Mødedato: 06.12.2006, kl. 15:00

Medlemsforslag om at pålægge borgmester Klaus Bondam at informere Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer om indholdet af tilbud fra Fonden Realdania

Medlemsforslag om at pålægge borgmester Klaus Bondam at informere Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer om indholdet af tilbud fra Fonden Realdania

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 6. december 2006

 

 

Sager til beslutning

 

28.      Medlemsforslag om at pålægge borgmester Klaus Bondam at informere Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer om indholdet af tilbud fra Fonden Realdania

 

TMU 960/2006  J.nr. 21219.0017/03

 

 

INDSTILLING

"Medlemsforslag om at pålægge borgmester Klaus Bondam at informere Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer om indholdet af tilbud fra Fonden Realdania

 

Stillet af Jesper Schou Hansen, V og Karin Storgaard, O

 

Det foreslås:

At Teknik- og Miljøudvalget pålægger Borgmester Klaus Bondam, at informere Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer om det konkrete indhold af det tilbud Fonden Realdania har afgivet om, at finansiere bygning af en bro fra Skuespilhuset til Operaen, P-anlæg og en park, værdi  525 mio. kr.

At det pålægges Teknik- og Miljø Borgmesteren at fremlægge tilbuddet i Udvalget.

Motivering:
Af Berlingske Tidende fremgår det den 10. november 2006, at Fonden Realdania har tilbudt at betale 525 mio. kr. for byggeriet af en bro fra skuespilhuset ved Kvæsthusbroen til Operaen på Dokøen, et parkeringsanlæg under jorden og en lille park på Kvæsthusmolen.

Udvalget er ikke blevet gjort bekendt med tilbuddet fra Fonden Realdania, før vi kan læse i nyhedsmedierne, at Teknik- og miljø Borgmesteren sammen med Overborgmesteren på egen hånd og uden at orientere Teknik- og miljøudvalget om det, har afslået tilbuddet.

Det er ganske uholdbart, at udvalget bliver forholdt den slags oplysninger – ikke mindst i lyset af den katastrofale trafikale situation, der hersker med hensyn til adgangsforholdene til Operaen. Netop den trafikale situation har været genstand for meget debat i udvalget.  Det er så meget mere chokerende at læse i nyhedsmedierne, at broforbindelsen rent faktisk har været inden for Københavnernes rækkevidde, men at Overborgmesteren og teknik- og miljø Borgmesteren på egen hånd har afslået tilbuddet uden om Udvalget.

Tænk på hvad det kunne betyde for tilgængeligheden til Operaen, hvis der både er adgang via en broforbindelse – som Operaen jo selv peger på som en optimal løsning – og via vandvejen.

På den baggrund øns ker vi at stille forslag om, at det pålægges Teknik- og miljø Borgmesteren at informere udvalget om indholdet af tilbuddet, og at det pålægges Teknik- og miljø Borgmesteren at sørge for, at fremlægge tilbudet for udvalget."

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2006

Sagen blev udsat

 



 

Til top