vil projektet betyde, at det
Det mere
traditionelle vejprofil og en fremtidig hastighedsbegrænsning på
Udvidelsen
af fodgængerarealerne og den nye indretning af tracéet, har en række fordele,
men for at skabe plads til rekreativ udfoldelse og et smukt byrum er det
nødvendigt at nedlægge et betydeligt antal parkeringspladser.
Der er i dag i alt 692 parkeringspladser fordelt på 365
p-pladser på strækningen fra Vibenshus Runddel til Parken og 327 på strækningen
fra Parken til Trianglen. Forvaltningen har foretaget parkeringstællinger der viser, at der
hovedsageligt parkeres på strækningen fra
Parken til Trianglen. Ifølge tællingen er det største antal parkerede
biler i alt 213 stk.
Da
parkeringsbehovet ved større arrangementer i Parken eller Fælledparken er så
stort, at det ikke kan dækkes i lokalområdet, har det været et mål i
udviklingen af projektet, som minimum at dække det daglige behov, svarende til
minimum 240.
Det
foreliggende projektforslag indeholder i alt ca. 240 parkeringspladser, dvs. en
reduktion på ca. 450 pladser i forhold til eksisterende forhold. Da der således
fortsat vil være p-pladser svarende til det daglige behov, forventes
nedlæggelsen af de mange pladser ikke at
have betydning for, hvor vidt man kan få en p-plads eller ej. Men parkanterne
vil ofte få længere afstand fra parkeringspladsen til destinationen.
Det
forliggende projekt for Øster Allé indeholder derudover den fleksibilitet, at
det, når der afholdes forskellige arrangementer i området, vil være muligt at
åbne for midlertidig parkering på promenadearealet på stækningen mellem Parken
og Nørre Allé.
Denne mulighed skaber plads til yderligere ca. 225 midlertidige
p-pladser.
Forvaltningen
har annonceret en prækvalifikation til udbud af rådgiverydelsen i forbindelse
med hovedprojektering og tilsyn i EF Tidende. Såfremt Borgerrepræsentationen
godkender nærværende indstilling, vil forvaltningen prækvalificere en række
rådgiverteams til at byde på opgaven på baggrund af det foreslåede
projektforslag.
Anlægsentreprisen
planlægges udbudt i foråret/sommeren 2007, hvorefter anlægsarbejderne kan sættes
i gang. Projektet forventes afsluttet i november 2008.
Sagen var på dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets
møde den 22. november 2006, men blev udsat.